Bygningskonstruktør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bygningskonstruktør
Dansk titel: Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion
Engelsk titel: Bachelor of Architectural Technology and Construction Management
Antal: ca. 8000 i Danmark
Uddannelsen:
Type: Professionsbacheloruddannelse
Varighed: 3 ½ år inkl. praktik (210 ECTS)
Antal semestre: 7 semestre, hvor 6 semester er virksomhedspraktik
Studiestart: Februar eller august
Adgangskrav: Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Desuden specifikke adgangskrav
Sprog: Dansk eller engelsk på den internationale linje
Økonomi: SU berettiget
Skole: Professionshøjskoler eller erhvervsakademier

En bygningskonstruktør har en professionsbachelorgrad i bygningskonstruktion. Uddannelsen varer 3½ år med afstigningsmulighed efter to år som byggetekniker eller kort- og landmålingstekniker.

Der er ca. 8.000 bygningskonstruktører i Danmark. Hovedparten er beskæftiget i byggebranchen. Ofte i ledende stillinger i rådgivende, udførende og kontrollerende bygge-, anlægs- og ejendomsvirksomhed og inden for offentlig administration.

Bygningskonstruktøren varetager meget forskelligartede jobtyper i mange brancher på alle niveauer.

  • planlægger, projekterer og koordinerer byggerier
  • konstruerer og tegner bygninger
  • formidler og dokumenterer byggesager
  • laver tidsplaner og budgetter
  • tilsyn, drift og vedligehold af bygninger
  • energiprojektering og -beregning
  • overslagsberegning af konstruktioner.

Her arbejder bygningskonstruktører:

  • Arkitekt- og ingeniørtegnestuer
  • Entreprenørvirksomheder
  • Mindre selvstændige virksomheder
  • Bygningskomponentfirmaer
  • Forsikringsbranchen
  • Ejendomsselskaber
  • Det offentlige

60 procent af bygningskonstruktørerne er medlemmer af Konstruktørforeningen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Konstruktøruddannelsen er, sammenlignet med arkitekter og ingeniører, den største uddannelse til byggeriet. Selve faget "bygningskonstruktør" kan spores tilbage til 1882, hvor man begyndte at undervise bygmestre blandt andet i materialelære og i at tegne.

I 1934 fik Bygmesterskolens dimittender titlen ”bygningskonstruktør”, og i 1960 skiftede"Bygmesterskolerne navn til ”bygningskonstruktørskoler”. Uddannelsen blev i 1967 forlænget fra en 2½ års uddannelse til en 3½ års uddannelse, og den blev i 2001 anerkendt som en professionsbachelor på linje med andre mellemlange videregående uddannelser. Konstruktørforeningen

Studiets opbygning[redigér | redigér wikikode]

1. semester: Hus og grund 1-2 plan

2. semester: Hus og grund 2-3 plan

3. semester: Industribyggeri og præfabrikerede elementer

4. semester: Etagebyggeri bolig/erhverv

5. semester: Renovering og ombygning

6. semester: Praktik (20 uger)

7. semester: Specialerapport og afgangsprojekt

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Job Stub
Denne artikel om et job er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.