Bygningskonstruktør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bygningskonstruktør
Dansk titel: Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion
Engelsk titel: Bachelor of Architectural Technology and Construction Management
Antal: ca. 8000 i Danmark
Uddannelsen
Type: Professionsbacheloruddannelse
Varighed: 3 ½ år inkl. praktik (210 ECTS)
Antal semestre: 7 semestre, hvor 6 semester er virksomhedspraktik
Studiestart: Februar eller august
Adgangskrav: Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Desuden specifikke adgangskrav
Sprog: Dansk eller engelsk på den internationale linje
Økonomi: SU berettiget
Skole: Professionshøjskoler eller erhvervsakademier

En bygningskonstruktør har en professionsbachelorgrad i bygningskonstruktion. Uddannelsen varer 3½ år med afstigningsmulighed efter to år som byggetekniker eller kort- og landmålingstekniker.

Der er ca. 8.000 uddannede bygningskonstruktører i Danmark. Hovedparten er beskæftiget i byggebranchen. De har ofte ledende stillinger i rådgivende, udførende og kontrollerende bygge-, anlægs- og ejendomsvirksomhed, og inden for offentlig administration.

Bygningskonstruktøren varetager meget forskelligartede jobtyper i mange brancher på alle niveauer:

  • planlægger, projekterer og koordinerer byggerier
  • konstruerer og tegner bygninger
  • formidler og dokumenterer byggesager
  • laver tidsplaner og budgetter
  • tilsyn, drift og vedligehold af bygninger
  • energiprojektering og -beregning
  • overslagsberegning af konstruktioner.

Bygningskonstruktører kan fx arbejde på arkitekt- og ingeniørtegnestuer, i entreprenørvirksomheder, bygningskomponentfirmaer, i forsikringsbranchen, i ejendomsselskaber eller i forskellige grene af den offentlige administration

Historie[redigér | redigér wikikode]

Konstruktøruddannelsen er, sammenlignet med arkitekter og ingeniører, den største uddannelse til byggeriet. Selve faget "bygningskonstruktør" kan spores tilbage til 1882, hvor man begyndte at undervise bygmestre blandt andet i materialelære og i at tegne.

I 1934 fik Bygmesterskolens dimittender titlen ”bygningskonstruktør”, og i 1960 skiftede"Bygmesterskolerne navn til ”bygningskonstruktørskoler”. Uddannelsen blev i 1967 forlænget fra en 2½ års uddannelse til en 3½ års uddannelse, og den blev i 2001 anerkendt som en professionsbachelor på linje med andre mellemlange videregående uddannelser. Konstruktørforeningen

Om studiet[redigér | redigér wikikode]

Studiet er en SU-berettiget professionsbacheloruddannelse, der udbydes på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Kravet til optagelse er en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, eller kombineret med specifikke adganskrav.

Studiet varer 7 semestre, og er struktureret som følger:

  • 1. semester: Hus og grund 1-2 plan
  • 2. semester: Hus og grund 2-3 plan
  • 3. semester: Industribyggeri og præfabrikerede elementer
  • 4. semester: Etagebyggeri bolig/erhverv
  • 5. semester: Renovering og ombygning
  • 6. semester: Praktik (20 uger)
  • 7. semester: Specialerapport og afgangsprojekt

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Job Stub
Denne artikel om et job er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.