Bygningskonstruktør
| Bygningskonstruktør | |
|---|---|
| Dansk titel: | Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion |
| Engelsk titel: | Bachelor of Architectural Technology and Construction Management |
| Antal: | ca. 8000 i Danmark |
| Uddannelsen | |
| Type: | Professionsbacheloruddannelse |
| Varighed: | 3 ½ år inkl. praktik (210 ECTS) |
| Antal semestre: | 7 semestre, hvor 1 af semestrene er virksomhedspraktik |
| Studiestart: | Februar eller august |
| Adgangskrav: | Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Desuden specifikke adgangskrav |
| Sprog: | Dansk eller engelsk på den internationale linje |
| Økonomi: | SU berettiget |
| Skole: | Professionshøjskoler eller erhvervsakademier |
En bygningskonstruktør har en professionsbachelorgrad i bygningskonstruktion. Uddannelsen varer 3½ år med afstigningsmulighed efter to år som byggetekniker.
Der er ca. 8.000 uddannede bygningskonstruktører i Danmark. Hovedparten er beskæftiget i byggebranchen. De har ofte ledende stillinger i rådgivende, udførende og kontrollerende bygge-, anlægs- og ejendomsvirksomhed, og inden for offentlig administration.
Bygningskonstruktøren varetager meget forskelligartede jobtyper i mange brancher på alle niveauer:
- planlægger, projekterer og koordinerer byggerier
- konstruerer og tegner bygninger
- formidler og dokumenterer byggesager
- laver tidsplaner og budgetter
- tilsyn, drift og vedligehold af bygninger
- energiprojektering og -beregning
- overslagsberegning af konstruktioner.
Bygningskonstruktører kan fx arbejde på arkitekt- og ingeniørtegnestuer, i entreprenørvirksomheder, bygningskomponentfirmaer, i forsikringsbranchen, i ejendomsselskaber eller i forskellige grene af den offentlige administration
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Konstruktøruddannelsen er, sammenlignet med arkitekter og ingeniører, den største uddannelse til byggeriet. Selve faget "bygningskonstruktør" kan spores tilbage til 1882, hvor man begyndte at undervise bygmestre blandt andet i materialelære og i at tegne.
I 1934 fik Bygmesterskolens dimittender titlen ”bygningskonstruktør”, og i 1960 skiftede"Bygmesterskolerne navn til ”bygningskonstruktørskoler”. Uddannelsen blev i 1967 forlænget fra en 2½ års uddannelse til en 3½ års uddannelse, og den blev i 2001 anerkendt som en professionsbachelor på linje med andre mellemlange videregående uddannelser. [1]
Om studiet[redigér | rediger kildetekst]
Studiet er en SU-berettiget professionsbacheloruddannelse, der udbydes på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Kravet til optagelse er en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, eller kombineret med specifikke adganskrav.
Studiet varer 7 semestre, og er struktureret som følger:
- 1. semester: Hus og grund 1-2 plan
- 2. semester: Hus og grund 2-3 plan
- 3. semester: Industribyggeri og præfabrikerede elementer
- 4. semester: Etagebyggeri bolig/erhverv
- 5. semester: Renovering og ombygning
- 6. semester: Praktik (20 uger)
- 7. semester: Specialerapport og afgangsprojekt
Se også[redigér | rediger kildetekst]
- Arkitekt
- Ingeniør
- Bygningsingeniør
- Arkitektur
- Design
- Landskabsarkitekt
- Indretningsarkitekt
- BIM
- Bygningsreglement
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Konstruktørforeningen 2011 via web.archive.org
- Teknisk Landsforbund
- VIA University College Arkiveret 16. maj 2010 hos Wayback Machine
- Konstruktørforeningen
- Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør
 | Spire Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |