Cæsium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cæsium
Skinnende, let gyldent metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Cs
Atomnummer 55
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 18, 8, 1 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 18, 8, 1. Klik for større billede.
Gruppe 1 (Alkalimetal)
Periode 6
Blok s
Atomare egenskaber
Atommasse 132,9054519(2)
Kovalent radius 225 pm
Elektronkonfiguration [Xe] 6s1
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 18, 8, 1
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 1
Elektronegativitet 0,79 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast
Krystalstruktur Kubisk rumcentreret
Massefylde (fast stof) 1,93 g/cm3
Massefylde (væske) 1,843 g/cm3
Smeltepunkt 28,44 °C
Kogepunkt 671 °C
Kritisk punkt 1665 °C, 9,4 MPa
Smeltevarme 2,09 kJ/mol
Fordampningsvarme 63,9 kJ/mol
Varmefylde 32,210 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne 35,9 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff. 97 μm/m·K (25 °C)
Elektrisk resistivitet 205 nΩ·m
Magnetiske egenskaber Ikke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul 1,7 GPa
Kompressibilitetsmodul 1,6 GPa
Hårdhed (Mohs' skala) 0,2
Hårdhed (Brinell) 0,14 MPa

Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55. grundstof i det periodiske system: Det har det kemiske symbol Cs, og under normale temperatur- og trykforhold optræder det som et skinnende, let gulligt og forholdsvis blødt metal. Cæsium anvendes primært i atomure.

Kemiske egenskaber

Cæsium smelter nær stue-temperatur

Som de øvrige alkalimetaller er cæsium ganske reaktionsvilligt, fordi det har en enkelt elektron i atomets yderste elektronskal. Atomer "foretrækker" at have deres yderste skal fyldt op med elektroner ligesom ædelgasserne, så cæsiumatomet er "ivrigt" efter at slippe af med den enlige elektron i sin yderste skal, så den fyldte, næst-yderste skal kommer til at fremstå som atomets "nye", yderste skal. Cæsium er desuden det næstmindst elektronegative alkalimetal, hvilket betyder at cæsiumatomet har let ved at "give slip" på elektroner.

Det gør cæsium ekstremt reaktionsvilligt; det iltes ("ruster") lynhurtigt i atmosfærisk luft, og kan bryde i brand ved kontakt med luften. Som de øvrige alkalimetaller reagerer cæsium med vand, og sågar med is med temperaturer ned til -116 °C, under dannelse af gasformig brint samt cæsiumhydroxid; et af de mest basiske stoffer man kender.

Tekniske anvendelser

En af de vigtigste anvendelser af cæsium, er i atomure, hvor egenskaber ved cæsiumatomet meget nøje regulerer den takt som urets elektroniske "pendul" svinger med. Sådanne ure "taber" eller "vinder" højst nogle få sekunder i løbet af adskillige årtusinder, og siden 1967 har SI-systemet defineret 1 sekund som 9 192 631 770 periodetider af den stråling der svarer til skiftet mellem to energiniveauer i elektronernes spin i et cæsium-133-atom i dets grundtilstand.

Visse radioaktive isotoper af cæsium bruges som strålingskilde til mange forskellige formål, fra behandling af visse former for kræft, til industrielle måleapparater for godstykkelse, væskestand, vandindhold og meget mere.

Historie

Cæciums spektrum, med de klare blå og grønne linjer der har givet dette grundstof sit navn.

Cæsium er det første grundstof der blev opdaget ved hjælp af spektroskopi: I 1860 påviste Robert Bunsen og Gustav Kirchhoff et nyt grundstof i mineralvand fra Dürkheim i Tyskland, som gav sig til kende ved nogle klare blå spektrallinjer. Stoffet blev isoleret i 1881.

Forekomst og udvinding

Som andre alkalimetaller findes cæsium blandt andet i mineralerne lepidolit og pollucit. En af de største og vigtigste forekomster af cæsiumholdige mineraler ligger ved Bernic Lake i Manitoba i Canada; her findes anslået 300 000 tons pollucit med i gennemsnit 20% cæsium.

Det rene cæsium kan udvindes på flere forskellige måder, blandt andet ved elektrolyse af smeltet cæsiumcyanid.

I 1997 var prisen på rent cæsium ca. 30 amerikanske dollar per gram, men cæsium i forbindelser som f.eks. cæsiumklorid og cæsiumnitrat var meget billigere.

Isotoper af cæsium

Med 39 isotoper er cæsium det stof man kender næst-flest isotoper af, kun overgået af francium. Alligevel findes der kun én naturligt forekommende stabil cæsium-isotop; Cs-133.

Isotoperne Cs-134 og Cs-137 fandtes ikke oprindeligt i naturen, men er blevet introduceret som et biprodukt fra kernekraftværker og atomvåben-eksplosioner. Specielt blev der ved Tjernobylulykken frigivet store mængder cæsium-137.

Wikimedia Commons har medier relateret til: