C.F. Harsdorff

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
C.F. Harsdorff

Caspar Frederik (Friedrich) Harsdorff (26. maj 173524. maj 1799) var en dansk arkitekt, der regnes for en af klassicismens vigtigste danske arkitekter. Gennem sin undervisning på Kunstakademiet skabte han en skole af talentfulde arkitekter; C.F. Hansen var den mest fremtrædende.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Caspar Frederik (egl. Friedrich) Harsdorff var søn af skoleholder Johan Christopher Harsdorff (Harsdörffer) og Anne Marie Eriksdatter (Erichsen). På grund af sin faders afstamning tilhørte Harsdorff den tyske menighed i Sankt Petri Kirke. Faderen stammede fra Nürnberg og tilhørte den tyske højadel. Han var født i Brandenburg og havde gjort karriere som soldat; efter alt at dømme som lejesoldat i Den Store Nordiske Krig.

Faderen kom til København, mens pesten rasede i hovedstaden i 1711. Familieberetninger hævder, at han flygter fra en skandale på grund af en duel, som han vandt. Faderen var en lærd mand, der slog sig ned i København og ernærede sig som skoleholder. At han har tilhørt det bedre borgerskab og behersket det danske sprog, kan udledes af, at han sendte sin unge søn op til Ludvig Holberg for at købe Peder Paars. Det er nærliggende at antage, at forældrene har taget godt hånd om udviklingen af den unge Harsdorffs boglige evner fra barnsben

Faderen ønskede, at sønnen skulle indtræde i Ingeniørkorpset, da hans evner for matematik og videnskab var tydelige fra hans tidlige ungdom. Caspar ville det imidlertid anderledes og begyndte i 1754 at studere bygningskunst på det nyoprettede Kunstakademi. Han var muligvis allerede elev på det ældre kunstakademi. Harsdorff vandt den store guldmedalje 1756.[1][2] Derefter fik han Akademiets store rejsestipendium[3] og var i Paris[1] fra september 1757 til 1762 og i Rom[1] fra september 1762 til 1764. Han har utvivlsomt været påvirket af læreren Nicolas-Henri Jardin, der praktiserede de nyeste klassicistiske tendenser fra Paris. I hvert fald fandt Harsdorff sig så godt til rette i Paris, at han blev der fem år og måtte tvinges derfra med irettesættelser og trusler, fordi de seks år skulle deles ligeligt mellem Paris og Rom.

Harsdorffs ophold i et Paris i kulturelt opbrud skulle vise sig afgørende. Netop i 1750'erne skete et nybrud i åndslivet og i æstetikken. I det kulturelle liv blev oplysningsfilosofferne toneangivende (Denis Diderot, Jean-Jacques Rousseau, Voltaire etc.) og arkitektur og kunst gled fra rokokoen mod den anden genopvækkelse af Antikken siden renæssancen.

Jardins læremester, den franske hofarkitekt Ange-Jacques Gabriel, skaber i disse år Petit Trianon ved Versailles og Place Louis XV i Paris. Værkerne markerer både en genoptagelse af antikkens "rene" formelementer og en renselse af arkitekturen.

Den franske konges bygningsinspektør, markisen af Marigny, var selv en dygtig og berømt arkitekt. Han havde været på studierejse i Italien fra 1748 til 1751, og rejsen satte sig spor i fransk arkitektur gennem arkitekter som Jacques-Germain Soufflot og Jacques-François Blondel, hos hvem Harsdorff studerede.

Under Harsdorffs studietid i Paris udkom arkitekten Julien-David Le Roys store billedværk Les Ruines des plus beaux Monuments de la Grece. Harsdorff har uden tvivl kendt det og har muligvis ejet det. Desværre brændte Harsdorffs efterladte bibliotek i 1807, så det er i dag svært at fastslå præcist, hvorfra han har fået sin inspiration.

Ved hjemkomsten blev Harsdorff agreeret ved Akademiet 1764[4] og medlem året efter.[1] Han blev udnævnt til kgl. bygningsinspektør 1764 og professor i perspektiv (2. professor i arkitektur) ved Kunstakademiet[1] 1766[5], hvilken stilling han bestred til 1783. 1770 udnævnes han til kgl. hofbygmester.[1] 1777 blev han akademiets direktør.[1] Det er formodentlig i disse år, at Harsdorff opbygger sin formue.

Da hans sociale position er sikret, gifter han sig 7. december 1770 med en ung enke Elisabeth (Elsebeth) Margrethe Braun, født Fortling (døbt 5. november 1749 i København – 16. juni 1812 smst.), datter af hofstenhugger, kgl. bygmester Jacob Fortling og Anne Christine Hellesen. Parret får tre børn. To døtre overlever; den ene dør ugift i 1802. Den anden gifter sig og fører slægten videre under navnet Schaper. Året efter hans giftermål bliver han også 1. professor i arkitektur ved Akademiet og medlem af Overbygningsdirektionen. Han avancerer til første hofbygmester 1781, direktør for Akademiet 1777-79 og justitsråd 1778.

Han er kendt for sine bygninger i København i nyklassicistisk stil. Han opførte et mønsterhus, Harsdorffs Hus, som han dog aldrig boede i på Kongens Nytorv 3-5 i 1780 og Erichsens Palæ på Kongens Nytorv i 1799. I 1773 byggede han Hercules-Pavillonen i Rosenborg Have, indrettede og dekorerede 1781-85 to store sale i det kgl. Bibliotek, 1773-74 ombyggede han det kgl. Teater. Frem for alt lykkedes det ham at udbrede og borgerliggøre klassicismens formsprog – ikke kun i København, hvor Andreas Hallander, Johan Martin Quist og andre byggede borgerhuse efter hans mønster, men også i provinsen, hvor palæet i Horsens (1780) knæsatte stilretningen. Uden for København har han bygget general Eickstedts gravkapel i Ringe Kirke på Fyn, gravkapellet i Karise Kirke ved Fakse for grev Moltke (1766-69) (der var påbegyndt af Jardin), og Christian 6.s og Frederik 5.s gravkapel ved Roskilde Domkirke (1774-79).[6]

Elever[redigér | redigér wikikode]

Blandt hans mange talentfulde elever (som professor eller overordnet) var Johann August Arens, Axel Bundsen, Joseph Guione, Andreas Hallander, C.F. Hansen, Andreas Kirkerup, Anders Kruuse, Philip Lange, J.C. Lillie, Boye Magens, Christian Martens, Hans Næss, Johan Martin Quist, J.H. Rawert og Peter Meyn.

Bygningsbevaring[redigér | redigér wikikode]

Frederik 5.s sarkofag i Roskilde Domkirke, kobberstik af J.F. Clemens 1783 efter Johannes Wiedewelt, som ses diskutere med Harsdorff til venstre.

Harsdorff var den første danske arkitekt, der for alvor har pietet og interesse for fortidens bygningskunst. Han forhindrer mange overgreb på ældre arkitektur, og i mange af sine egne huse bygger han videre på det eksisterende, f.eks. med Herkulespavillonen i Kongens Have, kolonnaden på Amalienborg og udvidelsen af herregården Jomfruens Egede. I forhøjelsen med en etage af bygningerne mellem palæerne på Amalienborg lader han facaderne pudse, så de tydeligt adskiller sig fra Nicolai Eigtveds oprindelige arkitektur. Ved opførelsen af Frederik V's Gravkapel ved Roskilde Domkirke lader han ydermurene stå i rød blankmur, så kapellet elegant føjer sig til den eksisterende arkitektur.

Hofbygningsinspektør Georg David Anthon ville bl.a. forenkle spirene på Rosenborg Slot, erstatte Børsens dragespir med en kuppel samt rette S-broen på Frederiksborg Slot ud, og alle disse skamferende forslag forhindrede Harsdorff, der selv fik lejlighed fik at restaurere Kronborgs spir.

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Harsdorffs forretning gik godt indtil 1782, hvor han blev alvorligt syg. Han genvandt aldrig helt sine kræfter.

Ud over huse på Kongens Nytorv og i Amaliegade ejede Harsdorff to store gårde: Landstedet Rosenlund ved Gammel Kongevej og Præsteholmen i Brønshøj. Her dyrkede han sin interesse for landbrug og havebrug.

Der findes kun en samtidig gengivelse af Harsdorff, et kobberstik med ham siddende på en stol. Portrættet af den 33 år yngre Axel Bundsen bliver ofte fejlagtigt taget for et portræt af Harsdorff.

Caspar Frederik Harsdorff døde natten mellem den 23. og 24. maj 1799, to dage før sin 64 års fødselsdag. Efter eget ønske blev han gravlagt på Assistens Kirkegård. I dag er gravstedet forsvundet, og den præcise beliggenhed kendes ikke. For at mindes arkitekten blev en mindeplade i 1985 sat op på muren ud til Nørrebrogade.

Harsdorffs palæs arkitektoniske opbygning[redigér | redigér wikikode]

Bygningen har et fundament (sokkel). På midten af bygningen er der joniske pilastre med kannelurer foroven og volutter, der er vendt 90 grader, så vi ser dem fra siden i stedet for forfra. Oven over volutterne, er der abacusser. Ovenover er der en glat frise og ovenover igen er der en geison med tandsnit. Øverst er der en tympanon som afbilleder en kvinde, som sidder på en sky. Tympanonen er omkranset af sima med tandsnit.

Man kan se, at Harsdorff er inspireret af antikken, idet der er joniske pilastre, ligesom der var i den græske tempelfront (portikus). Palæets søjler har dog ikke basis, ligesom de græske søjler havde, og de mangler kannelering forneden,dette kaldes også korintiske søjler. Derudover er der nogle stilistiske træk fra græske bygninger, som fx Hefaistos og Portunus templerne, der går igen i Harsdorff Palæet. Palæet har en tympanon og kannelurer på pilastrene ligesom søjlerne har det i Hefaistos templet og Portunus templet. Derudover er der en geison med tandsnit i både palæet samt i Portunus templet.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Det Moltkeske Gravkapel i Karise
Udvidelse af Fredensborg Slot
Frederik 5.s kapel i Roskilde
Trondhjem Katedralskole
Vestindisk Pakhus
Jomfruens Egede

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 Salmonsen, s. 912
  2. Byens huse, s. 107
  3. Byens huse, s. 107
  4. Byens huse, s. 107
  5. Byens huse, s. 107
  6. Salmonsen, s. 913
  7. Kirkens huse, s. 154-156
  8. Arbejdets bygninger, s. 42, 43
  9. Byens huse. Byens plan, s. 107-109
  10. Arbejdets bygninger, s. 43
  11. Byens huse. Byens plan, s. 109-110
  12. Arbejdets bygninger, s. 44
  13. Magtens bolig, s. 105
  14. Magtens bolig, s. 90
  15. Magtens bolig, s. 159
  16. Byens huse. Byens plan, s. 116-117
  17. Landbrugets huse, s. 173-174
  18. Byens huse. Byens plan, s. 114-115

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Frederik Weilbach, Architekten C.F. Harsdorff, 1928.
  • Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans edvard Nørregård-Nielsen: "Landbrugets huse" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN 87-00-94884-5
  • Sys Hartmann og Villads Villadsen: "Byens huse. Byens plan." (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN 87-00-94862-4
  • Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: "Kirkens huse" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN 87-00-94934-5
  • Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Magtens bolig" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN 87-00-94894-2
  • Jørgen Sestoft: "Arbejdets bygninger" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN 87-00-94834-9

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

C.F. HarsdorffKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon