CERN

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
European Organization for Nuclear Research (Engelsk)
Organisation européenne pour la recherche nucléaire (Fransk)

Den Europæiske Organisation for Højenergifysik
Kort, der viser CERN's medlemslande
Kort, der viser CERN's medlemslande
Hovedkvarter Geneve, Schweiz
Officielle sprog Engelsk
Fransk
Type International organisation
Medlemskab
Ledere
- Generaldirektør
Italien Fabiola Gianotti
- Rådspresident
Holland Sijbrand de Jong[1]
Etableret
- CERN konventionen blev åbnet for underskrivelse
1. juli 1953 (1953-07-01)[2]
- og trådte i kraft i kraft
29. september 1954 (1954-09-29)[2]
Hjemmeside
home.cern
Large Hadron Collider ved CERN
Statue af Shiva afbilledet som Nataraja i tandava-dans, der symboliserer den vedvarende skabelse og destruktion af universet. Skænket af det indiske Department of Atomic Energy.

CERN,Den Europæiske Organisation for Højenergifysik, er en europæisk atomforskningsorganisation, som driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik. Navnet CERN kommer af fransk: Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire. CERN har observatørstatus i de Forenede Nationer (FN).[3] CERN blev grundlagt i 1954 og er beliggende på den fransk-schweiziske grænse i en forstad nordvest for Geneve (46°14′3″N 6°3′19″E / 46.23417°N 6.05528°Ø / 46.23417; 6.05528). CERN har 22 medlemslande[4],hvoraf Israel er det eneste ikke-europæiske land med fuldt medlemskab. [5] Benævnelsen CERN bruges også i omtale af selve forsøgsanlægget, som i 2016 beskæftigede 2.500 videnskabelige, tekniske og administrative medarbejdere og modtog omkring 12.000 brugere. Samme år producerede CERN 49 petabyte data.[6] CERN’s hovedformål er at stille partikelacceleratorer og anden nødvendig infrastruktur til rådighed for forsøg med højenergifysik. Som resultat er talrige eksperimenter blevet opstillet og gennemført i internationalt samarbejde. Hovedanlægget ved byen Meyrin rummer et stort datacenter, som dels anvendes til lagring og analyse af data og dels til simuleringer. Forskere har brug for online adgang til disse faciliteter, så forskningscenteret har historisk set været centrum i et stort elektronisk netværk. I CERN’s virke ligger også oprindelsen til internettet, the World Wide Web.


Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

CERN er et kompleks bestående af 10 lineære og cirkulære acceleratorer. De største er Large Electron Positron collider (LEP), med en diameter på 9 km, og Super Proton Synchrotron (SPS). Den næste store maskine er Large Hadron Collider (LHC), som skulle tændes for første gang den 10. september 2008. Dette gik galt, da helium (der skulle bruges til at køle magneterne ned med) slap ud. Det kostede mange millioner kroner at ordne, men de fik den sat i gang d. 31 marts 2010 igen.

Forskelligt[redigér | redigér wikikode]

  • Hypertekst-systemet World Wide Web (WWW) til brug over internettet blev oprindeligt udviklet på CERN omkring 1989 af Tim Berners-Lee.
  • Et af projektene hos CERN går ud på se nærmere på forbindelsen mellem kosmisk stråling og skydannelse. Dette kan ske under kontrollerede eksperimentelle omstændigheder ved benyttelse af et skykammer og en af CERN's partikelaccelerator. Eksperimentet er navngivet CLOUD (Cosmics Leaving Outdoor Droplets). Det er Henrik Svensmarks teori om solens indvirkning på den globale opvarmning, der er baggrunden for dette projekt.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]