COVID-19-testning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    − bl.a. danske fagudtryk − Desuden kan visse talstørrelser være forældede siden marts/april 2020
Machine used to analyze blood samples
Table showing amounts of IgG and IgM antibodies detected in sample
Venstre: Analyseautomat til immunteknikker (immunoassays), der bl.a. kan bruges til at finde antistoffer for SARS-CoV-2.
Højre: Eksempel på resultater for en sådan test. Viser for antistofferne IgM og IgG

COVID-19-testning kan identificere SARS-CoV-2-virussen og inkluderer metoder, der både påviser tilstedeværelsen af selve virussen (RT-PCR[note 1]) og metoder, der påviser antistoffer dannet som reaktion på infektion.

Påvisning af antistoffer (jf. serologi, vedr. serum[note 2]) kan bruges både til diagnose og til populationsovervågning. Antistofprøver viser, hvor mange mennesker der har haft sygdommen, inklusive dem, hvis symptomer var mindre eller som var asymptomatiske. En nøjagtig dødelighed af sygdommen og niveauet for flokimmunitet i befolkningen kan bestemmes ud fra resultaterne af denne test. Varigheden og effektiviteten af dette immunrespons er imidlertid stadig uklar.[1]

På grund af begrænset testning havde ingen lande i marts 2020 pålidelige data om forekomsten af virussen i deres befolkning.[2] Per 23. april havde de lande, der offentliggjorde deres testdata, i gennemsnit udført et antal test, der kun svarer til 1,3% af deres befolkning, og intet land havde testet prøver svarende til mere end 13,4% af befolkningen.[3] Der er forskelle i antallet af test, der er udført i de enkelte lande,[4] og denne forskel vil sandsynligvis også påvirke den rapporterede dødelighed, letalitet, 'case fatality rate' '[note 3]), som sandsynligvis er blevet overvurderet i mange lande på grund af bias ved udtagning af stikprøver.[5][6][7]

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter og referencer[redigér | rediger kildetekst]

Noter
  1. ^ Vedr. RT-PCR : "Reverse transcription polymerase chain reaction", polymerasekædereaktion, den kædereaktion der kan opformere genetisk arvemateriale, DNA eller RNA.
  2. ^ "Serologi" hos Ordnet.dk
  3. ^ Om forskellen mellem dødelighed og CFR ('case fatality rate')
  4. ^ Fra Sundhedsstyrelsen:
    * 8. april 2020 : "Information om PCR test for COVID-19 til almen praksis"
    * 14. april 2020 : (PDF-fil) "Information om PCR test for COVID-19 til almen praksis" Arkiveret 18. april 2020 hos Wayback Machine
  5. ^ Billedbeskrivelse på Commons : "Typical CT imaging manifestation (case 1). A 38 years old male with fever without obvious inducement (39.3 ℃), dry cough and shortness of breath for 3 days. Laboratory test: normal white blood cells (6.35 × 109/L), decreased lymphocytes percentage (4.1%), decreased lymphocytes count (0.31 × 109/L), decreased eosinophil count (0 × 109/L)), increased C-reaction protein (170.91 mg/L), increased procalcitonin (0.45 ng/ml). Imaging examination: multiple patches, grid-like lobule and thickening of interlobular septa, typical "paving stone–like" signs. a SL(Slice): 6 mm; b high-resolution computed tomography(HRCT). HRCT. high-resolution computed tomography"
  6. ^ Billedbeskrivelse på Commons : "CT imaging of rapid progression stage. A 50 years old female with anorexia, fatigue, muscle soreness, nasal congestion and runny nose for 1 week, sore and itching throat for 2 days. Laboratory test: increased erythrocyte sedimentation rate (25 mm/h), normal white blood cells (4.08 × 109/L), decreased lymphocytes (0.96 × 109/ L), increased C-reaction protein (60.8 mg/L). Imaging examination: a (thin layer CT) and b (high-resolution CT) showed multiple patchy and light consolidation in both lungs and grid-like thickness of interlobular septa"
Referencer

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  Om brug af 'POCT' ('point-of-care-testing', diagnogstik nær patienten)