Spring til indhold

Camilla Thorning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

    Camilla Thorning (født 1973) er en dansk journalist kendt fra DR2. Hun arbejder i dag som moderator.[1]

    Camilla Thorning
    Født10. april 1973 (52 år)
    Rødovre, Danmark
    NationalitetDanmark Dansk
    Uddannelse og virke
    Uddannelses­stedDanmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus
    BeskæftigelseJournalist
    Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

    Camilla Thorning blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1998 efter praktik på Radioavisen og hos Dansk Røde Kors' asylafdeling. Hun begyndte karrieren på Københavns Radio.

    Camilla Thorning kom tilbage til Radioavisen i 1999, hvor hun i forbindelse med Europaparlamentsvalget blev ansat på Radioavisens Christiansborg-redaktion. I 2000 blev Camilla Thorning DR Nyheders første bimediale medarbejder, da DR sammenlagde Radioavisens og TV Avisens politiske redaktioner. I årene på Christiansborg har Camilla Thorning også rejst som videojournalist med skiftende statsministre og udenrigsministre – bl.a. i Afghanistan, Syrien, Etiopien og Grønland.

    Camilla Thorning var ansat på DR's Christiansborg-redaktion fra 2000 til 2011. I 2010 var hun imidlertid udlånt som rejsende reporter i syv måneder hos udenrigsmagasinet Horisont.

    I august 2011 blev Thorning vært på nyhedsprogrammet Deadline 17. Herefter blev hun vært på DR's nyhedskanal DR Update. I 2013 var Camilla Thorning med til at opstarte "det nye DR2" som en samfundskanal. Camilla Thorning blev i den forbindelse vært på DR2 Nyhederne og blev siden fast vært på programmerne DR2 Morgen og DR2 Dagen.

    Thorning har også løbende været vært på Deadline 22:30 fra 2012, indtil hun ved udgangen af 2018 sagde op i DR.[2]

    I februar 2019 blev Camilla Thorning ansat som pressechef for bankernes brancheorganisation Finans Danmark.[3]

    Den 1. oktober 2025 forlod Camilla Thorning Finans Danmark og er i dag selvstændig som journalist, vært, speaker, moderator og medietræner.[4]

    1. "Moderator – Officiel hjemmeside". Moderator.dk. Hentet 2025-10-20.
    2. "DR-vært har sagt sit job op efter mere end 20 år: Det skal hun lave nu". BT. 2018-12-14. Hentet 2025-10-20.
    3. "DR's Camilla Thorning ny pressechef i Finans Danmark". Altinget. 2019-02-18. Hentet 2025-10-20.
    4. "Camilla Thorning – LinkedIn". Hentet 2025-10-20.