Camille Pissarro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Camille Pissarro
Camille Pissarro 040.jpg
Camille Pissarro. Selvportræt, 1873.
Fødselsnavn Jacob Abraham Camille Pissarro
Fødselsdato 10. juli 1830(1830-07-10)
Fødselsted Charlotte Amalie, Sankt Thomas, Dansk Vestindien (nuværende Amerikanske Jomfruøer)
Død 13. november 1903 (73 år)
Dødssted Paris, Frankrig
Nationalitet dansk/fransk
Felt maleri
Periode Impressionisme, Postimpressionisme
Hovedværker Udsigt over landsbyen Éragny, Boulevard Montmartre i Paris, Rimfrost ved Ennery, To kvinder taler sammen ved havet, St. Thomas, Jalais Hill, Pontoise og Vejen til Versailles ved Louveciennes
Højeste auktionspris £19,682,500 for Boulevard Montmartre, forårsmorgen[1]
Deux femmes causant au bord de la mer, Saint Thomas (Camille Pissarro) – NGA 1985.64.30 – Signature.jpg
Camille Pissarros signatur
Camille Pissarro, Côte du Jallais eller Jalais Hill, Pontoise, 1867, Metropolitan Museum of Art.
Camille Pissarro, Udsigt mod bomuldsspinderiet i Oissel, nær Rouen, 1898, Montreal Museum of Fine Arts.

Camille Pissarro (født 10. juli 1830, død 13. november 1903) var en dansk-fransk impressionistisk maler. Han blev født i Dansk Vestindien og blev sendt til Paris af sin velhavende jødiske familie for at afslutte sin uddannelse. Han udviste oplagte kunstneriske evner, og i 1855 blev han optaget på Académie Suisse, hvor han mødte Claude Monet, og blev stamgæst på Café Guerbois, hvor Édouard Manet, Edgar Degas, Pierre-Auguste Renoir og Paul Cézanne holdt til. Han forblev socialist hele sit liv og brugte megen energi på at arrangere impressionistudstillingerne, han deltog som den eneste maler i alle otte udstillinger.[2][3] Han var også en entusiastisk støtte for unge nye talenter, som Paul Signac, Georges-Pierre Seurat, Vincent van Gogh og Maximilien Luce. Hans affære med moderens tjenestepige, Julie Véllay, blev taget ilde op, men parret giftede sig i 1870 og fik seks børn, der alle viste sig at have kunstneriske evner. Forblev dansk statsborger hele sit liv.[4][5]

Vennen Fritz Melbye[redigér | redigér wikikode]

Camille Pissarro, Portræt af maleren Fritz Melbye, 1857, Statens Museum for Kunst
Gave fra Pissarro til Fritz Melbye[6]

På Sankt Thomas mødte Pissarro den danske landskabs- og marinemaler Fritz Melbye, med hvem han i årene 1852-54 rejste til Caracas i Venezuela. De tilbragte næsten to år i Venezuela med atelier i Caracas og fandt her deres motiver i gaderne, på markederne og under ture i bjergene omkring byen. i 1855 vendte han tilbage til sin fødeø, han tog samme år til Paris for at uddanne sig til kunstner. Hans første læremester var Fritz Melbyes ældre bror Anton, der var bosat i Paris.[7]

Læreår[redigér | redigér wikikode]

Pissarro studerede hos Corot ved Académie Suisse i Paris, hvor han lærte Manet, Monet og formodentlig også Courbet og Cézanne at kende. Corot rådede ham til at male små skitser direkte efter naturen og at frem for alt studere lyset og farvetonernes valører. Tidlige landskabsmalerier som Mergelgraven i Chennevières (1864-1865) blev meget værdsatte af Zola, Castagnary og andre kritikere men nonchaleredes af publikum. Pissarro tjente på denne tid til livets opretholdelse ved at dekorere rullegardiner og vifter.[8]

Etableret kunstner[redigér | redigér wikikode]

Fra slutningen af 1860-erne hørte Pissarro til de ledende impressionister; kun han udstillede på alle otte udstillinger (1874-1886), som han for en stor dels vedkommende tillige organiserede. Som lærer for blandt andre Cézanne og Gauguin udøvede han en stor indflydelse men var samtidigt selv åben for forandringer i sin egen malergerning. I 1880-erne, da han ikke længere var tilfreds med sin egen måde at måle på, optog han Seurats divisionistiske teknik, og suiten malerier med enkelte motiver set under varierende lysforhold var direkte inspireret af Monet.

Mellem 1870 og 1872 boede Pissarro i London, hvor han beundrede Constable, Turner og det nederlandske maleri, men hans egentlige hjem var Pontoise frem til 1874, da han flyttede til Eragny. Pissarros malerier adskiller sig på to vigtige punkter fra de andre impressionisters: for det første er de mere omhyggeligt komponerede, især dem fra Pontoise som Côte du Jallais (1867), med en høj horisontlinje. Det var sådanne malerier, som påvirkede Cézanne, som i intervaller arbejdede sammen med Pissarro i Pontoise (1872-1877). For det andet var hans landskaber samtidig, som de udgjorde direkte observationer af visse lysforhold, altid befolkede.

I 1880-erne viste han værdsættelse af Georges Seurat og neoimpressionisterne. Efter tidligere fortrinsvist at have malet landskaber gik han i 1890-erne hovedsagelig over til bybilleder med motiver blandt andet fra Paris og Rouen, hvilke skaffede ham stor berømmelse.

I 1897 lejede Pissarro sig ind på Hôtel de Russie, Paris, hvor ham boede indtil 25. april. I januar boede han på Hôtel-Restaurant de Rome, Paris, hvor han malede seks malerier, tre af rue Saint-Lazare, to af rue d'Amsterdam og et af place du Havre, disse malerier var kunsthandler Paul Durand-Ruel meget begejstret for og købte dem alle. Durand-Ruel begejstring gjorde at Pissarro indlogerede sig på Hôtel de Russie i et værelse med oversigt over boulevard Montmartre og boulevard des Italien. Her på Hôtel de Russie malede Pissarro 16 malerier, 14 af boulevard Montmartre og 2 boulevard des Italien. Durand-Ruel købte 12 af disse malerier fra Hôtel de Russie den 11. maj.[9]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Pissarro painting sells for a record £19.9m - BBC News
  2. ^ Camille Pissarro Biography, Art, and Analysis of Works | The Art Story
  3. ^ CAMILLE PISSARRO (1830–1903) |
  4. ^ Camille Pissarro | Gyldendal - Den Store Danske
  5. ^ Goldberg : Magasin om jødisk kunst, kultur, religion, samfund, side 48-50 - Kasper Monrad, "Den første jødiske avantgardekunstner", side 48
  6. ^ Søg i SMK - Statens Museum for Kunst
  7. ^ Goldberg : Magasin om jødisk kunst, kultur, religion, samfund, side 48-50 - Kasper Monrad, "Den første jødiske avantgardekunstner", side 49
  8. ^ PISSARRO’S FANS — A RARE LOOK AT TWO | ART BOOK ANNEX
  9. ^ Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings. Volume III, side 725 og 728

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Maler Stub
Denne malerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi