Canadiske arktiske øhav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Canadiske arktiske øhav
Arcticisl.png
Polar projektion af det Canadiske arktiske øhav
Geografi
Canadian Arctic Archipelago.svg
Sted Ishavet, Nunavut, og nordvestlige territorier
Koordinater 75°N 90°V / 75°N 90°V / 75; -90 (Arctic Archipelago)Koordinater: 75°N 90°V / 75°N 90°V / 75; -90 (Arctic Archipelago)
Administration
Land Canada Canada
Øer 36.563 øer i alt; bl.a. Baffin Island, Kitlineq (Victoria Island), Ellesmere Island
Demografi
Folketal 14.000
Befolknings­tæthed 0.0098/km²

Det Canadiske arktiske øhav, også kendt som det arktiske øhav, er en øhav der ligger nord for det canadiske kontinentale fastland, undtagen Grønland.

Det ligger i den nordligste ende af Nordamerika og dækker omkring 1.424.500 km² og består af 36.563 øer i det arktiske hav, en stor del af det nordlige Canadas område. Det er det meste af Nunavut, og nordvestlige territorier [1] og Yukon.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De Britiske krav på øerne, de britiske arktiske territorier, var baseret på udforskningen i 1570'erne af Martin Frobisher. Canada havde oprindelig kun suverænitet (1870–80) over ødele, der afvandende Foxe Basin, Hudsonbugten og Hudson-strædet. Canadisk suverænitet over øerne blev oprettet i 1880, da Storbritannien overførte dem til Canada.[2] District of Franklin - etableret i 1895 - omfattede næsten hele øhavet. Distriktet blev opløst ved oprettelsen af Nunavut i 1999. Canada hævder alle vandveje i nordvestpassagen som canadiske indre farvande; dog ser De Forenede Stater og de fleste andre maritime lande disse som internationale farvande.[3] Uenighed om passagens status har fået canadiske myndigheder til at bekymre sig over miljøhåndhævelse, national sikkerhed og generel suverænitet. Øst for Ellesmere Island i Nares-strædet ligger Hans Island, hvis ejerskab i øjeblikket bestrides mellem Canada og Danmark.[4][5]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Satellitbillede af Baffin Island, den største ø efter det samlede areal af den arktiske øhav
Satellitbillede montage, der viser Ellesmere Island og dens naboer, inklusive Axel Heiberg Island (venstre for Ellesmere). Grønland er til højre på dette billede.

Øhavet strækker sig omkring 2.400 km i længderetningen og 1.900 km fra fastlandet til Cape Columbia, det nordligste punkt på Ellesmere Island. Det grænser mod vest til Beauforthavet; mod nordvest til ishavet; mod øst til Grønland, Baffin Bay og Davisstrædet, og mod syd til Hudsonbugten og det canadiske fastland. De forskellige øer er adskilt fra hinanden og det kontinentale fastland af en række vandveje kollektivt kendt som nordvestpassagen. To store halvøer, Boothia og Melville strækker sig nordpå fra fastlandet.

Øhavet består af 36.563 øer, hvoraf 94 er klassificeret som større øer, der er større end 130 km² og dækker et samlet areal på 1.400.000 km².[6] Øerne i skærgården over 10.000 km² efter areal i faldende rækkefølge:

Navn Sted* Areal Område rang Indb.



(2001)
Verden Canada
Baffin Island NU 507.451 km² 5 1 9,563
Victoria Island NT, NU 217.291 km² 8 2 1.707
Ellesmere Island NU 196.236 km² 10 3 168
Banks Island NT 70.028 km² 24 5 114
Devon Island NU 55.247 km² 27 6 0
Axel Heiberg Island NU 43.178 km² 32 7 0
Melville Island NT, NU 42.149 km² 33 8 0
Southampton Island NU 41.214 km² 34 9 718
Prince of Wales Island NU 33.339 km² 40 10 0
Somerset Island NU 24.786 km² 46 12 0
Bathurst Island NU 16.042 km² 54 13 0
Prince Patrick Island NT 15.848 km² 55 14 0
King William Island NU 13.111 km² 61 15 1279
Ellef Ringnes Island NU 11.295 km² 69 16 0
Bylot Island NU 11.067 km² 72 17 0

* NT = Northwest Territories, NU = Nunavut

Efter Grønland er øhavet verdens største højarktiske landområde. Klimaet på øerne er arktisk, og terrænet består af tundra undtagen i bjergrige regioner. De fleste af øerne er ubeboede; menneskelig bosættelse er ekstremt sparsom og spredt, og består primært af kystnære Inuit bosættelser på de sydlige øer.

Kort med de største øer

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Marsh, James H., ed. 1988.
  2. ^ "Canada" (engelsk). World Statesmen. Hentet 30 June 2016. 
  3. ^ "Northwest Passage gets political name change". Edmonton Journal. Arkiveret fra originalen 2016-01-21 – via Canada.com. 
  4. ^ Levin, Dan (2016-11-07). "Canada and Denmark Fight Over Island With Whisky and Schnapps". The New York Times (engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2019-09-26. 
  5. ^ Bender, Jeremy. "2 countries have been fighting over an uninhabited island by leaving each other bottles of alcohol for over 3 decades". Business Insider. Hentet 2019-09-26. 
  6. ^ Arctic Archipelago

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Aiken, S.G., M.J. Dallwitz, L.L. Consaul, et al. Flora of the Canadian Arctic Archipelago: Descriptions, Illustrations, Identification, and Information Retrieval[CD]. Ottawa: NRC Research Press; Ottawa: Canadian Museum of Nature, 2007. ISBN 978-0-660-19727-2.
  • Aiken, S. G., Laurie Lynn Consaul, and M. J. Dallwitz. Grasses of the Canadian Arctic Archipelago. Ottawa: Research Division, Canadian Museum of Nature, 1995.
  • Balkwill, H.R.; Embry, Ashton F. Arctic Geology and Geophysics: Proceedings of the Third International Symposium on Arctic Geology (Hardcover). Canadian Society of Petroleum Geologists. ISBN 0-920230-19-9. 
  • Bouchard, Giselle. Freshwater Diatom Biogeography of the Canadian Arctic Archipelago. Ottawa: Library and Archives Canada, 2005. ISBN 0-494-01424-5
  • Brown, Roger James Evan. Permafrost in the Canadian Arctic Archipelago. National Research Council of Canada, Division of Building Research, 1972.
  • Cota GF, LW Cooper, DA Darby, and IL Larsen. 2006. "Unexpectedly High Radioactivity Burdens in Ice-Rafted Sediments from the Canadian Arctic Archipelago". The Science of the Total Environment. 366, no. 1: 253–61.
  • Dunphy, Michael. Validation of a modelling system for tides in the Canadian Arctic Archipelago. Canadian technical report of hydrography and ocean sciences, 243. Dartmouth, N.S.: Fisheries and Oceans Canada, 2005.
  • Glass, Donald J.; Embry, Ashton F.; McMillan, N. J. Devonian of the World: Proceedings of the Second International Symposium on the Devonian System (Hardcover). Calgary, Canada: Canadian Society of Petroleum Geologists. ISBN 0-920230-47-4. 
  • Hamilton, Paul B., Konrad Gajewski, David E. Atkinson, and David R.S. Lean. 2001. "Physical and Chemical Limnology of 204 Lakes from the Canadian Arctic Archipelago". Hydrobiologia. 457, no. 1/3: 133–148.
  • Mi︠a︡rss, Tiĭu, Mark V. H. Wilson, and R. Thorsteinsson. Silurian and Lower Devonian Thelodonts and Putative Chondrichthyans from the Canadian Arctic Archipelago. Special papers in palaeontology, no. 75. London: Palaeontological Association, 2006. ISBN 0-901702-99-4
  • Michel, C Ingram, R G, and L R Harris. 2006. "Variability in Oceanographic and Ecological Processes in the Canadian Arctic Archipelago". Progress in Oceanography. 71, no. 2: 379.
  • Porsild, A.E. The Vascular Plants of the Western Canadian Arctic Archipelago. Ottawa: E. Cloutier, Queen's printer, 1955.
  • Rae, R. W. Climate of the Canadian Arctic Archipelago. Toronto: Canada Dept. of Transport, 1951.
  • Thorsteinsson, R., and Ulrich Mayr. The Sedimentary Rocks of Devon Island, Canadian Arctic Archipelago. Ottawa, Canada: Geological Survey of Canada, 1987. ISBN 0-660-12319-3
  • Van der Baaren, Augustine, and S. J. Prinsenberg. Geostrophic transport estimates from the Canadian Arctic Archipelago. Dartmouth, N.S.: Ocean Sciences Division, Maritimes Region, Fisheries and Oceans Canada, Bedford Institute of Oceanography, 2002.