Cancel-kultur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
"Cancel Netflix" banner.

Cancel culture er en engelsk betegnelse, som endnu ikke har fået en entydig dansk oversættelse. Oftest bliver fænomenet blot betegnet Cancel-kultur på dansk, mens det direkte kan oversættes til "annulleringskultur", "udelukkelseskultur" og/eller "udvisningskultur".

Cancel-kultur er en moderne form for udstødelse, hvor nogen bliver fordømt og udelukket fra sociale eller professionelle kredse - hvad enten det er online, på sociale medier eller personligt. De, der er udsat for denne udstødelse, siges at være blevet "cancelled" (på dansk: "annulleret").[1][a] Udtrykket "cancel-kultur" har for det meste negative konnotationer og bruges almindeligvis i debatter om ytringsfrihed og censur.[4]

Begrebet "cancel-kultur" er en variant af det, som på engelsk, betegnes "call-out culture" og udgør en form for boykotting, der involverer en person (normalt en berømthed), der anses for at have handlet eller talt på en tvivlsom eller kontroversiel måde.[5][6]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Bandet Chic's album "Take It Off" indeholdte sangen "Your Love Is Canceled", som sammenlignede det at slå op med sin partner med en "cancellation" (dansk: "annullering") af et tv-program. Sangen blev skrevet af Nile Rodgers efter en dårlig date, som Rodgers havde med en kvinde, der forventede, at han misbrugte sin berømthedsstatus på hendes vegne. "Your Love Is Cancelled" inspirerede manuskriptforfatter Barry Michael Cooper til at inkludere en reference til en kvinde, der blev droppet (engelsk: "canceled") i 1991-filmen New Jack City. Denne brug af termen introducerede udtrykket til det afroamerikansk sprogbrug, hvor det til sidst blev mere almindeligt. Begrebet "canceling" (dansk: "annullering") blev i 2015 udbredt på Black Twitter (en subgruppe på Twitter bestående af afroamerikaner), som en reference til en personlig beslutning om at stoppe med at støtte en person eller arbejde – nogle gange alvorligt ment og andre gange i spøg.[7][8][9] Ifølge Jonah Engel Bromwich fra The New York Times indikerede denne brug af termen "cancellation", at man i fulde ville frasælge eller "desinvesteringe fra noget (hvad som helst)".[10]

"Call-out culture" har været i brug siden 2014 som en del af #MeToo-bevægelsen.

Akademisk analyse[redigér | redigér wikikode]

Ifølge bogen The Coddling of the American Mind (2018) – skrevet af socialpsykolog Jonathan Haidt og forkæmperne for ytringsfrihed Greg Lukianoff – opstod "Call-out culture" fra det, de benævner "safetyism" (dansk: "sikkerhedisme") på diverse universitetscampusser.[11] Ifølge Keith Hampton, professor i medievidenskab ved Michigan State University, bidrager praksissen til polariseringen af det amerikanske samfund, men det fører ikke til meningsændringer.[12] Cancel-kultur er, af medievidenskabsforskeren Eve Ng, blevet beskrevet som "et kollektiv af typisk marginaliserede stemmer, der "råber" og udtrykker deres mistillid til en stærk figur." Kulturforsker Frances Lee hævder, at en "call-out culture" fører til selvjustits i forhold til "forkerte, undertrykkende eller upassende" meninger.[13][14] Ifølge Lisa Nakamura, professor i medievidenskab ved University of Michigan, er "cancelling" af nogen en form for "kulturel boykot", og cancel-kulturen er det "ultimative udtryk for handlefrihed", som er "født af et ønske om kontrol, idet folk har begrænset magt over, hvad der præsenteres for dem på sociale medier" og et behov for "ansvarlighed, som ikke er centraliseret".[6][15]

Nogle akademikere har forslået alternativer og forbedringer til cancel-kulturen. Professor Anita Bright foreslog "calling in" snarere end "calling out" for at bringe den førstnævnte idé om ansvarlighed frem, men med en mere "humant, ydmygt og brobyggende" indgangsvinkel.[16][17] Anna Richards, der har specialiseret sig i konfliktformidling, sagde, at det "at lære at analysere vores egne motiver, når man yder kritik", hjælper "call-out culture" med at arbejde produktivt.[18]

Professor Joshua Knobe, fra filosofiafdelingen på Yale University, hævder, at offentlig fordømmelse ikke er effektiv, og at samfundet hurtigt træffer afgørelse over dem, de betragter som offentlige lovovertrædere eller persona non-grata.[19] Knobe hævder, at disse handlinger har den modsatte effekt på enkeltpersoner, og at det er bedst at henlede opmærksomheden på de positive handlinger, som det meste af samfundet deltager i.

Fremtrædende eksempler[redigér | redigér wikikode]

En række fremtrædende sager er blevet nævnt som eksempler på "cancel-kultur".

I august 2017 blev James Damore fyret fra Google efter at have skrevet et kontroversielt internt notat.[20][21] I notatet kaldte Damore kulturen på Google for et "ideologisk ekkokammer" og argumenterede for, at kønsforskelle på arbejdspladsen delvist kunne forklares med biologiske forskelle.[22]

I maj 2020, efter at videoen af en racistisk ladet konfrontation gik viral (såkaldte "fuglekikkeriet ved Central Park"), blev Amy Cooper fyret fra sit job hos Franklin Templeton Investments og måtte midlertidigt overgive sin hund til et hundepensionat.[23][24][25]

I februar 2021 blev videnskabs- og sundhedsreporter Donald McNeil Jr. fyret fra New York Times for at gentage en nedværdigende racemæssig ord i en samtale fra 2019 om en studerende, der blev suspenderet for at have sagt netop dette ord.[26] I en kontroversiel erklæring, der forklarede fyringen, sagde den udøvende redaktør for New York Times, at mediet ikke tolererer racistisk sprogbrug "uanset hensigt". Redaktøren endte senere med at trække dele af denne erklæring tilbage.[27]

Reaktioner[redigér | redigér wikikode]

Udtrykket "cancel-kultur" har for det meste negative konnotationer og bruges ofte i debatter om ytringsfrihed og censur.[28][29]

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama advarede mod "call-out culture" på de sociale medier og sagde: "Folk, der gør rigtig gode ting, har mangler. Folk, som du kæmper, kan elske deres børn, og du ved, dele visse ting med dig."[30] Obamas efterfølger, præsident Donald Trump, kritiserede også cancel-kulturen i en tale i juli 2020 og sammenlignede den med totalitarisme. Trump hævdede her, at det var et politisk våben, der blev brugt til at straffe og udskamme politiske modstandere som følge af krav om underkastelse eller trusler om, at man vil miste sit job.[31]

Åbent brev[redigér | redigér wikikode]

Dalvin Brown, der skriver i USA Today, har beskrevet et åbent brev, der var underskrevet af 153 offentlige personer og offentliggjort i Harper's Magazine, som højdepunktet i debatten om "cancel-kultur".[28] Brevet – det såkaldte Harpers brev – redegjorde for argumenter mod "en intolerance over for modsatrettede synspunkter", hvor folk offentligt udstødes og udskammes, og hvor der er en "tendens til at komplekse politiske spørgsmål fremstilles med henvisning til en klar moralsk sikkerhed."[32][33][34]

Som reaktion på Harpers brev organiserede lektoren Arionne Nettles et indlæg med titellen "A More Specific Letter on Justice and Open Debate", som blev underskrevet af over 160 mennesker i henholdsvis den akademiske og medie verden. Dette indlæg kritiserede Harpers brev for at opfordre til at afslutte "cancel-kulturen" for succesrige fagfolk med store platforme, men samtidig udelukke folk, som var blevet "cancelled" gennem flere generationer.[35][36]

Den offentlige mening i USA[redigér | redigér wikikode]

En meningsmåling, foretaget af Morning Consult i juni 2020, af registrerede vælgere i USA viste, at cancel-kulturen – defineret som "praksissen med at trække støtte til (eller "cancel") offentlige personer og virksomheder, efter de har gjort eller sagt noget, der betragtes som stødende" – var almindelig. Således svarede 40% af de adspurgte, at de havde trukket deres støtte til offentlige personer og virksomheder, herunder på sociale medier, fordi de havde gjort eller sagt noget, som de betragtede som værende stødende. 8% af de adspurgte havde ofte engageret sig i denne praksis. Adfærden varierede dog efter alder, idet et flertal (55%) af de adspurgte i aldersgruppen 18 til 34 år sagde, at de havde deltaget i cancel-kulturen, mens kun omkring en tredjedel (32%) af de adspurgte over 65 år tilkendegav, at de havde deltaget i cancel-kulturen på de sociale medier.[37] Den generelle holdning til denne praksis var blandet, idet 44% af de adspurgte sagde, at de ikke støttede denne cancel-kultur, 32% støttede denne cancel-kultur, mens 24% af de adspurgte ikke havde nogen mening herom. Desuden mente 46%, at cancel-kulturen var gået for langt, hvor kun 10% mente, at den ikke var gået langt nok. Imidlertid mente et flertal (53%), at folk skulle forvente sociale konsekvenser for at udtrykke upopulær mening offentligt, især de meninger, som kan opfattes som værende dybt krænkende for andre mennesker.[38]

Kritik af konceptet[redigér | redigér wikikode]

Nogle journalister sætter spørgsmålstegn ved gyldigheden af cancel-kulturen som et faktisk fænomen.[39][40][41][42]

Danielle Kurtzleben, en politisk reporter for mediet NPR, skrev i 2021, at udtrykket "cancel-kultur" havde været anvendt for meget i amerikansk politik (især blandt republikanere), hvilket havde afstedkommet, at udtrykket "uden tvivl var blevet baggrundsstøj". I henhold til Per Kurtzleben og andre har udtrykket gennemgået en grammatikalisering, hvorved udtrykket har mistet sin oprindelige betydning.[43]

Connor Garel, der skriver for mediet Vice, sagde, at cancel-kulturen "sjældent har nogen konkret eller meningsfuld indflydelse på de menneskers, som bliver "cancelled", liv."[44]

Historikeren CJ Coventry hævder, at udtrykket er blevet anvendt forkert, og at det mere nøjagtigt afspejler folks tilbøjelighed til at skjule historiske tilfælde af uretfærdighed:

While I agree that the line between debate and suppression is one that occasionally gets crossed by the so-called left wing, it is almost invariably true that the real cancel culture is perpetrated by those who have embraced the term. If you look through Australian history, as well as European and American history, you will find countless examples of people speaking out against injustice and being persecuted in return. I can think of a number of people in our own time who are being persecuted by supposedly democratic governments for revealing uncomfortable information.[45]

En anden historiker, David Olusoga, hævder ligeledes:

Unlike some on the left, I have never doubted that "cancel culture" exists ... The great myth about cancel culture, however, is that it exists only on the left. For the past 40 years, rightwing newspapers have ceaselessly fought to delegitimise and ultimately cancel our national broadcaster [the BBC], motivated by financial as well as political ambitions.[46]

Professor og aktivist Pamela Palmater skrev i en artikel i Maclean's magasin – der tog udgangspunkt i en kontrovers og fordømmelse af en canadisk politiker, der tog på ferie under coronaviruspandemien til trods for modsatrettede anbefalinger at cancel-kulturen adskiller sig fra ansvarlighed.[47]

Den tidligere amerikanske erhvervsminister Eugene Scalia (søn af tidligere højesteretsdommer Antonin Scalia) sagde, at cancel-kulturen var en form for ytringsfrihed, hvorfor denne er beskyttet af det første tillæg til USA's forfatning. Ifølge Scalia kunne cancel-kulturen imidlertid forstyrre retten til advokatbistand, da nogle advokater ikke ville være villig til at risikere deres personlige og professionelle omdømme på sager, der beskæftigede sig med kontroversielle emner.

I populærkulturen[redigér | redigér wikikode]

Den amerikanske animerede tv-serie South Park hånede cancel-kulturen med sin egen "#CancelSouthPark"-kampagne til fremme tv-seriens 22. sæson (2018).[48][49][50][51] I sæsonens tredje episode, "The Problem with a Poo", var der henvisninger til dokumentaren fra 2017 "The Problem with Apu" (fordømmelsen af karakteren Apu i tv-serien The Simpsons), annulleringen af tv-serien Roseanne efter kontroversielle tweets fra seriens hovedrolleindehaver, Roseanne Barr, samt bekræftelseshøringerne af højesteretsdommer Brett Kavanaugh.[52][53]

Både Dixie Chicks (for deres åbenlyse kritik af Irak-krigen og præsident Bush[54]) og Bill Maher har endvidere sagt, at de har været ofre for cancel-kulturen.[55]

Cancel-kulturen var i 2019 det primære tema i stand-up komedie-showet Sticks & Stones af Dave Chappelle.[56]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Merriam-Webster fremhæver at "cancel", i denne kontekst betyder "at stoppe med at støtte en person".[2]
    Dictionary.com, i dens popkultur ordbog, definerer "cancel culture" som at "trække støtte til en (canceling) offentlig person eller virksomheder efter disse har sagt eller gjort noget, som anses for at være stødende."[3]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ McDermott, John (2019-11-02). "Those People We Tried to Cancel? They're All Hanging Out Together". The New York Times. Hentet 2020-08-03. 
  2. ^ "What It Means to Get 'Canceled'". www.merriam-webster.com (engelsk). Arkiveret fra originalen 2020-06-18. Hentet 2020-07-04. 
  3. ^ "What Does Cancel Culture Mean?". dictionary.com. Hentet 2020-08-19. 
  4. ^ Mishan, Ligaya (2020-12-03). "The Long and Tortured History of Cancel Culture". T: The New York Times Style Magazine. Arkiveret fra originalen 2020-12-04. 
  5. ^ Yar, Sanam; Bromwich, Jonah Engel (2019-10-31). "Tales From the Teenage Cancel Culture". The New York Times. ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 2020-06-01. Hentet 2020-07-04. 
  6. ^ a b Bromwich, Jonah Engel (2018-06-28). "Everyone Is Canceled". The New York Times. ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 2019-08-13. Hentet 2020-07-24. 
  7. ^ McGrady, Clyde (April 2, 2021). "The strange journey of 'cancel,' from a Black-culture punchline to a White-grievance watchword". Washington Post. Hentet April 10, 2021. 
  8. ^ Mishan, Ligaya (December 3, 2020). "The Long and Tortured History of Cancel Culture". The New York Times. Hentet April 10, 2021. 
  9. ^ Romano, Aja (August 25, 2020). "Why we can't stop fighting about cancel culture". Vox (engelsk). Hentet April 10, 2021. 
  10. ^ Bromwich, Jonah Engel (June 28, 2018). "Everyone Is Canceled". The New York Times. Hentet April 10, 2021. 
  11. ^ Haidt, Jonathan; Lukianoff, Greg (2018). The Coddling of the American Mind: How Good Intentions and Bad Ideas Are Setting Up a Generation for Failure. New York City: Penguin Press. ISBN 978-0-73522489-6. OCLC 1007552624. ; For safetyism, see Lukianoff, Greg; Haidt, Jonathan (September 4, 2018). The Coddling of the American Mind. s. 30, 158, 235, 268, 329. ISBN 9780735224902. 
  12. ^ Agence France Presse (2020-07-22). "La "cancel culture", nouvelle arme des anonymes et facteur de polarisation". Le Journal de Montréal (fransk). Arkiveret fra originalen 2020-07-27. Hentet 2020-07-24. 
  13. ^ Lee, Frances (2017-09-17). "'Excommunicate me from the church of social justice': an activist's plea for change". The Sunday Magazine. CBC Radio. 
  14. ^ "Why I've Started to Fear My Fellow Social Justice Activists". Yes! Magazine (engelsk). Hentet 2020-07-28. 
  15. ^ Velasco, Joseph (October 2020). You are Cancelled: Virtual Collective Consciousness and the Emergence of Cancel Culture as Ideological Purging. Rupkatha Journal on Interdisciplinary Studies in Humanities 12(5). 12. Conference: 1st Rupkatha International Open Conference on Recent Advances in Interdisciplinary Humanities. doi:10.21659/rupkatha.v12n5.rioc1s21n2. 
  16. ^ Bright, Anita; Gambrell, James (2017). "Calling In, Not Calling Out: A Critical Race Framework for Nurturing Cross-Cultural Alliances in Teacher Candidates". Handbook of Research on Promoting Cross-Cultural Competence and Social Justice in Teacher Education (engelsk). Hentet 2020-08-28. 
  17. ^ "Anita Bright - Google Scholar". scholar.google.com. Hentet 2020-08-28. 
  18. ^ Matei, Adrienne (2019-11-01). "Call-out culture: how to get it right (and wrong)". The Guardian (engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2020-08-31. 
  19. ^ Stein, J. (2015-08-13). "I'm making the case for public shaming-unless you publicly shame me for doing so". TIME Magazine. Hentet 2021-03-08. 
  20. ^ Wakabayashi, Daisuke (2017-08-08). "Contentious Memo Strikes Nerve Inside Google and Out". The New York Times (engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2021-03-22. 
  21. ^ "Jonathan Kay: The main victims of progressive 'cancel culture' are progressives themselves". nationalpost (engelsk). Hentet 2021-03-22. 
  22. ^ Friedersdorf, Conor (2017-08-08). "The Most Common Error in Media Coverage of the Google Memo". The Atlantic (engelsk). Hentet 2021-03-22. 
  23. ^ August 19, Christopher Brito CBS News; 2020; Pm, 2:14. ""Cancel culture" seems to have started as an internet joke. Now it's anything but.". www.cbsnews.com (engelsk). Hentet 2021-03-22. 
  24. ^ "Rescue organization returns dog to Amy Cooper, one week after "Central Park Karen" video went viral". www.cbsnews.com (engelsk). Hentet 2021-03-22. 
  25. ^ "White woman fired from her job after she called the cops on a black man in Central Park". www.cbsnews.com (engelsk). Hentet 2021-03-22. 
  26. ^ "Cancel culture: Have any two words become more weaponised?". BBC News (engelsk). 2021-02-18. Hentet 2021-03-22. 
  27. ^ Business, Oliver Darcy, CNN. "Top editor at The New York Times walks back controversial comment on race amid criticism". CNN. Hentet 2021-03-22. 
  28. ^ a b Brown, Dalvin. "Twitter's cancel culture: A force for good or a digital witchhunt? The answer is complicated.". USA Today (engelsk). Arkiveret fra originalen 2020-07-24. 
  29. ^ "Where Did Cancel Culture Come From?". Dictionary.com (engelsk). Arkiveret fra originalen 2020-06-30. 
  30. ^ "Obama laid into young people being 'politically woke' and 'as judgmental as possible' in a speech about call-out culture". Business Insider. 2019-10-30. Arkiveret fra originalen 2020-07-23. Hentet 2020-07-23. 
  31. ^ Daniel Dale. "A list of people and things Donald Trump tried to get canceled before he railed against 'cancel culture'". CNN. Arkiveret fra originalen 2020-07-28. Hentet 2020-08-01. 
  32. ^ "A Letter on Justice and Open Debate". Harper's Magazine (engelsk). 2020-07-07. Arkiveret fra originalen 2020-07-23. 
  33. ^ "JK Rowling joins 150 public figures warning over free speech". 2020-07-08. Hentet 2020-07-23. 
  34. ^ Chiu, Allyson (2020-07-08). "Letter signed by J.K. Rowling, Noam Chomsky warning of stifled free speech draws mixed reviews". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 2020-07-24. Hentet 2020-07-09. 
  35. ^ Schuessler, Jennifer (2020-07-10). "An Open Letter on Free Expression Draws a Counterblast". The New York Times. Hentet 2020-07-12. 
  36. ^ Roberts, Mikenzie (2020-07-13). "Harper's letter and response signed by Northwestern academics". The Daily Northwestern. Hentet 2020-07-18. 
  37. ^ Lizza, Ryan (2020-07-22). "Americans tune in to 'cancel culture' — and don't like what they see". POLITICO (engelsk). Arkiveret fra originalen 2020-07-23. Hentet 2020-07-22. 
  38. ^ Morning Consult; Politico (July 2020). "National tracking poll, July 17-19, 2020". Politico.com. Arkiveret fra originalen 2020-07-22. 
  39. ^ "Letters to the Editor: It's not 'cancel culture.' It's finally holding privileged people accountable". LA Times. 2020-07-15. 
  40. ^ "No, cancel culture isn't a threat to civilization". ThePrint. India. 2020-07-15. 
  41. ^ Hagi, Sarah (2019-11-21). "Cancel Culture Is Not Real—At Least Not in the Way People Think". Time. Hentet 2021-03-12. 
  42. ^ Fine, Duncan (2021-03-04). "Dr Seuss not cancelled. Old stereotypes are being made redundant". The Sydney Morning Herald. Hentet 2021-03-12. 
  43. ^ "When Republicans Attack 'Cancel Culture,' What Does It Mean?". NPR.org. 2021-02-10. Hentet 2021-03-12. 
  44. ^ "Logan Paul Is Proof That Problematic People Are Never Truly Cancelled". www.vice.com (engelsk). Hentet 2020-08-16. 
  45. ^ C. J. Coventry, "A New Birth of Freedom: South Australia, slavery and exceptionalism," Speech to History Council of South Australia (HCSA) (2020), https://hcommons.org/deposits/item/hc:33351/
  46. ^ "'Cancel culture' is not the preserve of the left. Just ask our historians | David Olusoga". The Guardian. 2021-01-03. 
  47. ^ "The entitlement of Canadian politicians - Macleans.ca". www.macleans.ca. Hentet 2021-01-06. 
  48. ^ Andrews, Travis M. (2018-10-17). "How 'South Park' became the ultimate #bothsides show". Hentet 2018-12-31. 
  49. ^ Edwards, Chris (2018-11-20). "Post-outrage TV: how South Park is surviving the era of controversy". Hentet 2018-12-31. 
  50. ^ Mathews, Liam (2018-10-11). "South Park Just Trolled The Simpsons Really Hard, but Why?". TV Guide. Hentet 2018-12-31. 
  51. ^ Joho, Jess (2018-10-12). "Why the latest season of 'South Park' feels like a total game-changer". Mashable. Hentet 2018-12-31. 
  52. ^ Parker, Ryan (2018-10-10). "'South Park' Goes After Roseanne Barr, 'Simpsons' Apu Character". The Hollywood Reporter (engelsk). Hentet 2018-10-11. 
  53. ^ Barsanti, Sam (2018-10-09). "South Park will somehow tackle both Brett Kavanaugh and The Problem With Apu simultaneously". The A.V. Club. Hentet 2018-10-10. 
  54. ^ "Dixie Chicks talk cancel culture 17 years after being blacklisted". Good Morning America (ABC). 2020-03-16. 
  55. ^ Ali, Rasha (2020-08-01). "Bill Maher talks cancel culture and John Lewis with authors of Harper's open 'letter on justice'". USA Today. 
  56. ^ "Concerning Consent, Chappelle, and Canceling Cancel Culture". Wired (engelsk). ISSN 1059-1028. Hentet 2020-10-19.