Carausius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Marcus Aurelius Mausaeus Carausius (død 293 e.Kr.) var romersk feltherre under den romerske kejser Diokletian (284-305) og hans medkejser Maximian (286-305) og senere selvudnævnt britisk-romersk oprørskejser med støtte fra den britanniske hær i perioden 286-293. I 284 kæmpede han som romersk soldat ved Gallien (nuværende Frankrig), hvor han udmærkede sig i kamp. Han avancerede derefter til feltherre ved Den engelske Kanal med base i Boulogne. Hans opgave var undertrykkelse af og kontrol med frankisk og saksisk pirateri.

De romerske kejsere Diokletian og Maximian mistænkte imidlertid Carausius for at svigte sin opgave og sít romerske bagland ved at beholde en del af piraternes bytte selv. Han lod piraterne passer, så de kunne udplyndre området, hvorefter han selv lagde beslag på udbyttet. En straffeekspedition blev herefter sat i gang mod Carausius, og Maximian dømte ham efterfølgende til døden, men han flygtede imidlertid til England med sine trofaste tropper, hvor han i 286 udnævnte sig til kejser over Britannien med sine troppers fulde støtte. I perioden 286-290 mestrede Carausius at forsvare sin position som selvudnævnt oprørskejser af Britannien, hvorefter kejser Diokletian og Maximian opgav straffeekspeditionen og accepterede hans position i 290.

I 293 fravristede Constantinus I (underkejser under Maximian) Carausius hans kejserposition, og han blev smidt ud af Boulogne-området. Samme år blev Carausius myrdet af sin rationalis (finansminister) Allectus, som overtog hans trone for en treårig periode.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]