Carausius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Carausius på en datidig mønt

Marcus Aurelius Mausaeus Carausius (død 293 e.Kr.) var romersk feltherre under kejser Diokletian (284-305) og hans medkejser Maximian (286-305) og selvudnævnt britisk-romersk oprørskejser med støtte fra den britanniske hær 286-293. I 284 kæmpede han som romersk soldat ved Gallien (nu Frankrig), hvor han udmærkede sig i kamp. Han avancerede til feltherre ved Den Engelske Kanal med base i Boulogne. Hans opgave var undertrykkelse af og kontrol med frankisk og saksisk pirateri.

De romerske kejsere Diokletian og Maximian mistænkte imidlertid Carausius for at svigte sin opgave og sít romerske bagland ved at beholde en del af piraternes bytte. Han lod piraterne passe, så de kunne plyndre, hvorefter han selv lagde beslag på udbyttet. En straffeekspedition blev sat i gang mod Carausius, og Maximian dømte ham til døden, men han flygtede til England med sine trofaste tropper, hvor han i 286 udnævnte sig til kejser over Britannien med sine troppers fulde støtte. 286-290 mestrede Carausius at forsvare sin position som selvudnævnt kejser af Britannien, hvorefter Diokletian og Maximian opgav straffeekspeditionen og accepterede hans position i 290.

I 293 fravristede Constantinus I (underkejser under Maximian) Carausius's kejserposition, og han blev smidt ud af Boulogne-området. Samme år blev Carausius myrdet af sin rationalis (finansminister) Allectus, som overtog hans trone i en treårig periode.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]