Carl Brosbøll

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Carl Brosbøll

Carl-Brosboell Carit-Etlar.jpg

Personlig information
Pseudonym Carit EtlarRediger på Wikidata
Født 7. august 1816Rediger på Wikidata
FredericiaRediger på Wikidata
Død 9. maj 1900 (83 år)Rediger på Wikidata
Gentofte KommuneRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse SkribentRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Brosbøll (pseudonym Carit Etlar) (7. august 1816 i Fredericia9. maj 1900 i Gentofte) var en dansk forfatter.

Liv og forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Mindeplade for Carl Brosbøll på husmur i Fredericia.

Hans fulde navn var Johan Carl Christian Brosbøll. Han var søn af Jørgen Christian Brosbøll, tobaksfabrikant, købmand og brandinspektør, og Ursula Margrethe født Bache. Han blev født i Fredericia d. 7. august 1816.

Brosbøll deltog i Treårskrigen som menig fra 1849 til fredsslutningen i 1851.

I 1851 blev han gift med Hansine Erasmine Thorbjørnsen; dette ægteskab blev ophævet, og han blev i 1888 i Innsbruck gift med Olga Augusta Schultz, datter af løjtnant jægermester Jens Frode Schultz.

Brosbøll var ansat ved Det Kongelige Bibliotek 1853-1885, men levede siden af sit forfatterskab skrevet under pseudonymet "Carit Etlar" som var en sammenstilling af fornavnene på hans første digtermuse Tertia Fabricius, som døde i en tidlig alder, og eget fornavn, når bogstaverne blandes på en bestemt måde, CARL-TERTIA, som blev til CARIT-ETLAR [1].

Carit Etlars romaner er ofte historiske fortællinger med krige og konflikter som baggrund. Han er ofte blevet afvist som underholdningsforfatter, men der findes ikke så lidt politisk og social kritik i flere af hans romaner, hvori overklassens arrogance stilles op imod småfolks nationale holdning og tapperhed. Han undgår ofte banale lykkelige slutninger. Han er påvirket af både de franske spændingsroman-forfattere (Alexandre Dumas den ældre samt den yngre) og af den danske hjemstavnsfortælling hos Blicher.

Etlar huskes især for Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester, hvor de svenske soldater i lyset af en vis nordisk støtte til Danmark i Treårskrigen skildres som ædle krigere, medens svenskernes tyske lejetropper beskrives som brutale, usle og nedrige i lyset af samme krig .

Om Carit Etlars store popularitet vidner de talrige udgaver samt oversættelser til fremmede sprog.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Brosbøll skrev blandt andet, under pseudonymet Carit Etlar, følgende:

Skuespil[redigér | redigér wikikode]

Carl Brosbølls skuespil findes bevaret i Dramatisk BibliotekDet Kongelige Bibliotek.

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnote[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lokalavisen Budstikken, Fredericia, den 22. november 2011, artikel ved historiker, oberstløjtnant Ole Dyrn