Carl David Anderson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Carl David Anderson
Carl anderson.1937.jpg
Personlig information
Født 3. september 1905Rediger på Wikidata
New York CityRediger på Wikidata
Død 11. januar 1991 (85 år)Rediger på Wikidata
San MarinoRediger på Wikidata
Gravsted Forest Lawn Memorial ParkRediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Bopæl New York CityRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted California Institute of TechnologyRediger på Wikidata
Medlem af National Academy of Sciences,
American Association for the Advancement of Science,
American Academy of Arts and Sciences,
American Philosophical Society,
American Physical SocietyRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, fysikerRediger på Wikidata
Fagområde PartikelfysikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver California Institute of TechnologyRediger på Wikidata
Elever Donald A. GlaserRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Elliott Cresson Medal (1937),
Nobelprisen i fysik (1936),
Medlem af American Physical SocietyRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i fysik
1936

Carl David Anderson (født 3. september 1905, død 11. januar 1991) var en amerikansk eksperimentel fysiker. Han blev født i New York City, forældrene var svenske immigranter. Han studerede fysik ved Caltech hvor han tog en doktorgrad i 1930.

Under ledelse af Robert A. Millikan begyndte han at studere kosmisk stråling. Mens han gjorde forsøg med tågekammer, opdagede han uventede spor af subatomare partikler. Fra fotografier af partikelbanerne forudsagde han at dette var skabt af partikler med samme masse som elektroner, men med modsat elektrisk ladning. Opdagelsen understøttede Paul Diracs teoretiske beregninger om at der fandtes et positron. Anderson opnåede også et direkte bevis for at positronet eksisterede ved at sende gammastråler skabt af thoriumkarbid (ThC'') ind i andre materialer, noget som førte til at der blev dannet positron-elektron par. Opdagelsen af positronet førte til at Anderson fik Nobelprisen i fysik i 1936 sammen med Victor Hess.

Samme år, i 1936, var Anderson med til at opdage den subatomare partikel myon (i begyndelsen også kaldt 'mu-meson') som er 207 gange tungere end elektronen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • (engelsk) C.D. Anderson, "The Positive Electron", Phys. Rev. 43, 491 (1933)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]