Carl Erik Soya

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Carl Erik Martin Soya (født Soya-Jensen, 30. oktober 1896 i København10. november 1983 i Rudkøbing) var en dansk forfatter og dramatiker. Han blev født i København. Hans forældre C.M. Soya-Jensen og Ingeborg Regine, født Hammer døde, da han var barn. Arven gjorde, at han havde råd til at satse på en karriere som forfatter. I 1915 blev han student fra Metropolitanskolen i København, og året efter tog han filosofikum. 1919-1921 var han gift med Esther Sætten og fra 1925 med Agnes Augusta Zaar. Han tog i 1920 navneforandring til Soya, og skrev også under pseudonymet Joseph W. French.

I 1923 debuterede han med eventyrsamlingen Kvinderne i Persien og andre Æventyr. Hans skuespildebut kom i 1930 med Den leende Jomfru.

Stor omtale fik hans revykomedie Umbabumba skifter Forfatning fra 1935. Det var en satire over nazismens fremvækst på demokratiets bekostning. Stykket udspiller sig i en fiktiv, primitiv afrikansk negerstat, Umbabumba, der søger at bekæmpe arbejdsløshed og andre vestlige problemer med midler, man genkendte fra Nazi-Tyskland. Den tyske våben- og ammunitionsfabrik Krupp tildeles en afrikansk parallel ved navn Krupa. Det Kongelige Teater antog stykket; men selv om musikken var færdigskrevet, og rollerne besat, blev det taget af plakaten efter pres fra Tyskland. Undervisningsministeriet, som teatret sorterede under, blev nervøs ved de tyske reaktioner, efterfulgt af en skarp leder i Social-Demokraten: "Derfor er heller ikke Kritik af Nazismen forbudt i Danmark. Muligt har Hr. Soya overskredet Grænserne, men hvis han...har villet vise det nazistiske Diktaturs Abnormitet overfor civiliserede Mennesker, da finder vi stadig, at det er Synd, han ikke faar sit Skuespil opført..Man har tolereret Kaj Munks grove Angreb paa Demokratiet, hvorfor saa ikke give en Mand, der siger det modsatte, (...)Ordet – selv paa Det kgl. Teater?" Men Umbabumba måtte nøje sig med premiere på Det Ny Teater i Kjeld Abells scenografi. [1]

I 1941 kom han på finansloven, men allerede i 1942 blev hans forfatterunderstøttelse inddraget, efter han fik en dom på 60 dages fængsel. Dommen skyldtes hans fortælling En Gæst fra 1941 om en ørentvist, som tager ophold hos en dansk familie og vokser sig til en altdominerende størrelse. Redaktøren for B.T., Kai Berg Madsen, omtalte fortællingen i avisen, og den blev dér – ikke med urette – udlagt som en allegorisk fortolkning af tyskernes besættelse af Danmark. Soyas holdning til besættelsesmagten fik yderligere den konsekvens, at han en kort tid blev interneret i Horserødlejren. Soya flygtede til Sverige i 1945.

Soya var en meget produktiv forfatter, hvis forfatterskab omfatter romaner, noveller, aforismer og digte. Alt er præget af hans satiriske temperament og rappe replik. Han ønskede at forarge og provokere det borgerskab, han selv var en del af. Han moraliserede over dobbeltmoral og uærlighed.

Med sin erindringsroman Min farmors hus (1943) gav han et tidsbillede fra "klunketiden". Den og den "dristige" Sytten nåede filmlærredet. Soyas tagsten, Damernes Ven og Mazurka på sengekanten har forlæg i Soyas produktion.

Skuespillet Parasitterne blev i 1945 opført på Det Kongelige Teater. De fleste af hans teaterstykker opførtes på Folketeateret.

Priser og legater[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1923Kvinderne i Persien og andre Æventyr (eventyr)
  • 1929Parasitterne (skuespil)
  • 1930Ganske almindelige mennesker (noveller)
  • 1931 – Jeg kunne nemt ta' 100 Kroner (novelle)
  • 1932Hvem er jeg? eller Naar Fanden gi'r et Tilbud (skuespil)
  • 1933Umbabumba skifter forfatning (skuespil)
  • 1934Den leende Jomfru (skuespil)
  • 1934 – Lord Nelson lægger Figenbladet eller En Nat i et Vokskabinet (skuespil)
  • 1935Fristelsen (skuespil)
  • 1936Handlingen foregår i Danmark (noveller)
  • 1937 – Avner for Vinden (skuespil)
  • 1938Maalet, Troen og Synspunktet. Det nye Spil om Enhver (skuespil)
  • 1939Min høje Hat (skuespil)
  • 1940 – Brudstykker af et Mønster (skuespil; filmatiseret som Soldaten og Jenny)
  • 1940 – Smaa venlige Smaafisk (noveller)
  • 1941 – En Gæst (roman)
  • 1943Min farmors hus (roman)
  • 1943 – To Traade (skuespil)
  • 194430 Aars Henstand (skuespil)
  • 1945 – 33 Kunstnerportrætter
  • 1945 – Indfald og udfald (aforismer)
  • 1947 – Efter (skuespil)
  • 1948Frit Valg (skuespil)
  • 1949 – Hjerte og smerte (digte)
  • 1950 – Løve med korset (skuespil)
  • 1953Tanker om kvinder, kærlighed og det (aforismer)
  • 1953 – Sytten I-III (roman)
  • 1955Blodrødt og blegrødt (noveller)
  • 1955 – Lommeuld. 344 indfald og udfald (aforismer)
  • 1956 – I den lyse nat (skuespil)
  • 1957Petersen i Dødsriget (skuespil)
  • 1957 – Vilhelms bibel. 586 indfald og udfald (aforismer)
  • 1958Tilegnet Boccaccio. Syv pornografiske fortællinger
  • 1960De sidste. 661 indfald og udfald (aforismer)
  • 1963 – Platinkorn eller De allersidste. 339 indfald og udfald (aforismer)
  • 1963 – En tilskuer i Spanien. Fire breve fra Ibiza
  • 1964Familien Danmark (skuespil)
  • 1965Vraggods (skuespil)
  • 1966Tilegnet Gud. Syv brutale fortællinger
  • 1966 – Afdøde Jonsen (komedie)
  • 1966 – Bare en tagsten (komedie)
  • 1966 – Brevet. Et levnedsløb fortalt for TV i fem afdelinger
  • 1968 – Lutter øre (skuespil)
  • 1970Familien Kristensen (skuespil)
  • 1970 – Potteskår (erindringer)
  • 1972Åndværkeren (erindringer)
  • 1975 – Ærlighed koster mest (erindringer)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Birgitte Hesselaa: Den farlige satire i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 25. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477173