Carl Wilhelm Böttiger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Karl Wilhelm Böttiger.
Carl Wilhelm Böttiger

Carl Wilhelm Böttiger.png

Personlig information
Født 15. maj 1807 Rediger på Wikidata
Västerås domkyrkoförsamling Rediger på Wikidata
Død 22. december 1878 (71 år) Rediger på Wikidata
Uppsala domkyrkoförsamling Rediger på Wikidata
Gravsted Uppsala gamle kirkegård Rediger på Wikidata
Nationalitet Sverige Svensk
Far Carl Fredrik Böttiger Rediger på Wikidata
Søskende Gustaf Böttiger Rediger på Wikidata
Ægtefælle Disa Tegnér Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Uppsala Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Svenska Akademien Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Sprogforsker, dramatiker, oversætter, litteraturkritiker, digter Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Uppsala Universitet Rediger på Wikidata
Signatur
Böttigers namnteckning.png
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Wilhelm Böttiger (født 15. maj 1807, død 22. december 1878) var en svensk digter, litteraturhistoriker og sprogmand, farbroder til John Böttiger.

Böttiger studerede i Upsala, hvor han 1845 blev professor i moderne litteratur, senere tillige i nyere sprog, indtil 1867, da han tog sin afsked, 1847 blev han sin svigerfader Tegnérs efterfølger i Svenska Akademien.

Böttiger fremtrådte i trediverne med flere samlinger lyriske digte, der vel gjorde lykke ved deres velklingende sprog og deres frihed for den fosforistiske dunkelhed og svulst, men på den anden side blev angrebet for deres noget klynkende sentimentalitet; efter en udenlandsrejse blev hans tone dog erkendt friskere og sundere.

Han har skrevet flere fortræffelige lejlighedsdigte, og adskillige af hans digte er kendte som sangtekster (for eksempel "Tänk någon gång" og "Stilla skuggor"), endvidere har han forfattet en del grundige og velskrevne litteraturhistoriske afhandlinger, blandt andet mindeskrifter over Nils von Rosenstein, Kellgren og Stagnelius.

Mest kendt er hans biografi af Tegnér, der står som indledning til dennes samlede værker. Desuden har hans virksomhed som Universitetslærer været af ikke ringe betydning, særlig for studiet af de romanske sprog. Hans samlede skrifter er udgivne i 6 bind 1856-81; et udvalg af hans skrifter, Valda skrifter (1881), indledes med en biografi af ham ved Elof Tegnér.

Kilder[redigér | redigér wikikode]