Caroline Ebbesen

Caroline Ebbesen
Fulde navn	Caroline Sophie Ebbesen
Født	21. februar 1852 Stege, Danmark
Død	17. juli 1936 (84 år) Roskilde, Danmark
Far	Guldsmedesvend Holger Wilhelm Ebbesen (1826-53)
Mor	Tandtekniker Jutta Dorthea Marie Cecilie de Linde (1828-1908)
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Tekstilkunstner
Kendt for	Tekstilkunstner, tegner og maler
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ebbesen, Caroline Sophie 1852-1936, var en dansk tekstilkunstner, tegner og maler. Hun blev født den 21. februar 1852 i Stege, og døde den 17. juli 1936 i Roskilde. Hun var datter af guldsmedesvend Holger Wilhelm Ebbesen (1826-53) og tandtekniker Jutta Dorthea Marie Cecilie de Linde (1828-1908). Hele hendes kunstneriske produktion er udført som indlagt på Skt. Hans Hospital. (Tolstrup 2001)

Liv og virke

Caroline Ebbesen er en særegen person i dansk kunstliv. Hun havde en meget omfangsrig produktion i løbet af sine kunstnerisk aktive år fra midten af 1880’erne, hvor hun blev indlagt på Skt. Hans Hospital, og til sin død i 1936. I samtiden blev hendes udtryk dog ikke anerkendt ud over en meget snæver kreds.

Caroline Ebbesen blev født ind i en borgerlig håndværkerfamilie som den anden datter af en islandsk guldsmedesvend og hans danske kone. Familien flyttede en del og gennemlevede skiftende kår. Faderen døde tidligt, moderen giftede sig igen, og hverdagen var en stadig kamp for overlevelse og position. Caroline Ebbesen var lidt svagelig og gik øjensynlig ikke på noget tidspunkt aktivt ind i familiens arbejde. Hendes kunst nåede først til udfoldelse, da hendes sindslidelse brød ud i midten af 1880’erne. På det tidspunkt var to af hendes tre søskende døde, moderen var blevet enke for anden gang og havde sammen med datteren Regine E. etableret en dentistvirksomhed.

Caroline Ebbesen blev første gang indlagt som 32-årig på Kommunehospitalet. Efter at have været udskrevet i omkring et år blev hun i 1886 indlagt på Skt. Hans Hospital. Her tilbragte hun resten af sit liv, kun afbrudt af længerevarende ophold hos moderen de første år. I journalerne fra de tidlige år kan man registrere en voldsom splittelse mellem en indre og en ydre verden, mellem en stærk erotisk drift og et underdanigt forhold til et selvopfundet hierarki af præster, mytologiske figurer og nogle af de troende, hun kendte fra sin jævnlige kirkegang .

Kunstnerisk virke

Gennem mange år udførte hun en del af sine kunstneriske arbejder i tekstil, men hun udtrykte sig lige så gerne ved at skrive, tegne og male samt gennem spontant arbejde med stumper af papir, karton og stof, ofte i kombination. I flere af de bøger og artikler, der senere er skrevet om Caroline Ebbesen, er der givet forskellige bud på, hvordan hendes komplicerede univers skal fortolkes . Men det er aldrig lykkedes at skabe en tolkningsmæssig helhed omkring hendes værker, dertil er de mange tusinde arbejder for komplekse og indforståede. Skønt vanskeligt tilgængelige rummer de enkelte værker imidlertid stor skønhed, og mange af teksterne er poetiske i deres snørklede rytmer og selvkomponerede kalligrafi. Overdådigheden af detaljer giver plads til gisninger om, hvad denne kvinde har villet fortælle med sine små papirlapper, næsten ulæselige inskriptioner, tegninger, broderier og applikationer. Stadig arbejdede hun med nye projekter til trods for, at hospitalet i årene 1912-13 nedlagde forbud mod, at hun beskæftigede sig med sin kunst. Men Caroline Ebbesen fortsatte med at producere og iscenesætte sig selv, snart som en inkarnation af Jomfru Maria eller Maria Magdalene, snart som indbildt gravid eller den baby, der aldrig fik sin moders fulde opmærksomhed.

Caroline Ebbesens rige indre liv, tilsyneladende uforståeligt for omgivelserne, medførte en kunstnerisk produktion, der både kan ses som et ubevidst, men rendyrket udtryk for modernistisk kunst og som et opgør med det kvindesyn, der er blevet praktiseret med hård hånd i behandlersystemet. Den lange indlæggelse var en nødvendighed for hende for så vidt, som der uden for hospitalets mure hverken var plads til Caroline Ebbesen eller hendes kunstneriske udtryk. I 1970 blev der afholdt en udstilling af hendes værker på museet ved Skt. Hans Hospital. Udstillingen, der vakte en overraskende stor interesse, medførte, at flere læger, psykologer og kunstnere fik øjnene op for hendes talent og lyst til at dykke ned i hendes forunderlige verden af dobbelttydige tekster, naive figurer og repeterende billedsprog. I 1985 og 1987 udkom to bøger af Line Storm med udvalg af hendes tekster Caroline Ebbesen 1852-1936.

Teknikker og stilart

Caroline Ebbesen kan siges at tilhøre en gruppe kunstnere, hvis frembringelser er blevet kaldt l’Art Brut. Udtrykket er opfundet af den franske maler og billedhugger J. Dubuffet og betegner oprindelige udtryksformer, dvs. børnetegninger og folkekunst fra såkaldt primitive folkeslag og ikke mindst kunst udført af sindslidende. En anden dansk kunstner inden for denne genre er Louis Marcussen med kunstnernavnet Ovartaci.

Caroline Ebbesen optræder i litteraturen også som Karoline. Hendes værker blev først fremdraget i forbindelse med en nyophængning af produkter udført af patienter på Skt. Hans Hospital i 1970, hvor en større kasse viste sig at indeholde stakke af tegninger, papir- og stofapplikationer, broderede arbejder, et utal af små papirlapper med ulæselige inskriptioner og små tøjposer med stoflapper og forarbejder. De tilbagevendende motiver var engle, nisser, dyr, sol, måne og stjerner, planter, huse og kirker i en egenartet, naivistisk udførelse. Mange af billederne kombinerede forskelligt farvet glanspapir, silkepapir, sølv- og guldpapir på en original måde, der set med nutidens øjne tilfører værkerne en udpræget kunstnerisk kvalitet, som står på højde med den bedste internationale, såkaldte "outsiderkunst". Ingen af Caroline Ebbesen’s arbejder er daterede, og først en senere kunsthistorisk og psykiatrisk interesse for værkerne har forsøgt at etablere en formodet kronologi og en kategorisering i følgende typer: de tidlige akvareller, tusch- eller blæktegningerne med farvekridtskolorering, tøjarbejderne, rene blyantstegninger, papirapplikationer, ordnet i farvestrålende plancher, en sart-krøllet stil, en geometrisk stil, trekantsstilen og den sene grå-hvide stil.

Kunstneriske arbejder kendes først fra hospitalsperioden, hvor de ikke vakte nogen interesse og blev udført i størst mulig hemmelighed. Det var svært at skaffe materialer, og i perioder fik hun direkte forbud mod at lave sine billeder og sad uvirksom hen. Nutidens interesse for hendes arbejder skyldes dels deres forbavsende samklang med modernismens kunst, dels den arketypiske motivverden, som bl.a. Jungs begreber har åbnet forståelsen for, og endelig fordi de ejer en sjælden form for spirituel troskyldighed.

Udstillinger

• Karoline Ebbesens værker, Museet ved Skt. Hans Hospital, 1970.
• Kaååråålines Vers, Fra 14. september til 07. december 2025, Kurhuset og Sct. Hans Have, Museet for Samtidskunst, Museum Skt. Hans Hospital.

Værker

Akvareller (1880ernes slutn., G. Fussings Saml. skænket Skt. Hans Hosp. i 1979); Det store tæppe; to mindre tæpper; store og mindre applikerede poser; papirapplikationer; fra 1970 er Caroline Ebbesen’s værker ophængt på Museum på Skt. Hans Hospital.

Referencer

1. Caroline Ebbesen, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 2001.

Litteratur

• Tolstrup, Lisbeth (2001). "Caroline Ebbesen". Dansk Kvindebiografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 15. januar 2026.
• Reisby, Niels (1977). Billeder og psykisk sygdom. København: Forum. ISBN 87-553-0511-3.
• Storm, Line; Ebbesen, Caroline (1985). Elske vil jeg og leve glad: Caroline Ebbesen. Flox. ISBN 87-88216-06-3.
• Storm, Line; Ebbesen; Caroline (1987). Se lys ville jeg: Caroline Ebbesen - 1852-1936 (tekster). FLOX. ISBN 87-88216-14-4.
• Reisby, Niels; Skogemann, Pia (1985). Karolines bog. Rosinante. ISBN 87-7357-014-1.