Castell Coch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Hovedindgangen til Castell Coch.

Castell Coch (walisisk for Røde Slot) er et nygotisk slot fra 1800-tallet, der ligger i landsbyen Tongwynlais i South Wales, Storbritannien. Den første fæstning på stedet blev opført af normannerne efter 1081 for at beskytte den nyerobrede by Cardiff og kontrollere ruten langs Taff floddal. Den blev opgivet kort efter, og borgens jord motte blev genrbugt af Gilbert de Clare som basis for en ny fæstning i sten, som han opførte mellem 1267 og 1277 for at kunne kontrollere de nyligt annekterede walisiske landområder. Borgen blev sandsynligvis ødelagt af indfødte walisere i et oprør i 1314. I 1760 kom borgens ruiner i John Stuart, 3. jarl af Butess eje, som en del af et ægteskab, der gav familien store landområder i South Wales.

John Crichton-Stuart, den tredje markis af Bute, arvede borgen i 1848. Han var en af Storbritanniens rigeste mænd, go han havde interesse for arkitektur og antikvariske studie, og han ansatte arkitekten William Burges til at genopføre borgen, "some et landsted til lejlighedsvis beboelse om sommeren", ved at bruge de middelalderlige fundamenter som basis til designer. Burges genopførte borgen mellem 1875 og 1879 før han påbegyndte med interiøret. Han døde i 1881 og arbejdet blev færdiggjort af Burges' tilbageværende medarbejdere i 1891. Bute reintroducerede kommerciel vinavl i Storbritannien og plantede en vinmark umiddelbart nedenfor slottet, og vinproduktionen fortsatte frem til første verdenskrig. Markisen brugte kun ejendommen sjældent, og i 1950 overdrog hans barnebarn, den 5. markis af Bute det til staten. Det drives i dag af den walisiske organisation Cadw.

Castell Cochs eksteriør og højviktorianske interiør har fået historikeren David McLees til at beskrive det som "en af de største viktorianske triumfer inden for arkitektur."[1] Eksteriøret, der er baseret op studier fra 1800-tallet af antikvaren George Clark, er relativt autentiske i deres stil, selvom slottets tre stentårne blev tilføjet af Burges for at give det en dramatisk silhuet, der er mere i stil med slotte og borge på det europæiske fastland som bl.a. Chillon, frem for den britiske fæstningsarkitektur. Interiøret er rigt dekoreret, med specialdesignede møbler. Der er indarbejdet stor brug af symbolisme, som trækker på klassisk mytologi og legender. Joseph Mordaunt Crook har skrevet at borgen repræsenterer "en stor mæcen og hans yndlingsarkitekts lærde drømmeverden, genskabt fra en bunke murbrokker til et eventyrslot, der næste synes at materialiseret fra siderne i et middelalderligt manuskript."[2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ McLees 2005, s. 31.
  2. ^ Crook 2013, s. 270.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]