Spring til indhold

Cat-Link

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cat-Link
HSC Max Mols, oprindeligt HSC Cat-Link IV, som under dette navn sejlede på ruten Århus-Kalundborg 1998–1999
Virksomhedsinformation
Tidligere selskabsformAktieselskab
BrancheRederi
Grundlagt1994
GrundlæggerHolyman Ltd, Australien og danske investorer
Opløst1999
HovedsædeAarhus
Eksterne henvisninger
CVR-nummer17407538

Cat-Link var et dansk-australsk rederi, der blev etableret i 1994 med det formål at drive færgerute mellem Aarhus og Kalundborg med katamaranfærger.[1]

Cat-Link blev etableret af den australske Holyman-koncern – oprindeligt logistikkoncernen TNT's shippingdivision – som blandt andet ejede en større aktiepost i Incat-værftet i HobartTasmanien, der var kendt for sin produktion af hurtigfærger. Sammen med flere danske investorer stiftede koncernen rederiet med planer om at åbne en hurtigfærgerute mellem Aarhus og Kalundborg.[1]

Opstarten forløb dog ikke gnidningsfrit. Den første færge, som var tiltænkt ruten, blev ramt af en række tekniske problemer og forsinkelser, der skubbede åbningen betydeligt. Sejladsen kom endeligt i gang 18. august 1995 med to 77,5 meter lange og 26,5 meter brede katamaranfærger, Cat-Link I og Cat-Link II, der hver havde plads til 600 passagerer og 150 personbiler og sejlede med en hastighed på 36 knob.[1]

Problemerne fortsatte efter færgernes indsættelse. Naboerne klagede over, at færgerne genererede for høje bølger,[2] ligesom støjniveauet viste sig at overstige det fra almindelige færger.[3] I marts 1997 påsejlede en af Cat-Links færger desuden en fiskekutter mellem Røsnæs og Samsø.[4] Under den efterfølgende søforklaring i Sø- og Handelsretten kom det frem, at fraværet af en overstyrmand på broen havde fået rederiet til at overtræde sine egne sikkerhedsregler.[5]

I 1996 blev flåden udvidet med Cat-Link III, en 80 meter lang færge med plads til 536 passagerer og 150 personbiler.[1]

I 1997 overtog Scandlines Cat-Link og indsatte to endnu større færger, Cat-Link IV og Cat-Link V. Samme år begyndte rivaliseringen med Molslinjen at tilspidse sig. Cat-Link ønskede at flytte sin rute fra Aarhus–Kalundborg til Aarhus–Sjællands Odde, dels fordi sejladsen til Kalundborg var underlagt miljømæssige restriktioner. Molslinjen, som ejede kajanlægget på Odden, afviste imidlertid at give Cat-Link adgang til havnen. 14. oktober 1997 gennemførte Cat-Link en prøvesejlads til Sjællands Odde, men da færgen ikke fik tilladelse til at anløbe, lagde den sig foran indsejlingen til færgehavnen. Dagen efter modtog rederiet et endeligt afslag, og Molslinjen tilkendegav samtidig, at selskabet vurderede, at der fremover kun var plads til ét rederi på Kattegat-ruterne.[6]

Den vurdering viste sig at holde stik. I 1998 købte Molslinjen Cat-Link af Scandlines, mens Scandlines til gengæld erhvervede 40 procent af aktierne i Molslinjen.[1] Selskabet bag Cat-Link blev lukket i 1999.

Sideløbende med aktiviteterne på Kattegat havde Cat-Link også haft planer om færgedrift over Storebælt i direkte konkurrence med DSB's færger. Nyborg Kommune sagde ja til projektet, mens Korsør Kommune i 1996 afviste at lægge havn til.[7] Planerne blev dermed aldrig til noget.

Den 26. april 1999 blev ruten ændret fra Aarhus–Kalundborg til Aarhus–Sjællands Odde,[1] hvilket reducerede overfartstiden mellem landsdelene betydeligt.

  1. Frederiksen, Tina (26. august 1996). "Klage over Molsfærge". Jyllands-Posten. Hentet 21. maj 2026.
  2. Vohnsen, Erik (30. april 1996). "Støj-regler for katamaraner". Jyllands-Posten. Hentet 21. maj 2026.
  3. "Cat-Link sejlede kutter ned med fuld fart". Jyllands-Posten. 13. marts 1997. Hentet 21. maj 2026.
  4. "Cat-Links besætning overholdt ikke egne regler". Jyllands-Posten. 24. marts 1997. Hentet 21. maj 2026.
  5. Christensen, Uffe (9. november 1997). "Færge-drillerier på Kattegat". Jyllands-Posten. Hentet 21. maj 2026.
  6. Svith, Flemming Tait (16. februar 1996). "Korsør siger nej til Cat-Link". Jyllands-Posten. Hentet 21. maj 2026.