Cato Bakman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Cato Emil Bakman (15. marts 1918 i Nykøbing Mors10. december 1943Bispebjerg Hospital) var en dansk medicinstuderende og modstandsmand.

Han var stud.med. og læge på Bispebjerg Hospital, hvor lægen Karl Henrik Køster (1910-1970) under jødeaktionen i oktober 1943 hjalp danske jøder med at skjule sig under påskud af, at de var indlagt på sygehuset. Også Erik Husfeldt var involveret.

Cato Bakman tilhørte Frit Danmarks nyhedstjeneste og Studenternes Efterretningstjeneste samt Jørgen Kielers gruppe i Holger Danske. Han deltog i etableringen af det illegale blad Nyhedstjenesten fra oktober 1943 og organiserede flugthjælp til jøderne fra Bispebjerg Hospital til Møn, hvor Niels RosenkrantzLiselund hjalp dem videre. Hans dæknavn var "Jens Hansen". Han hjalp også kollegaen Frits Johan Blichfeldt Møller, som blev dræbt året efter.

Gestapo opsøgte den 9. december Karl Henrik Køster i hans embedsbolig på hospitalet (nr. 20D). Køster var ikke hjemme, men det var Cato Bakman. Han blev tilbageholdt og forsøgte at undslippe ved at kaste sig ud af et vindue, men han blev skudt 4-5 gange af tyskerne og blev indlagt på sygehuset, hvor han dagen efter døde i armene på sin hustru, Karen Andrea "Drea" Gottlieb Bakman, født Thomsen. Hun var sygeplejerske på Bispebjerg Hospital og fortsatte modstandsarbejdet.

Bakman er begravet på Høje Tåstrup Kirkegård, afdeling Æ, grav 5-7.

Han er sammen med 24 andre studerende ved Københavns Universitet mindet ved en mindetavle på Frue Plads, port A.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]