Cecilia Bååth-Holmberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Cecilia Bååth-Holmberg

Cecilia Baath-Holmberg.jpg

Personlig information
Født 1. marts 1857Rediger på Wikidata
Malmö garnisonsförsamlingRediger på Wikidata
Død 30. juli 1920 (63 år)Rediger på Wikidata
Hedvig Eleonora församlingRediger på Wikidata
Gravsted Solna kyrkogårdRediger på Wikidata
Søskende A.U. BååthRediger på Wikidata
Ægtefælle Teodor Holmberg (fra 1877)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse SkribentRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Litteris et artibus (1904)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Cecilia Ulrika Laura Lovisa Bååth-Holmberg (født 1. marts 1857 i Malmø, død 30. juli 1920 i Stockholm) var en svensk forfatterinde. Hun var søster til A.U. Bååth og datter til en fætter til Johan Ludvig Bååth.

Cecilia Bååth-Holmberg var gift med Teodor Holmberg, i forening med hvem hun (1876—1912) ledede Tärna Folkehøjskole i Vestmanland, som blev en af de anseligste højskoler i Sverige. Foruden sin virksomhed ved højskolen har hun udfoldet en anselig forfattervirksornhed i historisk, litteraturhistorisk og kulturhistorisk retning. Af hendes skrifter kan nævnes Karl XV som enskild man, konung och konstnär (1891), Giuseppe Garibaldi (1892), Charles George Gordon (1894), Kampen för och emot negerslafveriet (1896), Bjørnstjerne Bjørnson (1885), Frihetens sångarätt i Sverige (1889), Friedrich von Schiller (1905), Vestmanland (1904), När seklet var ungt (1897), Skogsboda gård (1902), Morfars bok med mere. Adskillige af disse er udkomme i flere oplag og oversatte på fremmede sprog. Desuden har fru Bååath-Holmberg oversat en del, således af Drachmann, Jacobsen, Bjørnson med flere. Ved siden af sin virksomhed på højskolen og den af hende grundede Tärna Landhusholdningsskole har hun arbejdet særdeles virksomt for folkeoplysning i forskellig retning.

Kilder[redigér | redigér wikikode]