Censor (Antikkens Rom)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
rmn-military-header.png

Romerske kongerige
753 f.Kr.509 f.Kr.
Romerske republik
509 f.Kr.27 f.Kr.
Romerriget
27 f.Kr.1453

Principatet
Vestromerske rige
Dominatet
Byzantinske Rige
Almindelige magistrater
Consul
Proconsul
Praetor
Propraetor
Censor
Folketribun
Ædil
Kvæstor
Særlige magistrater
Diktator
Kavalleriets mester
Militære tribuner
Interrex
Decemvir
Triumvir
Titler og æresbevisninger
Romersk kejser
Augustus
Cæsar
Præfekt
Tetrarkiet
Dux
Magister militum
Princeps senatus
Pontifex maximus
Roms præfekt
Imperator
Legat
Liktor
Institutioner og love
Roms forfatning
Det romerske Senat
Folkeforsamlingen
Magistrat
Cursus honorum
Auctoritas
Romerret
Mos majorum
Romersk borger
Imperium
Potestas
Del af historieportalen
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Censor (flertydig).

Censor var et højt embede, et cursus honorum, i magistraten i det antikke Rom. Der var altid to censorer, som valgtes hvert femte år, men normalt kun tjente i 1½ år; deres vigtigste opgaver var at udføre en folketælling og fastsætte skatteudskrivningen.[1]

Censorerne havde også en form for tilsyn med den offentlige moral, deraf ordets moderne betydning. Ved revisionenen af listerne over ridderstanden og senatorerne havde de magt til at erklære personer ignominia, dvs. fradømme dem navn og ære. Det var ikke juridisk bindende, da strafferet som hovedregel blev dømt på folkeforsamlingen. [2]

Embedet rangerede lavere end praetor og consul, men opfattedes som det højeste embede i den romerske republik. Valget af censorer foregik under ledelse af en consul, og normalt kunne kun tidligere consuler forvente at opnå valg.


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Begge disse opgaver betegnes census på latin
  2. At fradømme borgere navn og ære er vistnok kun kendt fra den romerske republik, jf. [Krarup(1971), s. 89]


Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Krarup, Per (1971): Romersk politik i oldtiden, Gyldendal