Cesare Borgia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Cesare Borgia
Cesareborgia.jpg
Personlig information
Født 1475Rediger på Wikidata
Subiaco[1]Rediger på Wikidata
Død 12. marts 1507Rediger på Wikidata
Viana[2]Rediger på Wikidata
Dødsårsag SlagRediger på Wikidata
Hvilested Viana[2]Rediger på Wikidata
Religion Romerskkatolske kirkeRediger på Wikidata
Far Pave Alexander 6.Rediger på Wikidata
Mor Vannozza CattaneiRediger på Wikidata
Søskende Lucrezia Borgia,
Pedro Luis av Borja,
Giovanni Borgia,
Jofré BorgiaRediger på Wikidata
Ægtefælle Charlotte d'AlbretRediger på Wikidata
Barn Louise BorgiaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Pisa UniversitetRediger på Wikidata
Elev af Filippo DecioRediger på Wikidata
Beskæftigelse Klerk, condottiereRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ordre de Saint-MichelRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Cesare Borgia (1476-1507) uægte søn af den spanske kardinal Rodrigo Borgia (senere Pave Alexander VI) og bror til Lucrezia Borgia.

Cesare blev født af Rodrigo Borgias elskerinde Giovanna Vanozza Catanei, der også fødte ham Giovanni (Juan), Lucrezia og Goffredo (Jofre). Cesare læste jura og blev derefter kardinal, da han blot var 18 år. Sideløbende blev hans ældre bror Juan Borgia, der var Rodrigo Borgias yndlingssøn, generalkaptajn for pavedømmets styrker. Cesare indså, at hans liv som kardinal ville lede ham i en blindgyde; hans bror ville få alt. Han vidste præcis, hvad han måtte gøre. Juan Borgia skulle skaffes af vejen.


I 1499 var Juan død, og Cesare blev generalkaptajn. Han fik en kongelig fransk brud og sikrede sig dermed også hendes titel og en alliance med kong Ludvig 12. af Frankrig. Sammen med Kong Ludvig 12.'s styrker marcherede Cesare mod Romagna. Hans nådesløse stræben efter magt var uden fortilfælde. Da Cesare erobrede Faenza, tilbød han den højtelskede herre af byen, den galante 17-årige Astorre III Manfredi en plads i sin hær. Astorre og Cesare kom virkelig godt ud af det sammen, men Astorre udgjorde samtidigt en trussel: han var herre af Faenza på grund af sin afstamning. Så da Cesare vendte tilage til Rom, fik han både Astorre og hans yngre bror druknet ved at beordre tunge sten bundet om deres fødder, hvorefter han lod dem tage en dukkert i Tiberen. Cesare viste også sit værd som general. Han indtog byen Urbino uden kamp ved Pavens hjælp. Planen var enkel: Paven bad om at låne artilleri fra hertugen, hans formodede allierede. I det øjeblik, hvor hertugen havde sendt artilleriet af sted, var Urbino forsvarsløs, og Cesare trængte ind i byen.


Cesare var en gåde for alle omkring ham. Isabella d'Este sendte fx 100 masker til ham for at lykønske ham med en sejr. Cesares drivkraft var uigennemskuelig for hans fjender og hans handlinger brutale. Cesare Borgia ses ofte som personliggørelsen af Machiavellis Fyrsten.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
  1. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.