Cessna 172

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. mar. 2013, 16:14 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 30 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q244479)
Dansk Cessna 172 Skyhawk letter fra Turebyholm flyveplads på Sjælland

Cessna 172 med tilnavnet Skyhawk er et af de mest populære en-motorede privatfly nogensinde. Over 40.000 fly bygget og stadig i produktion 50 år efter lanceringen gør det til en ubestridt salgssucces, som de færreste andre i branchen kommer bare i nærheden af.

Historie og udvikling

Cessnas model 172 begyndte som en simpel videreudvikling af halehjulsflyet Cessna 170. Det nye tre-hjuls understel gjorde flyet meget nemmere at operere under start og landing, samt kørsel på jorden, og var som sådant bedre egnet til nye og uerfarne piloter eller privat-piloter, som der begyndte at opstå en større kultur i efterkrigstiden. Den første prototype fløj i november 1955 og bare i løbet af det følgende år, blev 1400 styk bygget. Udover landingshjulene var de højvingede fly ideelle for folk der ville nyde udsynet af jorden nedenunder, og flyet var derfor særdeles velegnet – og er det stadig – til rundflyvning, fotoflyvning og sightseeing rundt om i verden. Tværdragerne, der støtter vingerne, giver desuden et glimrende afsætspunkt for faldskæmsudspringere.

Udgaver

De første 172-modeller lignede meget 170'eren, blot med andre landingshjul og en mere lige halefinne. Denne model forblev i produktion indtil starten af 1960, hvor 172A overtog. Den havde en "tilbagestrøget" halefinne og haleplan, som stadig benyttes i dag. Senere i 1960 kom 172B til med et kortere understel, mere udstyr og introducerede Skyhawk-navnet til typen (dengang et tilnavn for deluxe-modellen). 172D blev fabrikeret fra 1963 og introducerede igen et lavere understel, og ikke mindst en omdesignet halesektion, der tillod en bagrude, så pilot og passagerer nu havde udsyn hele vejen rundt. Med 172F kunne modellen leveres med elektriske flaps, og denne udgave blev produceret i Frankrig af Reims Cessna, under navnet F172. Produktionen fortsatte frem til 1971, og var især gavnlig for flymarkedet i Europa, da det ikke længere var nødvendigt at få færgefløjet de små fly hele vejen over Atlanten.

Op til og med 172H var alle flyene leveret med Continental O-300 motoren med seks cylindre i boxer-konfiguration og med 145 hestekræfter. Men i 1968 opsagde Cessna kontrakten, og ville satse på en ny og lettere motor til deres nye design, der skulle blive 172J. Denne model var noget anderledes end de tidligere modeller, og ville komme med en stærkere vinge uden tværdragere. Men efter pres fra forhandlere og brugere af det nu så kendte fly, besluttede man i sidste øjeblik at gå tilbage til den oprindelige konfiguration med 172I (designationen "I" bruges sjældent, da det kan forveksles med et 1-tal). 172J blev i stedet lanceret som en helt ny model Cessna 177. Fra 172I blev flyene udstyret med den nye Lycoming O-320 motor med 150 hk. Med 172K i 1969 kom en redesignet halefinne, og bagrude og større brændstoftanke kunne tilvælges af køberen, og i 1970 blev samme model udstyret med koniske glasfiber-vingetipper. Landingsstellet blev ændret fra en flad enkelt stålskinne til et af stålrør, som var lettere, men krævede en aerodynamisk kåbe for ikke at ødelægge flyets ydeevne.

172L fra 1971 kunne visuelt skelnes ved at have en større "rygfinne" som skabte overgangen mellem flykroppen og halefinne. Med 172M introduceredes en omdesignet vingeforkant, som gav bedre styreegenskaber ved lave hastigheder. Dette var også den sidste model der blev markedsført som 172 af Cessna selv. Modellerne herefter blev kun benævnt Skyhawk og et designeret bogstav. I 1977 blev således den nye Skyhawk N solgt, som var udstyret med en nyere Lycoming O-320-H motor, som brugte oktan 100, frem for oktan 80/87 som havde været standarden indtil nu. Der var dog visse problemer med denne, og i 1981 kom Skyhawk P med en O-320-D motor i stedet.

I 1996 førte Cessna den trofaste 172-model ind i de moderne tider ved at lancere Skyhawk R, som for første gang kunne fås med en indsprøjtningsmotor (Lycoming IO-360L2A) med 160 hestekræfter. Den generelle komfort blev forbedret med bl.a. bedre lydisolering, nye sæder med indstilleligt ryglæn, trepunkts-seler og nyt ventilationssystem. Den nyeste model Skyhawk SP kunne købes fra 1998. Den fås med samme motor, men med up-rated maksimale omdrejninger, hvilket giver 20 hestekræfter ekstra til 180 hk. Denne model er i høj grad beregnet til den moderne, kræsne kunde, og kan udstyres med en række tilvalg, som for eksempel lædersæder og et fuldt udstyret "glas-cockpit" med et Garmin 1000 kontrolpanel.