EHF Champions League (mænd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se EHF.
Ikke at forveksle med EHF Champions League (kvinder).
EHF Champions League-logoet.

EHF Champions League for mænd er håndboldens udgave af Champions League, hvilket vil sige en europæisk turnering for nationale mesterhold i håndbold samt de bedste af de øvrige klubhold.

Turneringen blev første gang afviklet i sæsonen 1956-57 under navnet Mesterholdenes Europa Cup, hvor udvalgte mandlige byhold (og altså ikke deciderede klubhold) deltog. Siden den anden udgave i 1958-59 har kun klubhold deltaget. Turneringen holdt pause i sæsonerne 1957-58, 1960-61 og 1963-64 på grund af afholdelse af VM, og i 1968-69 blev turneringen aflyst på grund af Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet. Siden 1969-70 er mændenes turnering dog også afholdt hvert år.

Til og med sæsonen 1992-93 blev turneringen afviklet som en ren cupturnering, hvor opgørene blev afgjort over to kampe, hvor holdene mødte ude og hjemme, og hvor kun de nationale mesterhold kunne deltage. I 1993 overtog det nydannede European Handball Federation ansvaret for afviklingen af turneringen, som blev relanceret under navnet EHF Champions League. Formatet blev ændret til også at inkludere et gruppespil ligesom i fodboldens Champions League, og deltagerfeltet blev efterhånden udvidet til også at omfatte de næstbedste hold fra de stærkeste ligaer. Ligaerne rangeres efter de seneste tre sæsoners europæiske resultater på EHF's koefficientrangliste.

Turneringsstruktur[redigér | rediger kildetekst]

1956-93[redigér | rediger kildetekst]

Turneringen blev første gang afviklet i sæsonen 1956-57 under navnet Mesterholdenes Europa Cup, hvor udvalgte mandlige byhold (og altså ikke deciderede klubhold) deltog. Siden den anden udgave i 1958-59 har kun klubhold deltaget.

I perioden indtil 1993 blev turneringen afviklet som en ren cupturnering mellem de nationale mesterhold i Europa. I første omgang blev opgørene afviklet som én kamp, hvor et af de to hold havde hjemmebane – dog blev finalen afviklet på neutral bane. I 1962 indførte man, at opgørene i kvart- og semifinalerne skulle afgøres over to kampe, hvor holdene mødtes ude og hjemme, og i 1965 blev dette kampformat udvidet til også at gælde i de øvrige indledende runder af turneringen. I perioden 1956-78 samt i sæsonen 1979-80 blev finalen afgjort i én kamp, mens resten af finalerne blev afgjort over to kampe.

Mesterholdenes Europa Cup for mænd holdt pause i sæsonerne 1957-58, 1960-61 og 1963-64 på grund af afholdelse af VM, og i 1968-69 blev turneringen aflyst på grund af Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet. Siden 1969-70 er mændenes turnering afholdt hver sæson.

1993-96[redigér | rediger kildetekst]

Udviklingen i Champions League-formatet for mænd
1993-94 1/32-finaler
6 hold
1/16-finaler
32 hold
1/8-finaler
16 hold
Gruppespil
8 hold
Finale
2 hold
1994-95
1995-96
1996-97 1/32-finaler
2-8 hold
1/16-finaler
32 hold
Gruppespil
16 hold
Kvartfinaler
8 hold
Semifinaler
4 hold
Finale
2 hold
1997-98
1998-99
1999-2000
2000-01 1. runde
16 hold
2. runde
16 hold
2001-02
2002-03
2003-04 Kvalifikation
10 hold
Gruppespil
32 hold
1/8-finaler
16 hold
Kvartfinaler
8 hold
Semifinaler
4 hold
Finale
2 hold
2004-05
2005-06 Kvalifikation
14 hold
2006-07
2007-08 Kvalifikation
16 hold
1. gruppespil
32 hold
2. gruppespil
16 hold
Semifinaler
4 hold
Finale
2 hold
2008-09 Kvartfinaler
8 hold
2009-10 Kvalifikation
12-17 hold
Gruppespil
24 hold
1/8-finaler
16 hold
Kvartfinaler
8 hold
Final four
4 hold
2010-11
2011-12
2012-13
2013-14
2014-15

I 1993 overtog det nydannede European Handball Federation ansvaret for afviklingen af turneringen, som blev relanceret under navnet EHF Champions League, og formatet blev ændret til også at inkludere et gruppespil ligesom i fodboldens Champions League.

Fortsat havde kun de nationale mestre samt den forsvarende Champions League-mester adgang til turneringen. Holdene spillede først tre indledende cup-runder (1/32-, 1/16- og 1/8-finaler), der havde til formål at finde otte hold til det egentlige Champions League-gruppespil. I gruppespillet var de otte hold inddelt i to grupper med fire hold, der spillede en dobbelt-turnering ude-og-hjemme. De to gruppevindere gik videre til Champions League-finalen, der blev afgjort over to kampe, hvor holdene mødtes ude og hjemme.

1996-2003[redigér | rediger kildetekst]

Fra og med sæsonen 1996-97 ændredes formatet, således at gruppespillet kom til at omfatte 16 hold i stedet for som hidtil otte hold. Det betød, at 1/8-finalerne blev afskaffet, og de 16 vindere af 1/16-finalerne kvalificerede sig til gruppespillet. I gruppespillet blev de 16 hold inddelt i fire grupper med fire hold, der spillede en dobbeltturnering ude-og-hjemme. Otte hold, de fire gruppevindere og de fire -toere, gik videre til slutspillet som blev afviklet som en cupturnering med kvartfinaler, semifinaler og finale, således at alle opgør blev afgjort over to kampe (ude og hjemme).

Det var fortsat kun de nationale mestre samt den forsvarende Champions League-mester, der kunne deltage i turneringen, og i 1996-97 måtte alle hold fortsat igennem mindst én indledende runde, inden de kunne træde ind i gruppespillet. Dette blev imidlertid ændret fra og med sæsonen 2000-01, hvor det indførtes, at de otte højst rangerende hold først trådte ind i turneringen i gruppespillet, mens de øvrige hold i 1/32- og 1/16-finalerne spillede om de resterende otte pladser i gruppespillet.

2003-07[redigér | rediger kildetekst]

Fra og med sæsonen 2003-04 åbnedes op for, at også de næstbedste hold fra de bedste nationale ligaer kunne deltage i Champions League, og samtidig udvidedes gruppespillet til at omfatte 32 hold. 27 hold var direkte kvalificeret, mens de resterende fem pladser blev besat efter en kvalifikation med deltagelse af de lavest rangerende nationale mesterhold. I gruppespillet var de 32 hold inddelt i otte grupper med fire hold, hvorfra de otte gruppevindere og otte -toere gik videre til 1/8-finalerne. Herfra afvikledes turneringen som en cupturnering, hvor opgørene blev afgjort over to kampe (ude og hjemme).

I 2005 ændredes formatet en smule, idet nu kun 25 hold gik direkte til gruppespillet, mens der var syv ledige pladser at spille om i kvalifikationen.

2007-09[redigér | rediger kildetekst]

I 2007 blev 1/8- og kvartfinaler afskaffet til fordel for yderligere et gruppespil. De 16 hold, som gik videre fra det første gruppespil, blev nu inddelt i fire nye grupper med fire hold, hvorfra de fire vindere gik videre til semifinalerne. Sæsonen efter blev kvartfinalerne dog genindført, idet både vinderne og toerne i det andet gruppespil fik lov at gå videre til slutspillet.

I denne periode var 24 hold direkte kvalificeret til gruppespillet, mens 16 hold spillede én kvalifikationsrunde om de sidste otte pladser. Taberne i kvalifikationen videreførtes til EHF Cup'en.

Fra sæsonen 2009-10[redigér | rediger kildetekst]

Der deltager 24 hold i mændenes Champions League-gruppespil, hvoraf 19 hold i 2009-10-sæsonen var direkte kvalificerede, heriblandt to danske hold. Yderligere fem hold blev fundet gennem en kvalifikation, hvor 13 mesterhold og fire wildcard-hold blev fordelt i fem puljer, hvorfra puljevinderne kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet. De hold i kvalifikationen, der ikke kvalificerede sig til gruppespillet, spillede videre i EHF Cup'en.

Sæsonen efter modificeredes kvalifikationens format, således at kun 12 hold spillede om tre ledige pladser i gruppespillet, mens 21 hold var direkte kvalificerede.

I gruppespillet inddeles de 24 kvalificerede hold i fire puljer med seks hold i hver, hvilket giver ti kampe til hvert hold. Nr. 1-4 i hver pulje kvalificerer sig til 1/8-finalerne, og vinderne dérfra går videre til kvartfinalene. Begge disse runder afvikles (ligesom gruppekampene) ude og hjemme over to kampe. De fire vindere af kvartfinalerne spiller et final four-stævne i Köln, Tyskland, hvor semifinalerne afvikles lørdag og finalerne om søndagen.

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

I perioden 1957-78 samt i 1980 blev finalen i Mesterholdenes Europa Cup afgjort over én kamp. I 1979 samt i perioden 1981-2009 blev finalerne afgjort over to kampe, hvor finalisterne mødtes både ude og hjemme. Fra 2010 vender EHF tilbage til det oprindelige format med at afvikle finalen som én kamp.

Der var ingen turnering i sæsonerne 1957-58, 1960-61 og 1963-64 på grund af afholdelse af VM i håndbold, og i 1968-69 blev turneringen aflyst på grund af Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet.

Mesterholdenes Europa Cup
Sæson Vinder Finaledeltager Res. Spillested Dansk deltagelse
1956-57 Tjekkoslovakiet Prag (byhold) Sverige Örebro (byhold) 21–13 Paris København (semifinale)
1958-59 Sverige Redbergslids IK Vesttyskland Frisch Auf Göppingen 18–13 Paris Helsingør IF (semifinale)
1959-60 Vesttyskland Frisch Auf Göppingen Danmark AGF 18–13 Paris AGF (finale)
1961-62 Vesttyskland Frisch Auf Göppingen Jugoslavien Partizan Bjelovar 13–11 Paris AGF (semifinale)
1962-63 Tjekkoslovakiet Dukla Praha Rumænien Dinamo Bucuresti [0]15–13[1] Paris IK Skovbakken (semifinale)
1964-65 Rumænien Dinamo Bucuresti Jugoslavien RK Medveščak 13–11 Lyon IF Ajax (semifinale)
1965-66 DDR SC DHfK Leipzig Ungarn Budapest Honvéd 16–14 Paris Aarhus KFUM (semifinale)
1966-67 Vesttyskland VfL Gummersbach Tjekkoslovakiet Dukla Praha 17–13 Dortmund HG (kvartfinale)
1967-68 Rumænien Steaua Bucuresti Tjekkoslovakiet Dukla Praha 13–11 Frankfurt HG (1/16-finale)
1969-70 Vesttyskland VfL Gummersbach DDR SC Dynamo Berlin 14–11 Dortmund HG (1/16-finale)
1970-71 Vesttyskland VfL Gummersbach Rumænien Steaua Bucuresti 17–16 Dortmund HG (1/8-finale)
1971-72 Jugoslavien Partizan Bjelovar Vesttyskland VfL Gummersbach 19–14 Dortmund Efterslægtens BK (kvartfinale)
1972-73 Sovjetunionen MAI Moskva Jugoslavien Partizan Bjelovar 26–23 Dortmund IF Stadion (1/8-finale)
1973-74 Vesttyskland VfL Gummersbach Sovjetunionen MAI Moskva 19–17 Dortmund IF Stadion (1/16-finale)
1974-75 DDR ASK Vorwärts Frankfurt Jugoslavien RK Borac Banja Luka 19–17 Dortmund Aarhus KFUM (kvartfinale)
1975-76 Jugoslavien RK Borac Banja Luka Danmark Fredericia KFUM 17–15 Banja Luka Fredericia KFUM (finale)
1976-77 Rumænien Steaua Bucuresti Sovjetunionen CSKA Moskva 21–20 Sindelfingen Fredericia KFUM (semifinale)
1977-78 DDR SC Magdeburg Polen WKS Śląsk Wrocław 28–22 Magdeburg Fredericia KFUM (kvartfinale)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. 1.kamp 2.kamp Dansk deltagelse
1978-79 Vesttyskland TV Großwallstadt DDR SC Empor Rostock 30–28 14-10 16-18 Fredericia KFUM (1/8-finale)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. Spillested Dansk deltagelse
1979-80 Vesttyskland TV Großwallstadt Island KF Valur 21–12 München Fredericia KFUM (kvartfinale)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. 1.kamp 2.kamp Dansk deltagelse
1980-81 DDR SC Magdeburg Jugoslavien Slovan Ljubljana 52–43 23-25 29-18 Aarhus KFUM (1/8-finale)
1981-82 Ungarn Budapest Honvéd Schweiz  TSV St. Otmar St. Gallen 49–34 25-16 24-18 Helsingør IF (semifinale)
1982-83 Vesttyskland VfL Gummersbach Sovjetunionen CSKA Moskva 32–29 19-15 13-14 IK Skovbakken (1/8-finale)
1983-84 Tjekkoslovakiet Dukla Praha Jugoslavien RK Metaloplastika [0]38–38[2] 21-17 17-21 BK Aarhus (1/16-finale)
1984-85 Jugoslavien RK Metaloplastika Spanien Atletico Madrid 49–32 19-12 30-20 Gladsaxe HG (kvartfinale)
1985-86 Jugoslavien RK Metaloplastika Polen GSK Wybrzeże 54–52 24-29 30-23 Helsingør IF (kvartfinale)
1986-87 Sovjetunionen SKA Minsk Polen GSK Wybrzeże 62–49 32-24 30-25 HIK (1/8-finale)
1987-88 Sovjetunionen CSKA Moskva Vesttyskland TuSEM Essen [0]36–36[3] 18-15 18-21 Kolding IF (1/8-finale)
1988-89 Sovjetunionen SKA Minsk Rumænien Steaua Bucuresti 61–53 37-23 24-30 Kolding IF (1/8-finale)
1989-90 Sovjetunionen SKA Minsk Spanien FC Barcelona 53–50 26-21 27-29 Helsingør IF (1/8-finale)
1990-91 Spanien FC Barcelona Jugoslavien Proleter Zrenjanin 41–40 21-23 20-17 Kolding IF (1/16-finale)
1991-92 Kroatien RK Zagreb Spanien GD TEKA Santander 50–38 22-20[4] 28-18 Kolding IF (Semifinale)
1992-93 Kroatien Badel Zagreb Tyskland SG Wallau-Massenheim 40–39 22-17 18-22 GOG (kvartfinale)
EHF Champions League
Sæson Vinder Finaledeltager Res. 1.kamp 2.kamp Dansk deltagelse
1993-94 Spanien TEKA Santander Portugal ABC Braga 45–43 23-21 22-22 Kolding IF (1/16-finale)
1994-95 Spanien Elgorriaga Bidasoa Kroatien Badel Zagreb 56–47 30-20 26-27 Kolding IF (nr. 4 i puljen i gruppespil (efter 1/8-finale))
1995-96 Spanien FC Barcelona Spanien Elgorriaga Bidasoa 46–38 23-15 23-23 GOG (nr. 4 i puljen i gruppespil (efter 1/8-finale))
1996-97 Spanien FC Barcelona Kroatien Badel Zagreb 61–45 31-22 30-23 GOG (nr. 3 i puljen i gruppespil (efter 1/16-finale))
1997-98 Spanien FC Barcelona Kroatien Badel 1862 Zagreb 56–40 28-18 28-22 Virum-Sorgenfri HK (nr. 4 i puljen i gruppespil (efter 1/16-finale))
1998-99 Spanien FC Barcelona Kroatien Badel 1862 Zagreb 51–40 22-22 29-18 GOG (nr. 3 i puljen i gruppespil (efter 1/16-finale))
1999-2000 Spanien FC Barcelona Tyskland THW Kiel 54–52 25-28 29-24 Skjern Håndbold (nr. 4 i puljen i gruppespil (efter 1/16-finale))
2000-01 Spanien Portland San Antonio Spanien FC Barcelona 52–49 30-24 22-25 GOG (nr. 3 i puljen i gruppespil (inden kvartfinale))
2001-02 Tyskland SC Magdeburg Ungarn Fotex KC Veszprém 51–48 21-23 30-25 Kolding IF (semifinale)
2002-03 Frankrig Montpellier HB Spanien Portland San Antonio 50–46 19-27 31-19 Kolding IF (kvartfinale)
2003-04 Slovenien Celje Pivovarna Lasko Tyskland SG Flensburg-Handewitt 62–58 34-28 28-30 Kolding IF (1/8-finale), Skjern Håndbold (1/8-finale)
2004-05 Spanien FC Barcelona Cifec Spanien BM Ciudad Real 56–55 27-28 29-27 Kolding IF (1/8-finale), GOG (1/8-finale)
2005-06 Spanien BM Ciudad Real Spanien Portland San Antonio 62–47 25-19 37-28 Kolding IF (1/8-finale), Århus GF (1/8-finale)
2006-07 Tyskland THW Kiel Tyskland SG Flensburg-Handewitt 57–55 28-28 29-27 Kolding IF (1/8-finale), GOG (1/8-finale)
2007-08 Spanien BM Ciudad Real Tyskland THW Kiel 58–52 27-29 31-23 GOG Svendborg TGI (2. gruppespil), Viborg HK (1. gruppespil)
2008-09 Spanien BM Ciudad Real Tyskland THW Kiel 67–66 34-39 33-27 GOG Svendborg TGI (2. gruppespil), FCK Håndbold (2. gruppespil)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. Spillested Dansk deltagelse
2009-10 Tyskland THW Kiel Spanien FC Barcelona Borges 36–34 Köln Kolding IF (1/8-finale), FCK Håndbold (1/8-finale)
2010-11 Spanien FC Barcelona Borges Spanien Renovalia Ciudad Real 27–24 Köln Kolding IF (1/8-finale), AaB Håndbold (gruppespil), Bjerringbro-Silkeborg (kval.runde)
2011-12 Tyskland THW Kiel Spanien BM Atlético Madrid 26–21 Köln AG København (bronze), Bjerringbro-Silkeborg (gruppespil)
2012-13 Tyskland HSV Hamburg Spanien FC Barcelona Handbol 30–29 Köln Bjerringbro-Silkeborg (1/8-finale)
2013-14 Tyskland SG Flensburg-Handewitt Tyskland THW Kiel 30–28 Köln Aalborg Håndbold (1/8-finale), KIF Kolding København (1/8-finale)
2014-15 Spanien FC Barcelona Ungarn Veszprém 28–23 Köln Aalborg Håndbold (1/8-finale), KIF Kolding København (1/8-finale)
2015-16 Polen Vive Targi Kielce Ungarn Veszprém 39-38 (straffekast Köln Skjern Håndbold (play-off til 1/8-finale)
2016-17 Nordmakedonien RK Vardar Frankrig Paris Saint-Germain 24-23 Köln Bjerringbro-Silkeborg (1/8-finale)
2017-18 Frankrig Montpellier HB Frankrig HBC Nantes 32-27 Köln Skjern Håndbold (1/4-finale)
2018-19 Nordmakedonien RK Vardar Ungarn Veszprém 27-24 Köln Bjerringbro-Silkeborg (Play-off), Skjern Håndbold (gruppespil)
2019-20 Tyskland THW Kiel Spanien FC Barcelona 33-28 Köln Aalborg Håndbold (1/8-finale), GOG (gruppespil)
2020-21 Spanien FC Barcelona Danmark Aalborg Håndbold 36-23 Köln Aalborg Håndbold (Sølvmedalje)
2021-22 Spanien FC Barcelona Polen Vive Targi Kielce 37-35 Köln Aalborg Håndbold (1/4-finale)

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Efter forlænget spilletid. Stillingen efter ordinær spilletid var 13-13.
  2. ^ Dukla Praha vandt straffekastkonkurrencen med 4-2.
  3. ^ CSKA Moskva vandt på reglen om udebanemål.
  4. ^ RK Zagrebs hjemmekamp blev spillet i Graz.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]