Charles Babbage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Charles Babbage

Personlig information
Født 26. december 1791 Rediger på Wikidata
Walworth, Storbritannien, London, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død 18. oktober 1871 (79 år) Rediger på Wikidata
Marylebone, Storbritannien Rediger på Wikidata
Dødsårsag Nyresvigt Rediger på Wikidata
Gravsted Kensal Green Cemetery Rediger på Wikidata
Nationalitet England Engelsk
Ægtefælle Georgiana Whitmore Rediger på Wikidata
Børn Henry Babbage,
Benjamin Herschel Babbage Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Trinity College (fra 1810),
King Edward VI Community College,
Peterhouse,
Totnes Grammar School Rediger på Wikidata
Professorater lucasiansk professor i matematik Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society of Edinburgh (fra 1820),
Royal Society,
Royal Statistical Society (fra 1834),
Ungarsk Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1841) med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, universitetsunderviser, matematiker, økonom, opfinder, forfatter, filosof, ingeniør, datalog Rediger på Wikidata
Fagområde Analytisk filosofi, datalogi, matematik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Cambridge Rediger på Wikidata
Kendte værker Analytiske maskine Rediger på Wikidata
Påvirket af Ada Lovelace Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the Royal Society (1816),
ridder af Guelferordenen (1832),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences,
medlem af Royal Society of Edinburgh,
Royal Astronomical Societys guldmedalje (1824) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Charles Babbage (født 26. december 1791, død 18. oktober 1871) var en engelsk matematiker, som var den første som fik ideen til programmerbare computere.

Babbage holdt omkring 1833 nogle små komsammener for tidens overklasse og berømtheder, hvori han fremviste sin mekaniske, automatiske regnemaskine "Difference Engine" og prøvede at rejse penge til at finansiere konstruktionen af sit næste projekt: "Analytical Engine" – en mere generisk computer. Babbage overtalte Ada Lovelace til at oversætte Luigi Menabreas afhandling "Notions sur la machine analytique de Charles Babbage", hvor hun så tilføjede sine egne noter. Der er diskussion om, i hvor stor udstrækning noterne blev udfærdiget af Lovelace alene eller på diktat af Charles Babbage.

Dele af Babbages første computer kan ses i London (London Science Museum).

Dele af Babbages differensmaskine, samlet efter hans død af hans søn fra dele fundet i hans laboratorium

I 1991 blev en maskine fremstillet på grundlag af Babbages originale tegninger og efter datidens kendte tolerancer. Maskinen fungerede perfekt.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  • Charles Babbage, Martin Campbell-Kelly (1994). Passages from the Life of a Philosopher. London: William Pickering. ISBN 1-85196-040-6.
  • Anthony Hyman (1985). Charles Babbage: Pioneer of the Computer. Princeton, N.J.: Princeton University Press. ISBN 0-691-02377-8.
  • Maboth Moseley (1964). Irascible Genius: A Life of Charles Babbage, Inventor. London: Hutchinson. OCLC 3402522.
  • Doron Swade (2000). The Cogwheel Brain. London: Little, Brown. ISBN 0-316-64847-7.
  • Ole Immanuel Franksen. Mr. Babbage's secret: the tale of a cypher-and APL.
StorbritannienSpire
Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi