Charles Dickens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. jan. 2015, 10:28 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Robot: Ændrer Kategori:Englændere til Kategori:Personer fra England)
Charles Dickens.

Charles John Huffam Dickens (7. februar 18129. juni 1870) var en engelsk, victoriansk forfatter, født i Landport ved Portsmouth. I 1814 flyttede familien til London og senere til Chatham. Han fik ikke megen formel skolegang, men lærte meget på Londons gader, der kom til at spille så stor en rolle i hans romaner. Dickens ville være journalist, og som 22-årig blev han ansat på en londonavis.

I 1836 giftede han sig med Catherine Hogart. De fik 10 børn, men blev skilt i 1858. Dickens skrev i mange forskellige magasiner og aviser. Med romanen Pickwick Klubben fra 1836 begyndte en utrolig karriere, fordi han appellerede til mennesker i alle aldre. På kort tid skrev han flere succesromaner som Oliver Twist (1837), Nicholas Nickleby (1839), Den gamle raritetsbutik (1841) og Et juleeventyr (1843).

Dickens skrev i udlandet romaner som David Copperfield (1850), To byer (1859) og Store forventninger (1861). Han brugte sin store popularitet til at angribe domstole og kostskoler, som udnyttede de fattige. Han døde i 1870 i London.

Udmærkelser

Store forventninger (1861) blev i BBC's The Big Read i 2003 valgt til en af Englands 21 mest elskede romaner.Charles Dickens museet ligger i London. I 2007 åbnede forlystelsesparken Dickens World i Chatham.

I Søborg i Gladsaxe kommune ligger Dickens Allé.

Charles Dickens anvendt i kulturen

Litteratur

  • Nielsen, Jørgen Erik og Pedersen, Viggo Hjørnager (red.): Dickens i Danmark, Museum Tusculanums Forlag, 2009, ISBN 978-87-635-2594-7.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: