Charles I. Schou

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Charles Jacob Schou (30. oktober 1884 i Charlottenlund10. august 1973Frederiksberg) var en dansk arkitekt. Han er best kendt for sit arbejde i byplanbevægelsen, hvor han var en af pionererne, og inden for boligbyggeriet.

Han blev tømrersvend og dimittent fra Teknisk Skole 1902, optaget på Kunstakademiet i den almene foreberedende klasse i januar 1904 og besøgt dette til 1905, fra 1902 medarbejder bl.a. hos Emil Blichfeldt, Caspar Leuning Borch og Carl Brummer, selvstændig virksomhed fra 1910. Han modtog Stoltenbergs stipendium 1927.

Schou var konsulent i byplanlægning for Stadsingeniøren i København 1918-25, medstifter af Dansk Byplanlaboratorium 1920-1921, og medlem af sammes arbejdsudvalg 1921-1925 og af plenarforsamlingen og repræsentantskabet fra 1925, formand for den danske gruppe af Neues Bauen 1929-1933, medlem af Akademiraadet 1931-1943, af Kunstakademiet fra 1943 og af bestyrelsen for Thorvaldsens Museum 1937-1948, medlem af bestyrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1942-1949, medstifter af og formand for Landsrådet for Bykultur 1949. Han var medstifter af den danske gruppe af CIAM og gruppens første formand 1929-31, medlem af Akademiet fra 1931 og Ridder af Dannebrog.

Udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Byplanforslag[redigér | redigér wikikode]

Boligkomplekser[redigér | redigér wikikode]

Andet[redigér | redigér wikikode]

  • Landhus, Kongevejen 195, Holte (1937)
  • Eget landhus Elverhøj ved Esrom (1940)
  • Hyttebjergskolen, Hanstholmvej 10, Vanløse (1956, 1958-62, svømmehal 1964, sammen med Magnus Stephensen)

Projekter[redigér | redigér wikikode]

Litterære Arbejder[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]