Cher

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 19:55 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
For alternative betydninger, se Cher (flertydig).
Cher
Cher ved premieren på Burlesque ved Empire-biografen på Leicester Square i London, december 2010.
Information
Pseudonym Cheryl LaPiere, Cherilyn Sarkisian LaPiere, Cheryl Sarkisian, Bonnie Jo Mason, Cleo, Chér, Cher Bono
Født Cherilyn Sarkisian
20. maj 1946 (77 år)
El Centro, Californien, USA
El Centro, Californien, USA Rediger på Wikidata
Oprindelse Los Angeles, Californien
Genre Pop, rock, folk, disco, dance
Beskæftigelse Sanger, skuespiller, sangskriver, musik og filmproducer, filminstruktør, komiker, tv-vært, model, mode designer, danser, iværksætter
Aktive år 1963–i dag
Pladeselskab Warner Bros., WEA, Geffen, Columbia, Casablanca, MCA, Kapp, Atco, Imperial
Associeret med Sonny & Cher, Sonny Bono, Gregg Allman, Black Rose
Instrumenter
Vokal
Eksterne henvisninger
www.cher.com

Cher (født Cherilyn Sarkisian, 20. maj 1946) er en amerikansk sanger og skuespiller. Hun begyndte sin karriere som backingsanger for bl.a. Phil Spector, indtil hun i 1965 dannede duoen Sonny & Cher med sin daværende ægtemand Sonny Bono. I de følgende år indspillede de en række sange, der blev store internationale salgssucceser, bl.a. "I Got You Babe" (1965) og "The Beat Goes On" (1967). Cher blev skilt fra Sonny Bono i 1975 – efter 11 års ægteskab. Som solist indspillede hun i samme periode bl.a. "Bang Bang (My Baby Shot Me Down)" (1966) og "Sunny" (1966). I 1970'erne satsede hun på en solokarriere, og efter skilsmissen udsendte hun sangen "Dark Lady", der blev en millionsælger. I 1975 blev hun vært i sit eget tv-show Cher og tog derefter springet til spillefilm og vandt igennem 1980'erne store anerkendelse som skuespiller i film som Mike Nichols' Silkwood (1983) og Norman Jewisons Moonstruck (1987), der gav hende en Oscar.

Efter en periode med sygdom i 1990'erne fik hun i 1998 et formidabelt comeback med albummet Believe, der har solgt over 20 millioner eksemplarer, og singlen og titelnummeret Believe har solgt over 11 millioner eksemplarer. Den efterfølgende turne var ligeledes en enorm succes, men efter således at have badet i succes i nogle år, valgte hun at indstille turnelivet med en afskedskoncert i Hollywood Bowl i 2005. Den 20. september 2013 udgav hun sit 25. album Closer to the Truth.

Cher er bl.a. den eneste artist nogensinde der har haft en #1 billboard single i hvert eneste af de sidste seks årtier.[1] Gennem årens løb har hun fået gennemgået en stribe plastikoperationer.

Karrierens start

Hun mødte som ganske ung Sonny Bono, der hjalp hende indenfor i varmen hos pladeproduceren Phil Spector, hvor hun startede som korsanger. Hun indspillede et par plader som solist, men uden den store succes. Derefter begyndte hun at optræde med Sonny, først under navnet "Caesar and Cleo" uden videre succes, der først kom, da de gik over til at bruge deres egne navne som "Sonny and Cher". De indspillede I've Got You Babe i 1965 og fik straks kæmpesucces, idet pladen blev nummer 1 på den amerikanske hitliste. Successen blev fulgt op af flere store hits i de næste par år.

Sonny og Cher blev tidligt gift, og sidst i 1960'erne var deres popularitet som sangduo for nedadgående. De fik en datter, Chastity, i 1969, og de forsøgte sig med forskellige filmprojekter uden succes. Imidlertid fik de stor succes med humoristiske tv-shows, og deres pladekarriere blomstrede igen som effekt af tv-populariteten. Snart efter fik Cher også sin første solosucces med pladen "Gypsys, Tramps and Thieves".

I 1974 knasede ægteskabet, og Sonny og Cher blev skilt året efter. Deres fælles tv-show stoppede som følge heraf, og Cher forsøgte sig i årene der fulgte med forskellige tv-optrædener på egen hånd. Hun giftede sig med sangeren Gregg Allman fra Allman Brothers Band i 1975 og fik sønnen Elijah det følgende år.

Skuespillerkarriere og succesrig comeback som sanger

Mod slutningen af 1970'erne forsøgte Cher sig igen med soloplader med moderat succes, der måske til dels skyldtes pladernes covers, hvor Cher optrådte ret udfordrende (Take Me Home og Prisoner). Men igen dalede populariteten relativt hurtigt, så Cher så sig om efter nye muligheder. Hun fik en rolle i teaterstykket Come Back to the Five-and-Dime, Jimmy Dean, Jimmy DeanBroadway i 1982, hvor hun fik fine anmeldelser. Hun gentog rollen i filmatiseringen af stykket, og dermed var vejen banet for en seriøs filmkarriere.

I de følgende år medvirkede hun i en hel del film, og i 1988 fik hun en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i filmen Lunefulde måne. Samtidig indspillede hun et par plader, der skaffede hende de hidtil højeste salgstal. Efter en periode med sygdom i 1990'erne fik hun i 1998 et formidabelt comeback med pladen Believe, der er solgt i over 20 millioner eksemplarer. Den efterfølgende turne var ligeledes en enorm succes, men efter således at have badet i succes i nogle år, valgte hun at indstille turnelivet med en afskedskoncert i Hollywood Bowl i 2005.

Helt færdig med scenelivet var Cher dog ikke. I begyndelsen af 2008 tog hun over efter Céline Dion på casinoet Caesars Palace i Las Vegas, hvor hun fik kontrakt for de følgende to år. Hun fik endnu et comeback i filmens verden, da hun i 2010, som 64-årig, spillede rollen som Tess i filmen Burlesque.

Albumudgivelser (uddrag)

Film (uddrag)

Eksterne henvisninger

Noter

Forrige modtager:
 Marlee Matlin 
Oscar for bedste kvindelige hovedrolle
Næste modtager:
 Jodie Foster