Chili Turèll

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Chili Turell)
Chili Turèll
Født 13. november 1947 (76 år)
Hjørring
Ægtefælle Dan Turèll Rediger på Wikidata
Børn 1
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skuespiller Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Chili Turèll (hedder egentlig Turell, men kalder sig Turèll) – døbt Inge Margrethe Svendsen – (født 13. november 1947 i Hjørring) er en dansk skuespiller, lydbogsindlæser og forfatter.

Chili Turèll er vokset op i Esbjerg og Viby. Hun har taget russisk-sproglig studentereksamen fra Århus Katedralskole. I 1968-69 var hun ved Jomfru Ane Teatret i Aalborg, og i perioden 1969-72 blev hun uddannet som skuespiller på teaterskolen ved Aarhus Teater. I 1978 flyttede hun sammen med forfatteren Dan Turèll og de fik i 1979 datteren Lotus Maria Chili. Parret giftede sig i 1982.

Ud over Jomfru Ane Teatret og Aarhus Teater har hun været ansat ved Det Kongelige Teater, Aveny Teatret, Café Teatret, Mercur Teater og ved London Toast Theatre i perioden 1969-88. Hun har endvidere optrådt i sin egenproducerede kabaret, Parfumeret Sild.

I 1991-1996 spillede hun hovedrollen i DR TV serien Landsbyen sammen med bl.a. Niels Skousen og Søren Østergaard.

I 2002-06 uddannede Turèll sig i medicinsk Qi Gong, som hun nu er instruktør i.

Kunstnernavnet Chili Turèll er ifølge Peder Bundgaards Dan Turèll-biografi Superdan dannet af husbondens efternavn og datterens mellemnavn.

I 2017 stillede Chili Turèll op til kommunalvalget for Alternativet i Frederiksberg Kommune.

Hædersbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

  • 1999 Frederiksborg Amts Teaterpris

Film[redigér | rediger kildetekst]

TV[redigér | rediger kildetekst]

Bøger[redigér | rediger kildetekst]

Lydbog/CD[redigér | rediger kildetekst]

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]