Spring til indhold

Christian Poulsen Norbom Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Chr. P.N. Petersen)
Christian Poulsen Norbom Petersen
Personlig information
Født25. november 1799
København
Død12. december 1873
Frederiksberg
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJurist, forfatter
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Christian Poulsen Norbom Petersen (1799–1873), dansk jurist og forfatter af Lovlexicon.

Christian Poulsen Norbom Petersen (født 25. november 1799 i København, død 12. december 1873Frederiksberg) var en dansk jurist og juridisk forfatter, især kendt for sit Lovlexicon, det første alfabetiske opslagsværk over den danske lovgivning.

Uddannelse og karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Petersen blev privat dimitteret 1818 og bestod den juridiske embedseksamen 1821. I 1825 forsvarede han sin licentiatafhandling De collatione bonorum, ad heredes ab intestato restricta, secundum jus romanum et patrium om arveretslige spørgsmål. Året efter blev han auditør i armeen og avancerede til overauditør i 1831.[1]

I 1839 blev han udnævnt til borgmester og byfoged i Holbæk samt tildelt titlen justitsråd. I 1848 beskikkedes han som birkedommer i Kronborg vestre birk.

Embedssag og pension

[redigér | rediger kildetekst]

I 1859 blev Petersen afskediget fra embedet ved kongelig resolution, efter at der var opstået mistillid til ham i forbindelse med hans embedsførelse. Han indbragte sagen for Højesteret, som ved dom af 19. november 1862 fastslog, at forholdet ikke berettigede regeringen til at nægte ham almindelig pension.

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Petersens hovedværk er Lovlexicon eller Alphabetisk Repertorium over den danske Lovgivning, udgivet i elleve bind fra 1837 til 1870. Det var det første opslagsværk af sin art i Danmark og forblev det eneste, indtil det afløstes af Iürgensens tilsvarende værk. Herudover udgav han Haandbog i den danske Militairret (3 bind, 1829–33), Den danske Medicinal-Lovgivning (1833–36) og Bygningsretten efter den danske Lovgivning (1862).

Petersen var gift tre gange. Hans første hustru Karen Marie Lassen (1805–1826) døde kort efter brylluppet. Med sin anden hustru Emilie Scavenia Ringsted (1810–1878) fik han sønnen Frederik Nygaard (1845–1897), der blev præst og historisk forfatter; ægteskabet blev opløst i 1846. ægteskabet blev opløst i 1846. I 1847 giftede han sig med Signe Abildgaard (1829–1913).

I perioden 1860–1863 boede Petersen på Amaliegade 21M (senere Amalievej 16) på Frederiksberg, som han kaldte Tusculanum.[2]

  1. Stig Iuul. "Chr. P.N. Petersen". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-05-26.
  2. Kraks Vejviser 1861, s. 410. Hentet 24. maj 2026.