Christian 5.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Christian 5.
Valgsprog:
PIETATE ET IUSTITIA
(Med fromhed og retfærdighed)
Cristian V.jpg
Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst
Salving 1671
Regerede 9. februar 1670
25. august 1699
Forgænger Frederik 3.
Regent Christian 5.
Efterfølger Frederik 4.
Ægtefælle Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Børn

Med dronning Charlotte Amalie:

med Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsø:

Hus Oldenborgske slægt
Far Frederik 3.
Mor Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Født 15. april 1646
Duborg Slot
Død 25. august 1699
Hvilested 1699
Roskilde Domkirke
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1648

Christian 5. (15. april 164625. august 1699) var konge af Danmark og Norge fra 1670 til 1699.

Kaldet Danmarks rytterkonge fordi han ses til hest på Kongens Nytorv. Han nedlagde som jagtherre flest dyr under parforcejagtene og omkom efter en affangning af en hjort.[kilde mangler] Han var en udpræget friluftsnatur, fysisk stærk. Han vidste, at han ikke var noget lys. Han var en venlig og godmodig natur, der hellere tilgav end straffede. Ifølge Peder Schumacher Griffenfeld ville han tilgive at blive truet med en pistol[kilde mangler]. Han lå også under for sin moder, enkedronning Sophie Amalie (død 1685).

Fødsel og opvækst

Christian 5. blev født i 1646 på Duborg Slot i Flensborg som ældste søn af kong Frederik 3. og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg . I 1655 hyldedes han ni år gammel som tronfølger. Som 18-årig fik han sæde i statsrådet som tronfølger.

Ægteskab og familie

Han giftede sig den 14. maj 1667 på Nykøbing SlotFalster med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, datter af landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel. Fire år senere indkvarterede han sin 16-årige officielle elskerinde Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen fødte kongen syv børn og elskerinden fem, som han åbent vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede, da han blev styrtet.

Regeringstid

Marmorbuste af Christian 5.

Tronbestigelse

Ved Frederik 3.'s død i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24-årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Den 9.februar 1670 tiltrådte han sin regering[1]. Da han havde arvet tronen, skulle han ikke krones, men salves. Det skete i Frederiksborg Slotskirke den 7. juni 1671[2].

Skånske Krig

I 1675 erklærede kongen den såkaldte "Skånske Krig" mod Sverige for at tilbagevinde de gamle danske landområder, som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden i 1658. Ca 8.000 danskere omkom i slaget ved Lund det blodigste i Nordens historie. På flugt fra Lund red kongen med følge langsomt gennem Landskrona, så det ikke skulle ligne en flugt.[3] Kongen deltog selv i flere slag. Nogen militær afgørelse på krigen kom der aldrig, trods Niels Juels sejr i Køge Bugt. Krigen endte med, at Frankrig i 1679 foreskrev en fred, hvorefter stillingen var som før krigens udbrud – netop hvad Griffenfeld havde advaret mod.

Griffenfeld

Den mest magtfulde af kongens mænd var rigskansler Griffenfeld, hvis voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham mange fjender. Svenskerne var forbundsfæller med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønskede for enhver pris at undgå sammenstød med Frankrig. I 1676 blev Griffenfelds forbindelser med franskmændene afsløret, og kongen lod ham fængsle og anklage for højforræderi og majestætsfornærmelse. Efter at en ransagning af Griffenfelds skrivebord afslørede, at han i sin dagbog havde noteret: "Kongen svarede den franske gesandt som et barn".[4] Kongen havde tidligere skriftligt advaret ham mod at afgøre sager uden om ham og begunstige egne yndlinge og modtage bestikkelse. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til retterstedet – han skulle halshugges på den åbne plads foran Kastellets kirke. Men i sidste øjeblik ændrede kongen straffen til hans tab af navnet Griffenfeld. Og til livsvarigt fængsel, som afsonedes først med fire år i Kastellet og derefter på Munkholmen – en ø ud for Trondheim. Det var Griffenfelds mor, der havde bedt om en bedre bolig til sin søn. Griffenfeld levede i Trondheim frem til sin død i 1699.

Gottorp

Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug havde allieret sig med Sverige. I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog sin svoger, hertug Christian Albrecht, til fange. Ved afslutningen af Den skånske Krig måtte den danske krone efter fransk krav slippe Gottorp igen. I 1684 søgte kongen på ny at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 måtte han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen.

Lovgivning

Portræt af Christian V i en gammel russisk referencebog fra 1672

Til styrkelse af enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse: greve- og friherrestanden. Uanset stand kunne enhver, der besad tilstrækkelig meget jord, skaffe sig grevetitlen. En friherre behøvede mindre hartkorn. Friherretitlen afløstes delvis af titlen baron.

Christian 5. udstedte "Danske Lov" af 1683 og "Norske Lov", der indledte enevældens generelle humanisering af straffene. Med undtagelse for majestætsfornærmelse, der stadigt medførte dødsstraf.

By- og fæstningsanlæg

Nederlaget i Skånske krig resulterede i anlægget af Christianshavns vold til beskyttelse af hovedstaden. Københavns centrum blev flyttet fra den plørede middelalderplads Gammeltorv til Kongens Nytorv fra 1670, hvor der rejstes en rytterstatue af kongen.

Nyhavn blev udgravet fra 1671 til 1673 som et alternativ til havnen, og Christian 5. indviede "Nyhavnskanalen".

I 1684 besluttede Christian 5. at bygge et fæstningsanlæg nord for Bornholm på øerne omkring den naturlige havn mellem Kirkeholmen og Bodholmen. Fæstningen kom til at hedde "Christiansø"

Død

Den 19. oktober 1698 afholdt Christian 5. en parforcejagt i Dyrehaven. Ved middagstid holdt kongen, hans halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve og kongens to sønner en pause i Hubertushuset. Men der kom hurtigt nys om, at der var en hjort i nærheden som var omringet og udmattet af jagthundene. Kongen drog af sted med det samme for at give dyret dødsstødet, men ramte ikke, og hjorten sparkede ham så livstruende. Han døde 25 august året efter på Københavns Slot.[5]. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.

Foregående: Kongerækken Efterfølgende:
Frederik 3.
(16481670)
Frederik 4.
(16991730)

Kilder

Eksterne kilder/henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ Christian 5. – Den Store Danske
  2. ^ kroning – Den Store Danske
  3. ^ Peder Bundgaard: København – du har alt, forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
  4. ^ Peder Bundgaard: København – du har alt
  5. ^ Christian 5.gravsted.dk