Christian 6.
| Christian 6. | |
|---|---|
|
Valgsprog: DEO ET POPULO (For Gud og folket) | |
 Portræt udført af Johann Salomon Wahl | |
| Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Goters, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst | |
| Salving |
6. juni 1731 Frederiksborg Slotskirke |
| Regerede |
12. oktober 1730 – 6. august 1746 |
| Forgænger | Frederik 4. |
| Regent | Christian 6. |
| Efterfølger | Frederik 5. |
| Ægtefælle | Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach |
| Børn |
Frederik 5., Konge af Danmark Louise, Hertuginde af Sachsen-Hildburghausen |
| Hus | Oldenborgske slægt |
| Far | Frederik 4. |
| Mor | Louise af Mecklenburg-Güstrow |
| Født |
30. november 1699 Københavns Slot |
| Død |
6. august 1746 Hirschholm Slot[1] |
| Hvilested |
1746 Roskilde Domkirke |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1699 |
Christian 6. (30. november 1699–6. august 1746) var konge af Danmark og Norge fra 1730 til 1746. Han tilhørte den oldenborgske slægt.
Opvækst
Christian blev født den 30. november 1699 på Københavns Slot som søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow.
Han modtog en bedre og grundigere undervisning end sin fader og bedstefar. Fra 1706 havde han Johan Georg Holstein som sin overhovmester (dvs. lærer og opdrager) og J.W. Schrøder som sin lærer.
Ægteskab
Kronprins Christian fik af sin fader, Frederik 4., lov til selv at finde sig en hustru. Under en rejse gennem Europa ledsaget af storkansler Ulrik Adolph Holstein fandt kronprinsen den tyske prinsesse Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, der var i tjeneste som hofdame hos den sachsisk-polske dronning Christiane Eberhardine på slottet Pretzsch i Sachsen.
Sophie Magdalene stammede fra et lille (faderens markgrevskab var ikke større end Lolland-Falster), ubetydeligt, fattigt og meget børnerigt fyrstehof. Hun havde 13 søskende og var et dårligt parti for Danmark. Men kongen gav sin tilladelse. I Christian 6.'s breve står, at han faldt for prinsessens intense religiøsitet, som mindede om hans egen. Den skulle påvirke hans regeringstid. Christian og Sophie Magdalene giftede sig den 7. august 1721 på slottet Pretzsch i Sachsen.
Regeringstid
Efter faderens død i 1730 arvede Christian den dansk-norske trone og blev rigets fjerde enevældige konge.
Christians forargelse over faderens kvindeglade og bigamistiske levned førte til, at han som en af sine første regeringshandlinger omstødte faderens testamente og fratog enkedronning Anna Sophie Reventlow, Frederik 4.'s anden hustru, en stor del af den formue, hun arvede. Han forviste hende til Clausholm, hvor hans far lod hende bortføre fra.
Hans regeringstid var præget af økonomisk tilbagegang med misvækst og dårlige økonomiske tider, hvilket medvirkede til landmilitsens ophævelse i 1730. Mange bønder benyttede den nye frihed til at flygte til byerne og slippe for det umenneskelige hoveriarbejde. Under hårdt pres fra godsejerne, der manglede arbejdskraft, blev stavnsbåndet indført i 1733. Stavnsbåndet forbød bønder mellem 14 og 36 år at forlade det gods, de var født på. Bønderne slap først for det forhadte stavnsbånd 55 år senere. For at sikre høje priser på dansk korn gennemførtes i 1735 et forbud mod kornimport. Det gik især ud over nordmændene, der var afhængige af importeret korn.
I modsætning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religiøse Christian 6. sig hjemme, bortset fra et enkelt besøg i Norge og hertugdømmerne. Christian 6. forbød enhver forlystelse om søndagen. I 1735 udstedte han den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i gabestokken. Han var en sky og indesluttet natur, der holdt sig på afstand af offentligheden. Med tiden stivnede livet ved hoffet i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religiøs, man dansede ikke, og kongen deltog af helbredsmæssige og religiøse grunde sjældent i de kongelige jagter. 1734-1736 lod kongen den unge hofbygmester Lauritz de Thurah bygge det smukke barokslot Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave som jagtslot. For at understrege enevældens værdighed lod Christian 6. opføre flere prestigebygninger som det første Christiansborg. Disse byggerier finansieredes af Øresundstolden og var med til at underminere statsfinanserne. I 1736 oprettes den seddeludstedende Kurantbank for at fremme vareomsætningen. Den var forløberen for Nationalbanken.
Død og tronfølge
Christian 6. døde 46 år gammel den 6. august 1746[2] på Hirschholm Slot. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn Frederik 5.
Eftermæle
Christiansborg Slot og Christians Kirke i København, byen Christiansted og fortet Christiansværn på Sankt Croix i øgruppen U.S. Virgin Islands (de forhenværende Dansk-Vestindiske Øer) samt Christians Kirke og gymnasiet Christianeum i Hamborg er opkaldt efter Christian 6.
Se også
Kilder
- Tyge Krogh, Rationalismens syndebuk – Christian 6. og pietismen i dansk historieskrivning, i: Historiens kultur : fortælling, kritik, metode : tilegnet Niels Finn Christiansen, Museum Tusculanum, 1997. ISBN 87-7289-451-2.
- L. Koch, Kong Christian den Siettes Historie, Gad, 1886.
- Edvard Holm, Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse, bind 2, G.E.C. Gad, 1894.
- Christian VI i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 3, 1889), forfattet af Edvard Holm
Henvisninger
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Christian 6. Født: 30. november 1699 Død: 6. august 1746
| ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Frederik 4. |
Konge af Danmark 1730 – 1746 |
Efterfølgende: Frederik 5. |
| Konge af Norge 1730 – 1746 | ||
