Christian Skredsvig

Christian Skredsvig
Christian Skredsvig
Personlig information
Født	Christian Eriksen Skredsvig; 12. marts 1854 ; Modum Kommune, Norge
Død	19. januar 1924 (69 år) ; Eggedal, Norge
Nationalitet	Norsk
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Det Kongelige Danske Kunstakademi,; Statens håndverks- og kunstindustriskole
Beskæftigelse	Kunstmaler
Fagområde	Malerkunst
Kendte værker	Villa Baciocchi, Seljefløyten
Bevægelse	Nyromantisme
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Christian Skredsvig (født 12. marts 1854 i Modum, Buskerud; død 19. januar 1924 i fjeldbygden Eggedal i Sigdal kommune, Buskerud) var en norsk maler og forfatter.

Skredsvig erhvervede 1894 ejendommen Hagan i Eggedal, hvor han boede til sin død 1924. Den er siden 1970 museum for Skredsvigs liv og kunst. Sammen med Theodor Kittelsens hjem Lauvlia og Blaafarveværket markedsføres egnen som "Kunstnerdalen".^[1]

Ejendomme der indgår i 'Kunstnerdalen' i Buskerud
Hagan set fra haven. Fra 1970 museum for Skredsvigs liv og kunst
Foto: Helge Høifødt
Lauvlia, Theodor Kittelsens hjem
Glashytten ved Blaafarveværket, grundlagt 1776 af Christian 7. til fremstilling af koboltblå

Skredsvig var søn af Erich Hansen Ihleneie Glosimot og Berthe Karine Nilsdatter Garaas, men ændrede sit efternavn til Skredsvig ca. 1870. De var mange søskende og familien var fattig, så Christian kunne kun gennemføre 'omgangsskolen', en omrejsende skole uden fast tilholdssted.^[2]^[3]

1869 blev han i en alder af 15 år elev på Johan Fredrik Eckersbergs tegne- og malerskole i Christiania (Oslo). Ved Eckersbergs død i 1870 rejste Skredsvig til København hvor han var elev af Vilhelm Kyhn og studerede desuden ved Kunstakademiet^[4] og senere ved Akademie der Bildenden Künste München. Skredsvig opholdt sig derefter en del år i Paris, men flyttede 1886 hjem til Norge og gården Fleskum syd for Dælivannet i Bærum kommune, hvor han sammen med kunstnervenner var med til at indlede den nye romantik i norsk maleri i den såkaldte "Fleskumsommer" samme år.^[2] Et af Skredsvigs mest berømte malerier Seljefløiten er malet ved Dælivannet, en sø i Bærum. Det var inspireret af Bjørnstjerne Bjørnsons digt Tonen^{[note 1]} og færdiggjort 1889.^[2]

To værker på 'Parisersalonen' 1880 og 1881
Snekjøring ved Seinen. Skredsvigs første på Parisersalonen, antaget 1880
Une ferme a Venoix ('En gård i Venoix') i Caen, Calvados Frankrig, 1881
(Guldmedalje på Salon des artistes français, Parisersalonen 1881)

De 'kendte værker' fra infoboksen
Villa Baciocchi, vinterdag ved Ajaccio, 1888
Seljefløyten, pilefløjten, 1889. Malet ved Dælivannet (no), en sø i Bærum.

1882 giftede Skredsvig sig med borgerdatteren Margaret Ann "Maggie" Plahte fra Høvik, men skiltes fra hende i 1898. Efter skilsmissen flyttede han til Eggedal, hvor han til sidst byggede sit hjem Hagan. 1898 giftede han sig med den yngre tjenestepige Beret Knudsdatter Holt fra Eggedal, og de fik fire børn sammen.

Naturen ved fjellbygden Eggedal gav Skredsvig fred og inspiration. Kendte malerier fra Eggedal er Vår i Hagan, Idyll og Jupsjøen^[5]. 1896 flyttede Skredsvigs gode ven fra tiden i München, kunstneren Theodor Kittelsen, også til Sigdal.

Skredsvig skrev også bøger. 1908 udgav han memoirebogen Dage og Nætter blandt Kunstnere, senere romanerne Møllerens Søn (1912) og Evens hjemkomst (1916). Samleværket Romaner og Fortællinger blev udgivet i tre bind i 1924 med romanerne og ét bind med fortællinger. Senere udgaver af selvbiografien inkluderer også Det gamle skilderi (1921).

Fra Sevilla, selvportræt og forfatteren Aasmund Olavsson Vinje
Fra Sevilla i Spanien, 1882
Selvportræt, 1886
Forfatteren Aasmund Olavsson Vinje som hyrdedreng, gjetergutt, 1887
Forfatteren Aasmund Olavsson Vinjes barndomshjem Plassen i Telemark, 1887 ^[6]

Scener med landskaber
Oktobermorgen ved Grez, Seine-et-Marne, 1881-82
Ungdomsfest i Eggedal, 1895
Gimle, en norsk ejendomstype, 'løkke', 1911 ^{[note 2]}

Skredsvig regnes til den kreds af norske malere der repræsenterer "Nyromantikken i Norge" i perioden 1890-1905.^[7]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Dage og Nætter blandt Kunstnere (1908)
Møllerens søn, roman (1912, (digitaliseret))
Glæas juleaften (1913)
Evens hjemkomst (1916)
Salomos høisang (1918)
Det gamle skilderi (1921)
Romaner og Fortællinger, 3 bind (1924): 1. Møllerens søn, 2. Evens hjemkomst, 3. Fortællinger
Romaner og Fortællinger, 3 bind (1944): 1. Møllerens søn, 2. Evens hjemkomst, 3. Fortællinger

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Om Christian Skredsvig side 250 i kataloget 1880-erne i nordisk maleri, Statens Museum for Kunst København, marts-maj 1986. – Af Magme Malmanger, norsk kunsthistoriker

Noter og referencer[redigér | rediger kildetekst]

Noter

^ Bjørnstjerne Bjørnsons digt Tonen : https://dikt.org/Tonen der inspirede Skredsvig til maleriet Seljefløiten
^ 'løkke' hos Ordnet.dk, indhegnet stykke jord eller mark

Referencer

^ Norske artikler om "Kunstnerdalen" i Buskerud: Skredsvigs ejendom Hagan, Kittelsens ejendom Lauvlia og Blaafarveværket grundlagt af Christian 7. i 1776
^ ^a ^b ^c "Christian Skredsvig" af Ingrid Reed Thomsen i Norsk biografisk leksikon på snl.no.
^ "omgangsskole" hos Ordbok.uib.no
^ Om Christian Skredsvig side 250 i kataloget 1880-erne i nordisk maleri, Statens Museum for Kunst København, marts-maj 1986. – Af Magme Malmanger, norsk kunsthistoriker
^ Billedet "Jupsjøen" fra Alstahaug.nkdb.no
^ Analyse af Vinjes barndomshjem Plassen i Telemark fra Uio.no, Universitetet i Oslo
^ "Nyromantikken i Norge" Arkiveret 16. februar 2021 hos Wayback Machine fra Kunsthistorie.com og fra "Norsk kunsthistorie" (Snl.no) : "... Christian Skredsvig gjorde lykke i Paris i 1880-årene med en stemningsfull naturalisme, før han vendte tilbake til Norge og malte lyriske skildringer av det norske landskapet. Sammen med Kitty Kiellands landskaper innevarsler disse maleriene 1890-årenes nyromantikk. ..." – Malere og tegnere der regnes til nyromantikken i Norge i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Christian Skredsvig
Christian Skredsvig på Ovaering.no med mange billeder af Skredsvig og Christian Skredsvig fra Uio.no (Universitetet i Oslo)
Christian Skredsvig hos Store Norske Leksikon og Skredsvig i Norsk biografisk leksikon, begge Snl.no
Christian Skredsvig hos Kulturarv.dk ('Weilbachs Kunstnerleksikon') og Skredsvig hos Rosekamp.dk ('Weilbachs Kunstnerleksikon 1947)
Om "Fleskumsommeren" 1886 på Skredsvigs gård Fleskum i Bærum (nowiki) med bl.a. Harriet Backer, Kitty Kielland, Gerhard Munthe, Eilif Peterssen og Erik Werenskiold. (kilde: "Fleskum (gård i Bærum)" fra Lokalhistoriewiki.no
"Skredsvig" hos Nasjonalmuseet.no

[5] Bjørnstjerne Bjørnsons digt Tonen : https://dikt.org/Tonen der inspirede Skredsvig til maleriet Seljefløiten

[løkke-8] 'løkke' hos Ordnet.dk, indhegnet stykke jord eller mark

[1] Norske artikler om "Kunstnerdalen" i Buskerud: Skredsvigs ejendom Hagan, Kittelsens ejendom Lauvlia og Blaafarveværket grundlagt af Christian 7. i 1776

[nbl-2] "Christian Skredsvig" af Ingrid Reed Thomsen i Norsk biografisk leksikon på snl.no.

[3] "omgangsskole" hos Ordbok.uib.no

[katalog-4] Om Christian Skredsvig side 250 i kataloget 1880-erne i nordisk maleri, Statens Museum for Kunst København, marts-maj 1986. – Af Magme Malmanger, norsk kunsthistoriker

[6] Billedet "Jupsjøen" fra Alstahaug.nkdb.no

[7] Analyse af Vinjes barndomshjem Plassen i Telemark fra Uio.no, Universitetet i Oslo

[9] "Nyromantikken i Norge" Arkiveret 16. februar 2021 hos Wayback Machine fra Kunsthistorie.com og fra "Norsk kunsthistorie" (Snl.no) : "... Christian Skredsvig gjorde lykke i Paris i 1880-årene med en stemningsfull naturalisme, før han vendte tilbake til Norge og malte lyriske skildringer av det norske landskapet. Sammen med Kitty Kiellands landskaper innevarsler disse maleriene 1890-årenes nyromantikk. ..." – Malere og tegnere der regnes til nyromantikken i Norge i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet

[1]

[2]

[3]

[4]

[note 1]

[5]

[6]

[note 2]

[7]