Christiane Schaumburg-Müller
Christiane Schaumburg-Müller | |
---|---|
Fulde navn | Christiane Margueritte Schaumburg-Müller Åxman |
Født |
26. januar 1982 (41 år) Frederiksberg, Danmark |
Statsborger i | Danmark |
Far | Peter Schaumburg-Müller |
Mor | Birthe Schaumburg-Müller |
Ægtefælle |
Liam O'Connor (g. 2012–15) Daniel Åxman (g. 2023) |
Børn | 1 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse |
Stemmeskuespiller, skuespiller ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Christiane Schaumburg-Müller[1] (født den 26. januar 1982) er en dansk tv-vært, skuespiller, danser og iværksætter.
Startende ud som danser i musikvideoer som C21s "Tell Me Why" (2004) og Nik & Jays "Boing" (2006), fik hun sin debut som skuespiller i TV3s dramaserie 2900 Happiness (2007-2009), og har siden medvirket i film som Over kanten (2012) og Den skaldede frisør (2012).
Udover dette har hun optrådt som vært for adskillige programmer, såsom Boogie (2008), Zulu Kvæg-ræs (2010), Weekend Weekend (2011), Den vildeste danser (2020) og Vild med dans (2010-2012 og 2018-2021).[2]
Schaumburg-Müller er udover dette også iværksætter og står bl.a. bag magasinet ChriChri (og dets tilhørende onlineunivers og forlag), hudplejeserien til børn "Lille Kanin", samt stentøjsserien RAW i samarbejde med AIDA.[3]
Opvækst[redigér | rediger kildetekst]
Schaumburg-Müller blev født den 26. januar 1982 på Frederiksberg, København, som datter af Peter Schaumburg-Müller, højesteretsadvokat, og Birthe Schaumburg-Müller, gymnasielærer. Hun har også en storesøster, Rikke-Julie Schaumburg-Müller (f. 1977), og to halvsøskende fra sin fars andet ægteskab. Schaumburg-Müllers forældre blev skilt, da hun var ét år gammel.[4] Schaumburg-Müller er bachelor i fransk og kommunikation fra Copenhagen Business School.
Som 5-årig begyndte Schaumburg-Müller til dans på Britt Bendixens danseskole Pejsegården, i Brønshøj, hvor hun som 9-årig fik undervisning i hiphop, jazzballet og funk. Hun fortsatte sin dansekarriere op igennem hendes teenage- og ungdomsår, mens hun gik i folkeskole og på gymnasiet. I perioden fra hun var 15 til 25 år optrådte hun som danser i flere musikvideoer, heriblandt i Hit'n'Hides "Space Invaders" (1998), Infernals "From Paris to Berlin" (2004), C21s "Tell Me Why" (2004), Nik & Jays "Boing" (2006) og Joey Moes "Flip It (Like A DJ)" (2007). I samme periode optrådte hun også i turnés for bands og store tv-shows for Nik & Jay, Den Gale Pose, Hampenberg, svenske Dr. Alban, tyske Snap!, DJ Alligator, Venga Boys og C21.[5]
Privat[redigér | rediger kildetekst]
Schaumburg-Müller indledte et forhold med den dansk-irske musiker og rapper, Liam O'Connor, også kendt som L.O.C, i 2008 efter at været venner siden 1998, hvor de mødtes i forbindelse med L.O.Cs optræden på Roskilde Festival, hvor Schaumburg-Müller medvirkede som danser.[3] I 2009 bekendtgjorde parret at de skulle giftes, men forlovelsen blev ophævet i 2010, hvor parret gik fra hinanden.[3] I 2011 fandt parret sammen igen, og offentliggjorde samme år, at de var blevet forlovet igen. Schaumburg-Müller og O'Connor blev gift den 22. december 2012 på Valdemar Slot.[3] I juni 2015 offentliggjorde parret dog deres skilsmisse efter tre års ægteskab.[3] I maj 2016 bekendtgjorde parret at de atter havde fundet sammen, og at de ventede deres første barn. Deres søn, Constantin, blev født den 25. september 2016.[6] I oktober 2019 bekendtgjorde parret at de var gået fra hinanden.[3]
I januar 2020 offentliggjorde Schaumburg-Müller at hun havde indledt et forhold med forretningsmand og milliardær, Daniel Åxman. De blev gift i 2023. [7]
Filmografi[redigér | rediger kildetekst]
År | Titel | Rolle | Noter |
---|---|---|---|
2009 | Simon & Malou | lægesekretær | |
2011 | Noget i luften | Michelle | |
2012 | Over kanten | Freja | |
Den skaldede frisør | Thilde |
Tv-serie[redigér | rediger kildetekst]
- 2900 Happiness (2007-2009) – Mercedes von Bech
- Live fra Bremen (2010-2012)
Værtsjob[redigér | rediger kildetekst]
- Boogie (2008) – Værtinde
- Zulu Kvæg-ræs (2010) – Værtinde
- Vild Med Dans (2010-2012, og fra 2018-2021) – Værtinde m. Claus Elming og senere Sarah Grünewald
- Danmarks Næste Topmodel 2 (2011) – Dommer m. Caroline Fleming.
- Weekend Weekend (2011) Værtinde
- Popstars (2014) - Dommer m. Søren Rasted og Medina
Musikvideoer[redigér | rediger kildetekst]
- Hit'n'Hide – "Spaceinvaders" (1998)
- Crispy – "In & Out" (2000)
- C21 – "Tell Me Why" (2004)
- Infernal – "From Paris To Berlin" (2004)
- Nik & Jay – "Boing" (2006)
- Joey Moe – "Flip It (Like A DJ)" (2007)
- Pede B featuring Per Vers – "Superstar" (2008)
Andet[redigér | rediger kildetekst]
- Stjernerne på slottet (2010)
- UPS! Det er live (2010)
- Natholdet (Medvært) (2011 og 2012)
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Lasse Emil Kristiansen (15. januar 2016). "Christiane har været til numerolog: Det hedder tv-værten nu". Metroxpress. Arkiveret fra originalen 17. januar 2016. Hentet 15. januar 2016.
- ^ Jonas Sand og Kenth G. Madsen (1. marts 2018). "Claus Elming: Derfor blev jeg droppet af TV 2". BT. Hentet 28. juli 2018.
- ^ a b c d e f https://www.alt.dk/artikler/christiane-schaumburg-muller-kaereste-ordblind-dans-chri-chri
- ^ https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/christiane-schaumburg-mullers-foraeldre-vi-er-saa-stolte-af-hende
- ^ https://herognu.dk/christianes-haesblaesende-ungdom-dans-var-mit-liv/
- ^ https://www.bt.dk/kendte/christiane-og-l.o.c-er-blevet-foraeldre-saadan-fandt-de-paa-navnet-til-deres-barn
- ^ https://herognu.dk/christiane-afsloerer-saadan-blev-vi-kaerester/
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Christiane Schaumburg-Müller på Internet Movie Database (engelsk)
- Christiane Schaumburg-Müller på Filmdatabasen
- Christiane Schaumburg-Müller på danskefilm.dk
- Christiane Schaumburg-Müller på danskfilmogtv.dk
- Christiane Schaumburg-Müller på Scope
- Christiane Schaumburg-Müller på AlloCiné (fransk)
- Christiane Schaumburg-Müller på AllMovie (engelsk)
- Christiane Schaumburg-Müller på The Movie Database (engelsk)
- Christiane Schaumburg-Müller på danskefilmstemmer.dk
![]() | Spire Denne danske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |
|