Christiansø Fyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christiansø Fyr
Christiansø Fyr
Lokalitet
Sted Christiansø
Tekniske specifikationer
Tårnets højde 16 m
Lysets højde 29 moh.
Fyrkarakter

FI [Blk] W 5s

(0,5+4,5)
Lysstyrke 45872 cd
Optik 2. orden Roterende
Driftsmåde petroleum
Funktion Glødenetsbrænder (1904)
Opført 1801-05 arkitekt: P. de Løwenørn
Internationalt ordningsnummer C 2556
Oversigtskort

Christiansø Fyr er mellem 1801 og 1805 bygget ind mellem ydre og indre mur i Store Tårn, der er en del af Christiansøs fæstningsværk fra 1684. Det er et rundt muret tårn som er 4 stokværk højt plus lanternen i toppen, tegnet af P. de Løwenørn der også stod bag blandt andet Tunø Fyr, Sprogø Fyr og Stevns Fyr.[1]

Det første fyr var med 9 parabolspejle i tre grupper med oliebrændere, monteret på vandrette roterende arme der blev drevet af et urværk, så fyret kunne udsende tre blink i minuttet. I 1879 blev denne anordning erstattet af et linseapparat, som igen blev udskiftet med en petroleumsbrænder i 1904. Den oprindelige anordning var det tidligste danske blinkfyr, som nu findes i model på M/S Museet for Søfart. Fyret er fredet som en del af fæstningen.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Poul Løvenørn". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2011-12-06.