Christianssæde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Christianssæde
Christianssæde1.jpg
Christianssæde i 2008
Christianssæde JEC Rasmussen 288.JPG
Christianssæde i 1888
tegning af JEC Rasmussen
Først nævnt/oprettet 1397 som Tostorp
Opførelse påbegyndt 1690
Opførelse afsluttet 1740
Bygherre

Jens Juel

Regitze Sophie Vind
Region Region Sjælland
Kommune Lolland Kommune
Herred Fuglse Herred
Sogn Skørringe Sogn
Areal 1144 hektar
Adresse Kristianssæde 3, 4930 Maribo
Websted www.christianssaede.dk
Oversigtskort
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christianssæde er en gammel herregård, som ligger i Skørringe Sogn nær MariboLolland. Den nævnes første gang i 1397 og hed oprindeligt Tostorp eller Taastrup.[1] Hovedbygningen er opført i 1690 af Jens baron Juel (1631-1700) og dennes hustru Regitze Sophie f. Vind (1660-1692).[1] I overensstemmelse med tidens arkitektur blev bygningen opført i nederlandsk barok.[1] Over hoveddøren hænger et våbenskjold af sandsten til minde om bygherreparret Juel-Vind.

I 1729 købte Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) herregården, og i kraft af sine store jordbesiddelser og tætte relation til den jævnaldrende Frederik IV (1671-1730) oprettede han grevskabet Christiansborg med hovedsæde vest for Maribo.[1] Men allerede i 1741 skiftede grevskabet og herregården navn til Christianssæde.

Slægten Reventlow besad Christianssæde i mere end 200 år, men efter lensafløsningens realitet i 1919 blev driften af grevskabet besværliggjort, og efter Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlows (1864-1929) død, måtte hustruen Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karole Hedwig von Haugwitz-Hardenberg grevinde Reventlow i 1934 opgive herregården på Lolland.[1]

Under slægtens Reventlow besiddelse oplevede herregården to gennemgribende moderniseringer. Først omkring 1740, hvor Christian Detlev greve Reventlow (1710-1775) lod sig inspirere af Laurids de Thurahs (1706-1759) Eremitageslot i Dyrehaven. Og igen mellem 1878-1883, hvor enkegrevinden Benedicte (Benny) Christiane Reventlow (1834-1893) boede på herregården.[2]

Efter 2. verdenskrig ophørte Christianssæde med at være et privathjem. I 1952 åbnede herregården op som børnehjem, og blev særligt hjemsted for store søskendeflokke, som af forskellige grunde ikke har et stabilt bagland.[3]

I 1979 brændete herregården, og børnene flyttede ud. Efter branden blev bygningen angrebet af ægte hussvamp, og alt interiør måtte destrueres.[kilde mangler]

I 1983 overtog Statens Bygningsfredningsfond ejendommen,[3] og i samarbejde med arkitekt Jens Chr. Varming (1932-2020) blev Christianssæde ført tilbage til hvad der menes at være herregårdens oprindelige skikkelse.[1]

I dag er herregården og avlsgården delt i 2 gårde. Christianssæde gods er på 1144 hektar. Christianssæde avlsgård er på 210,5 hektar.

Ejere af Christianssæde[redigér | rediger kildetekst]

  • (1390-1397) Peder Lauridsen Huitfeldt
  • (1397-1410) Henning Kabel
  • (1410) Abel Henningsdatter Kabel gift Huitfeldt
  • (1410-1430) Niels Lauridsen Huitfeldt
  • (1430-1460) Peder Nielsen Huitfeldt
  • (1460) Anne Nielsdatter Huitfeldt gift Lunge
  • (1460-1470) Tyge Lunge
  • (1470) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe
  • (1470-1487) Axel Brahe
  • (1487-1500) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe
  • (1500-1530) Aage Axelsen Brahe
  • (1530-1545) Beate Jensdatter Ulfstand gift Brahe
  • (1545) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke
  • (1545-1587) Jørgen Lykke
  • (1587-1602) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke
  • (1602) Kirsten Jørgensdatter Lykke gift Grubbe
  • (1602-1620) Eiler Grubbe
  • (1620-1640) Jørgen Grubbe
  • (1640-1653) Christian Grubbe
  • (1653-1667) Jokum von Gersdorff
  • (1667-1669) Jens Rodsteen
  • (1669-1686) Poul von Klingenberg
  • (1686-1700) Lensbaron Jens Juel
  • (1700-1702)
  • (1702-1708) Vilhelm baron Gyldencrone
  • (1708-1710) Anne Vind Banner gift (1) Gyldencrone (2) Rantzau
  • (1708-1728) Hans Rantzau
  • (1728-1738) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
  • (1738-1775) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
  • (1775-1827) Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow
  • (1827-1851) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
  • (1851-1875) Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow
  • (1875-1929) Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow
  • (1929-1934) Lucie Marie Ludovika Anastasia Adelheia Karola Hedwig komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow gift (1) Reventlow (2) Walker
  • (1934-1938) Peter Christian Ege Olsen
  • (1938-1948) Frederik F. Wessel (hovedbygningen)
  • (1948-1952) H. Simonsgaard (hovedbygningen)
  • (1952-1985) Lolland-Falsters Plejehjemsforening (hovedbygningen)
  • (1985-1998) Elisabeth Kruse / Peer Poulsen (hovedbygningen)
  • (1998-2008) Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)
  • (1938-1953) Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)
  • (1953-1980) Johannes Ege Olsen (avlsgården)
  • (1980-1998) Johannes Ege Olsen / Peter Ege Olsen (avlsgården)
  • (1998-) Anders Ege Olsen / Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)
  • (2008-2019) Boet efter Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)
  • (2019-) Andreas Just Karberg (hovedbygningen og Kristianssæde Skov)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • J.P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug