Cirkus Arena

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Cirkus Arena
Cirkus Arena 2006(KIF 3331).jpg
Cirkus Arena i Hornbæk i juli 2006.
Virksomhedsinformation
Branche Cirkus
Grundlagt 1955; 64 år siden (1955)
Hovedsæde Danmark Slagelse, Danmark
Nøglepersoner Benny Berdino-Olsen
Eksterne henvisninger
www.arena.dk
CVR-nummer 84954519Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/84954519Rediger på Wikidata
Plakat fra Cirkus Arena.
Foto: Lars Schmidt.

Cirkus Arena er et dansk cirkus, der blev grundlagt i 1955. Det er i dag Nordens største cirkus. Arenas telt er 45 meter i diameter og har plads til 1.750 tilskuere. De har flere andre telte, som udlejes. Turnéen strækker sig fra marts til september, hvor cirkus besøger flere end 100 danske byer. Det ledes siden 1976 af direktør Benny Berdino-Olsen.[1]

Cirkus Arena har vinterkvarter i Årslev ved Slagelse. Vinterkvarteret er opbygget som et Cirkusland med adgang for besøgende i vinterferien, sommerferien og efterårsferien, hvor der bydes på en lang række aktiviteter, forlystelser og små forestillinger.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Cirkus Arena fødtes i 1955, hvor den markante markedsgøgler Arne Victor Olsen, senere Arne Berdino, etablerede et familieforetagende under navnet Provins Revyen, der gav forestiller på markeder. Navnet Berdino konstruerede Arne V. Olsen ved en blanding af navnet på en kendt udbryderkonge, Bernadi, og en abe, der blev kaldt Dino. To år senere omdøbte han foretagendet til Cirkus Arena. I 1958 skiftede forevisningsshowet fra alene at være en attraktion ved markeder i weekenderne til at omfatte egentlige selvstændige cirkusforestillinger – og efter 1959 var Cirkus Arena helt frigjort fra markedsgøglet.

Cirkus Arena startede med et lille såkaldt "galge-telt" med plads til omkring 100 gæster. Det blev efter få år udskiftet med et lidt større, brugt to-masters cirkustelt på 16 gange 20 meter. De første år bestod truppen alene af Berdino-familien, der foruden Arne Berdino var datteren Jytte og sønnen Benny som optrædende, samt fru Lydia. Desuden medvirkede klovnen Larno (Georg Larsen), der af alle blev betragtet som hørende til familien, så forestillingen blev markedsført som ”Den hyggelige familiecirkus”. De følgende år kom flere artister til, og det lille foretagende ekspanderede fra at være Danmarks mindste cirkus til en pæn mellemstor forretning med et fire-masters telt.

Sønnen Benny Berdino overtog Cirkus Arena i 1976 efter sin fars pludselige død, og gennem de følgende årtier ekspanderede han foretagendet til Nordens største cirkus, med flere rejsende forretninger.

I 2008 modtog Benny Berdino Ridderkorset af Dannebrogsordenen. I 2016 modtog han Den Danske Cirkuspris.

Teltkollaps i 2013[redigér | redigér wikikode]

I juni måned 2013 kollapsede et af Cirkus Arenas telte under en privat firmaforestilling for omkring 550 gæster i Kalundborg. Ingen kom alvorligt til skade, men ni blev kvæstet, hvoraf to kom til observation med henholdsvis hjernerystelse og hoftebrud.[2] Teltet faldt sammen under kraftige vindstød, men en rapport fra Arbejdstilsynet konkluderede i august samme år, at det var selve opsætningen af teltet, der var årsagen til kollapset og ikke vejret, og gav et påbud.[3] I januar 2014 krævede anklageren i sagen at Arenas leder, Jackie Berdino-Olsen, blev stillet til ansvar for episoden.[4][5] Retten i Holbæk frifandt den 30. april 2015, Jackie Berdino-Olsen for alle anklager i sagen om teltkollapset ved Kalundborg.[6]

Sagen om forbud mod cirkuselefanter i 2019[redigér | redigér wikikode]

Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

VKLA-regeringens fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen fremsatte i februar 2018 et lovforslag om forbud mod "vilde dyr i cirkus". Den daværende regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik 23. marts 2018 en aftale, der forbød vilde dyr i cirkus. Konkret handlede forbuddet om elefanter, søløver og zebraer, da alle andre vilde dyr allerede var forbudt. Forligspartierne lagde op til en vis overgangsordning for de fire cirkuselefanter, der var i Danmark, heraf tre hos Cirkus Arena og en i Cirkus Trapez. Loven nåede imidlertid ikke at blive vedtaget før Folketingsvalget 2019, hvorfor det fortsat var tilladt at fremvise elefanter, søløver og zebraer, hvis betingelserne i bekendtgørelsen om hold og fremvisning af dyr i cirkus var opfyldt.[7]

Knuthenborg Safaripark tilbød allerede i 2018 at tage imod de fire cirkuselefanter, hvilket dyreværnsorganisationen Dyrenes Beskyttelse billigede, men for at nye dyr ikke bringer sygdomme til parkens øvrige dyr – for elefanters vedkommende er det især risiko for tuberkulose – skulle dyrene i karantæne. Cirkus Arenas tre elefanter, Lara og Djungla på 31 år og Jenny på 29 år, gennemgik helbredstjek i december, og i januar 2019 tillige Cirkus Trapez' 35-årige Ramboline. For at gennemføre en helbredsundersøgelse af en elefant, er man nødsaget til at semi-sedere den, hvilket indebærer en risiko for, at noget kan gå galt og dyret dør. Derfor bør man bestræbe sig på at sedere dyr så få gange, som overhovedet muligt. For at kunne opretholde tilbuddet om at tage imod elefanterne i Knuthenborg Safaripark, og en ufravigelig garanti for, at de fortsat er tuberkulosefri, kunne elefanterne ikke flyttes fra deres matrikel (stald). Udsættelsen af lovforslaget mod "vilde dyr i cirkus" medførte, at cirkuselefanterne kom til at opholde sig i månedsvis i deres stald, uden der kom en afklaring på deres fremtid, hvilket medførte at de mistrivedes og, ifølge tilsynsdyrlægen, »tæt på at blive udsat for psykisk dyremishandling«.[8][9][10][7]

En yderligere komplikation er spørgsmålet om økonomisk kompensation til cirkus for deres elefanter. Cirkusdirektør Benny Berdino havde opgjort at Cirkus Arenas omkostninger, herunder investering i de påkrævede staldforhold, udgjorde knap 40 millioner kroner. Han mente at 20 millioner var en rimelig kompensation for elefanterne og den resterende investering i staldforhold, der blev foretaget i henhold til de regler, som Folketinget vedtog i juni 2009, på grundlag af en rapport fra 2008 udarbejdet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af dyr i cirkus. Reglerne, og den senere bekendtgørelse om hold af dyr i cirkus, gjorde det lovligt at lade elefanter optræde, men stillede en række krav. VKLA-regringen havde imidlertid kun afsat syv millioner kroner i Finansloven for 20198 til kompensation – 1,75 million kroner for hver elefant – da man mente, at det var maksimum for hvad Staten kunne betale, uden at komme i strid med EUs regler om statsstøtte.[7]

Webportalen Cirkus i Danmark nævnte i deres nyhedsoversigt, at da Cirkus Benneweis solgte sine tre elefanter i 1995, var bedste bud 250.000 D-mark for hver, svarende til cirka 950.000 kroner (i 1995, hvilket alene fremregnet efter Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks svarer til omkring 1,5 million kroner i 2018).[7]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ En cirkusdirektør græder ikke! (Politiken, 17-03-2015)
  2. ^ To er fortsat på hospitalet efter cirkusulykke. Politiken. Hentet 5/1-2014
  3. ^ Arbejdstilsynet: Sjusket bardunarbejde var årsag til, at cirkustelt kollapsede. Politiken. Hentet 5/1-2014
  4. ^ Teltkollaps: Anklager kræver fængsel til cirkus-boss. DR. Hentet 5/1-2015
  5. ^ Anklager kræver fængsel til direktør bag kollapset cirkustelt. Ingeniøren. Hentet 6/1-2015
  6. ^ Cirkus frikendt for sjusk (DR-nyheder, 30-04-2015)
  7. ^ a b c d "Sidste nyt fra cirkus-dk.dk". Cirkus i Danmark. 28. juli 2019 (opdateret 30. juli 2019). Hentet 31. juli 2019. 
  8. ^ "Sådan lever vi med vores dyr". Cirkus Arena. Hentet 31. juli 2019. 
  9. ^ LOUISE MANDRUP (26. marts 2018). "Elefanten Ramboline fortsætter sit cirkuseventyr trods forbud". DR-nyheder. Hentet 31. jli 2019. 
  10. ^ Claus Jessen (28. juli 2019). Dyrlæge om ministers elefant-forslag: Det er jo livsfarligt. Hentet 31. juli 2019. 
  • "Markedsgøgl og cirkusløjer" af Kurt Møller Madsen, Lademann 1970.
  • "Berdino, et cirkus dynasti" af John Lindskog, Cirkus Arena 2005.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]