Clas Theodor Odhner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Clas Theodor Odhner

Clas Theodor Odhner 1836-1904.JPG

Personlig information
Født 17. juni 1836 Rediger på Wikidata
Alingsås landsförsamling Rediger på Wikidata
Død 11. juni 1904 (67 år) Rediger på Wikidata
Hedvig Eleonora församling Rediger på Wikidata
Gravsted Norra begravningsplatsen Rediger på Wikidata
Nationalitet Sverige Svensk
Ægtefælle Emma Hedvig Charlotta Knös (1866-1904) Rediger på Wikidata
Barn Teodor Odhner Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Uppsala Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Svenska Akademien Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Historiker, arkivar Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Akademiska Föreningen, Uppsala Universitet, Lunds Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktorat fra Lunds Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Clas Theodor Odhner (17. juni 1836 - 11. juni 1904) var en svensk historieskriver.

Odhner blev student 1851, Dr. phil. 1860 (Bidrag till svenska städernas och borgarståndets historia före 1633) og belønnedes med den Geijerske pris. Samme år blev han docent i Uppsala, 1865 adjunkt ved universitetet i Lund, var 1871—87 professor i historie sammesteds, 18871901 rigsarkivar. De betydeligste af Odhners historiske arbejder er: Sveriges inre historia under drottning Christinas förmyndare (1865), Sveriges deltagande i Westfaliska fredskongressen och grundläggningen af det svenska väldet i Tyskland (1875), Sveriges politiska historia under Konung Gustaf III's regering (del 1—3, 1885—1905, ikke afsluttet); også bør særlig nævnes brochuren Om orsakerna till Gustaf II Adolfs deltagande i trettioåriga kriget (1882), i hvilken Odhner grundig gendrev Julius Mankells påstand, at krigslyst havde været hovedmotivet til Gustaf Adolfs indgriben i Tyskland.

På skoleundervisningsområdet har Odhner haft særdeles stor betydning, idet hans lærebøger i historie ved deres fremragende egenskaber i flere årtier var så godt som enerådende i de svenske skoler og til dels benyttedes også efter forfatterens død med tillæg af Emil Hildebrand og K.G. Westman. Den betydeligste af disse er Lärobok i Sveriges, Norges och Danmarks historia för skolans högra klasser (1. udgave 1869, derefter mange forskellige udgaver, også en illustreret).

De mest fremtrædende egenskaber hos Odhner som historiker er grundighed i forskningen og en enkel, men gedigen stil; han regnes blandt de første af Sveriges historieskrivere i det 19. århundredes sidste årtier. Den tid, i hvilken Odhner var chef for Rigsarkivet, var af meget stor betydning for det svenske arkivvæsens udvikling; der blev således i Stockholm opført en ny bygning for Rigsarkivet, og oprettelsen af landsarkivinstitutionen begyndte; af de foreslåede landsarkiver trådte det i Vadstena i virksomhed, medens Odhner endnu beklædte posten som rigsarkivar.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]