Claude Debussy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Claude Debussy
Claude Debussy ca 1908, foto av Félix Nadar.jpg
Claude Debussy ca. 1908. Fotografi af Nadar.
Information
Fødenavn Achille-Claude Debussy
Født 22. august 1862 i Saint-Germain-en-Laye.
Død 25. marts 1918 (55 år) i Paris.
Oprindelse Fransk
Instrument(er) Klaver/Flygel

Achille-Claude Debussy (22. august 1862 i Saint-Germain-en-Laye25. marts 1918 i Paris) var en fransk komponist. Som repræsentant for impressionismen regnes hans musik som et bindeled mellem romantikken og modernismen.

Debussy skrev i mange forskellige genrer, men først og fremmest er han en af sin tids væsentligste komponister af orkestermusik og klavermusik.

Barndom og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Debussy var født som den ældste af fem børn under trange kår og lærte at læse og skrive af moderen, da der ikke var råd til skolegang. Han lod sig dog ikke begrænse af disse omstændigheder:

"Til trods for at han voksede op i et fattigt hjem, havde Debussy lige fra barndommen en aristokratisk, forfinet smag. Ved alle lejligheder foretrak han som en naturlig ting det udsøgte for det mere almindelige og det specielle frem for det ordinære. Allerede tidligt viste han sig som en udpræget gourmet, og helt fra ungdommen var hans smag i alle retninger ikke blot kultiveret, men raffineret." [1]

Som syv-årig blev han inspireret af musikken og begyndte at lære klaver. Han blev optaget på konservatoriet i Paris i 1873, hvor han blev i 11 år. Han udviklede sig hurtigt, men var ganske uortodoks, og hans improvisationer var kendt for ukonventionelle modulationer og harmonier.

Fra 1880 var han i tre år engageret om sommeren hos en af Ruslands rigeste arvinger, den kendte mæcen Nadjesjda von Meck, der også understøttede Pjotr Iljitj Tjajkovskij gennem mange år. Debussy friede som 20-årig til hendes 16-årige datter Sophie (Sonia), men fik nej.

I 1884 afsluttede han sine studier på konservatoriet i Paris med den højeste udmærkelse, Prix de Rome, og vandt dermed tre års ophold i det franske institut i Villa Medici i Rom.


Værker[redigér | redigér wikikode]

Sceneværker[redigér | redigér wikikode]

  • Diane au bois, (Banville) (1884)
  • Rodrigue et Chimène – ufuldendt opera i tre akter med tekst af Catulle Mendès (1890–92)
  • Pelléas et Mélisande – lyrisk drama i fem akter og 12 billeder med orkester til tekst af Maurice Maeterlinck (1893–1902)
  • F. E. A. (Freres en Art), 3 scener (1900)
  • Le Diable dans le beffroi, skitse (Poe-Debussy)
  • La chute de la Maison Usher – operafragment, planlagt som opera i en akt efter et værk af Edgar Allan Poe (1908–1916)
  • Masques et Bergamasques, ballet (1910)
  • Le Martyre de Saint Sébastien – scenemusik til et Mysterium i fem akter til tekst af Gabriele D'Annunzio (1911)
  • Khamma – balletmusik: Legende i tre scener (1911–12)
  • Jeux – balletmusik: Digt i en akt (1912)
  • La Boîte à joujoux – ballet for børn (1913)

Korværker[redigér | redigér wikikode]

  • Daniel, Kantate (Cecile) (1880/84)
  • Le Gladiateur, Kantate (Moreau) (1883)
  • Printemps (Barbier) (1884)
  • Zuleima, korværk (Heine) (1885)
  • Ode a la France (Laloy), skitse (1916/17)

Orkesterværker[redigér | redigér wikikode]

  • Printemps (1887)
I. Très modéré – II. Modéré
  • Le Rois Lear, scenemusik (1897-99)
I. Fanfare – II. Sommeil de Lear
  • Fantaisie pour piano et orchestre (1889–90)
I. Andante. Allegro – II. Lento e molto espressivo – III. Allegro molto
I. Nuages – II. Fêtes – III. Sirènes (med kvindekor)
I. De l'aube à midi sur la mer – II. Jeux de vagues – III. Dialogue du vent et de la mer
  • Images pour orchestre (1905–12)
I. Gigues : modéré – II. Ibéria : 1. Par les rues et par les chemins 2. Les parfums de la nuit 3. Le matin d'un jour de fête – III. Rondes de printemps : Modérément animé

Værker for soloinstrument og orkester[redigér | redigér wikikode]

Danse Profane i en indspilning fra 1904
  • Fantaisie pour piano et orchestre (1889)
  • Rhapsodie pour saxophone et orchestre (1901–11)
  • Deux danses pour harpe chromatique et orchestre d'instruments à cordes (1904)
I. Danse sacrée – II. Danse profane
  • Première Rhapsodie pour clarinette et orchestre (1909–10)

Kammermusik[redigér | redigér wikikode]

  • Premier Trio en Sol (for violin, cello og klaver) (1880)
I. Andantino con moto allegro – II. Scherzo – Intermezzo: Moderato con allegro – III. Andante eespressivo – IV. Finale: Appassionato
  • Nocturne et scherzo pour violoncelle et piano (1882)
  • Premier quatuor à cordes (strygekvartet g-mol) (1893 )
I. Animé et très décidé – II. Assez vif et bien rythmé – III. Andantino modérément expressif – IV. Très modéré – très animé
  • Rhapsodie pour saxophone et piano (1903/05)
  • Premiere Rhapsodie pour clarinette et piano (1909/10)
  • Petite Piece pour clarinette et piano (1910 )
. Allegro – II. Très vif – III. Lent – IV. Vif, avec entrain
I. Prologue. Lent – II. Sérénade. Modérément animé – vivace – III. Finale. Animé – lento – vivace
  • Sonate pour flute, alto et harpe (1916)
. Pastorale – II. Interlude – III. Finale
  • Sonate pour violon et piano (1916/17)
I. Allegro vivo – II. Intermède. Fantasque et léger – III. Finale. Très animé

Klaverværker[redigér | redigér wikikode]

Klaver for to hænder[redigér | redigér wikikode]

I. Andantino con moto – II. Allegretto scherzando
  • Ballade (1890)
  • Danse (Tarentelle styrienne) (1890)
  • Nocturne (1890)
  • Rèverie (1890)
  • Valse romantique (1890)
  • Suite bergamasque (1890)
I. Prélude – II. Menuet – III. Clair de lune – IV. Passepied
  • Mazurka (1891)
  • Pour le piano (1901–02)
I. Prélude – II. Sarabande – III. Toccata
  • Estampes (1903)
I. Pagodes – II. La soirée dans Grenade – III. Jardins sous la pluie
  • D'un cahier d'esquisses (1903)
  • Masques (1904)
  • L'Isle Joyeuse (1904)
  • Images – Livre I (1904)
I. Reflets dans l'eau – II. Hommage à Rameau – III. Mouvement
  • Images – Livre II (1907)
I. Cloches à travers les feuilles – II. Et la lune descend sur le temple qui fut – III. Poissons d'or
I. Doctor gradus ad parnassum – II. Jimbo's lullaby – III. Serenade for the doll – IV. The snow is dancing – V. The little shepherd – VI. Golliwogg's cake-walk
I. Danseuses de Delphes – II. Voiles – III. Le vent dans la plaine – IV. Les sons et les parfums tournent dans l'air du soir – V. Les collines d'Anacapri – VI. Des pas sur la neige – VII. Ce qu'a vu le vent d'ouest – VIII. La fille aux cheveux de lin – IX. La sérénade interrompue – X. La cathédrale engloutie – XI. La danse de Puck – XII. Minstrels
I. Brouillards – II. Feuilles mortes – III. La Puerta del vino – IV. Les fées sont d'exquises danseuses – V. Bruyères – VI. General Lavine. Eccentric – VII. Ondine – VIII. La terrasse des audiences du clair de lune – IX. Canope – X. Hommage à Samuel Pickwick – XI. Les tierces alternées – XII. Feux d'artifice
  • Berceuse héroïque (1914, for orkester 1915)
  • Études – Livre I (1915)
I. Pour les cinq doigts – II. Pour les tierces – III. Pour les quartes – IV. Pour les sixtes – V. Pour les octaves – VI. Pour les huit doigts
  • Études – Livre II (1915)
I. Pour les degrés chromatiques – II. Pour les agréments – III. Pour les notes répétées – IV. Pour les sonorités opposées – V. Pour les arpèges composés – VI. Pour les accords

Firehændigt klaver[redigér | redigér wikikode]

  • Symphonie en si, en satz (klaverudtog) (1880)
  • Triomphe de Bacchus, Interludien (1883)
  • Petite suite (1888–89)
I. En bateau – II. Cortège – III. Menuet – IV. Ballet
  • Marche écossaise sur un thème populaire (1891)
  • Six Épigraphes antiques (1914–15)
I. Pour invoquer Pan, dieu du vent d'été – II. Pour un tombeau sans nom – III. Pour que la nuit soit propice – IV. Pour la danseuse aux crotales – V. Pour l'Égyptienne – VI. Pour remercier la pluie au matin

To klaverer[redigér | redigér wikikode]

  • Lindaraja (1901)
  • En blanc et noir (1915)
I. Avec emportement – II. Lent. Sombre – III. Scherzando

Sange[redigér | redigér wikikode]

  • Nuits d'etoiles (Banville) (1876?)
  • Beau soir (Bourget) (1878?)
  • Fleur des bles (Girod) (1878?)
  • Belle au bois dormant (Hypsa) (1880/83)
  • Mandoline (Verlaine)(1880/83)
  • Paysage sentimental (Bourget) (1880/83 )
  • Voici que le printemps (Bourget) (1880/83)
  • Zephyr (Banville) (1881)
  • Rondeau (Musset) (1882)
  • Qnatre Melodies pour Mme. Vasuier (1882/84)
Apparition (Mallarme) – Clair de lune (Verlaine) – Pantomime (Verlaine) – Pierrot (Banville)
  • Cinq Poemes de Baudelaire (1887/89)
1. Le baleon – 2. Harmonie du soir – 3. Le Jet d'eau – 4. Recueillement – 5. La mort des amants
  • Ariettes oubliees (Verlaine) (1888)
1. C' est l' extase – 2. Il pleure dans mon eoenr – 3. L' ombre des arbres dans la riviere (1880) – 4. Chevaux de bois – 5. Green 6. Spleen
  • Dans le jardin (Gravollet) (1891)
  • Les Angelus (Le Roy) (1891)
  • Denx Romances (Bourget) (1891)
1. Romance – 2. Les Cloches
  • Trois Melodies (Verlaine) (1891)
1. La mer est plus belle – 2. Le son du cor s' afflige – 3. L'eche!onnement des haies
  • Fetes galantes I (Verlaine) (1892)
1. En sourdine – 2. Fantoches – 3. Clair de lune
  • Proses lyriques (Debussy) (1892/93)
1. De reve – 2. De greve – 3. De fleurs 4. De soir
  • Chansons de Bilitis (Louys) (1897)
1.La Flute de Pan – 2.La Chevelure – 3. Le Tombeau des Najades
  • Fetes galantes II (Verlaine) (1904)
1. Les Ingenus – 2. Le Faune – 3. Colloque sentimental
  • Trois Chansons de France (1904)
1. Rondel: le temps a Jaissie son manteau (Charles d'Orleans) – 2.La Grotte (Tristan Lhermite)- 3.Rondel: Pour ce que plaisance est morte (Charles d'Orleans)
  • Le Promenoir des deux amants (Tristan Lhermite) (1904/10)
1. Aupres de cette grotte sombre – 2. Crois mon conseil, chere Climene 3.Je tremble en voyant ton visage
  • Trois Ballades de Franyois Villon (1911)
1.Ballade de Villon 11 s'amye – 2.Ballade que Villon feit 11 la requeste de sa mere pour prier Nostre-Dame – 3. Ballade des femmes de Paris
  • Trois Poemes de Stephane Mallarme (1913)
1. Soupir – 2.Placet futile 3. Eventail
  • Noël des enfants qui n'ont plus de maisons (Debussy) (1915)


Musik brugt i film[redigér | redigér wikikode]

Et af hans populære klaverværker, Clair de Lune, blev brugt i den amerikanske film, Twilight, der er en filmatisering af bogen af samme navn af den amerikanske forfatter Stephenie Meyer. Filmen fik stor international succes, og dette skabte opmærksomhed om Debussys musik, specielt for fans af filmen, der pludselig fik ørerne op for en for dem hidtil ukendt musikstil.[Kilde mangler]

Et andet populært klaverværk, La fille aux cheveux de lin (Pigen med hørhåret), er blevet brugt til mange klassiske musikfestivaler og i flere film.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Komponister Stub
Denne biografi om en komponist er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Musikkens Verden, samlet og udgivet ved Kjell B. Sandved, Musikkens Verden A/S, Forlag, (København, 1955).