Claus Hjort Frederiksen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Claus Hjort Frederiksen
Claus Hjort Frederiksen 2.jpg
Claus Hjort Frederiksen ved udnævnelse til finansminister
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
8. februar 2005 – 1. november 2022
Valgkreds Københavns Amtskreds (til 2007)
Nordsjællands Storkreds (fra 2007)
Danmarks forsvarsminister
Embedsperiode
28. november 2016 – 27. juni 2019
Del af Løkke Rasmussen III
Foregående Peter Christensen
Efterfulgt af Trine Bramsen
Danmarks finansminister
Embedsperiode
28. juni 2015 – 28. november 2016
Del af Løkke Rasmussen II
Foregående Bjarne Corydon
Efterfulgt af Kristian Jensen
Embedsperiode
7. april 2009 – 3. oktober 2011
Del af Løkke Rasmussen I
Foregående Lars Løkke Rasmussen
Efterfulgt af Bjarne Corydon
Danmarks beskæftigelsesminister
Embedsperiode
27. november 2001 – 7. april 2009
Del af Fogh Rasmussen I, II og III
Foregående Ove Hygum (arbejdsminister)
Efterfulgt af Inger Støjberg
Personlige detaljer
Født 4. september 1947 (75 år)
København
Politisk parti Venstre
Uddannelse cand.jur.
Uddannelses­sted Sankt Knuds Skole
Niels Steensens Gymnasium
Københavns Universitet
Copenhagen Business School
Underskrift Claus Hjort Signature.svg
Links
claushjort.dk
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Claus Hjort Frederiksen (født 4. september 1947) er en dansk Venstre-politiker. Claus Hjort Frederiksen blev indvalgt i Folketinget 8. februar 2005 for Københavns Amtskreds med 3.064 personlige stemmer. Han blev i 2004 opstillet i Lyngbykredsen og fra 2007 i Rudersdalkredsen. Han har beklædt flere ministerposter under Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Frederiksen genopstillede ikke ved valget i 2022.[1]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

På farens side stammer Frederiksen fra fiskere. Farfaren Frederik Frederiksen var selvstændig erhvervsdrivende som fisker fra Humlebæk og drev ålefiskeri i Øresund. Hans kone døde mens hans to sønner stadig var børn og Frederik Frederiksens søster flyttede da ind i fiskerhuset. Farfaren var meget sparsommelig og førte nøje regnskab med indtægter og udgifter. Et lille jordstykke ved stranden blev benyttet til kartoffeldyrkning. Ved fiskerhusene i Humlebæk var der bygget annekser som familierne flyttede ind i om sommeren så hovedhusene kunne lejes ud til ferierende københavnere. Claus Hjort Frederiksen holdt mange ferier i fiskerhuset i Humlebæk. Fra farfaren fik Claus Hjort Frederiksen indpodet at de socialdemokratiske regeringer ødslede pengene bort.[2]

På morens side er Claus Hjort Frederiksen af landmandslægt. Morfaren var landmand i Særslev i Nordvestsjælland og er blevet beskrevet som "en spasmager med en livlig fantasi". Han døde i en bilulykke før Claus Hjort Frederiksen blev 10 år. Mormoren var død før Claus Hjort Frederiksen blev født.[3]

Frederiksen er søn af prokurist Niels Frederiksen og børnehaveleder Elna Frederiksen, født Hjort. Han var deres eneste barn.[4] Claus Hjort Frederiksen gik i en kommuneskole indtil 5. klasse, hvorefter hans forældre meldte ham ind i den katolske Sankt Knuds SkoleStenogade ved Jesu Hjerte Kirke. At det blev en katolsk skole skyldtes ikke en religiøs overbevisning, men at der var vægt på disciplin og "gamle dyder" med morgenbøn.[5] Frederiksen fortsatte i realskole i den ligeledes katolske Niels Steensens Gymnasium. Både Sankt Knuds Skoles og realskolens klasser var kun for drenge.[6]

Frederiksen blev student 1966 fra Niels Steensens Gymnasium og startede herefter på Handelshøjskolen i København, men sprang fra og påbegyndte jurastudiet.[7] Frederiksen blev cand.jur. 1972. Han aftjente sin værnepligt efter studiet, først ved Høvelte Kasserne, senere i en underjordisk kommunikationsenhed ved Sjælsmark Kasserne.[8] Fra 1977 til 1979 var han fuldmægtig i Landbrugsministeriet og fra 1979 til 1983 var han sekretær i Industrifagenes Almindelige Arbejdsgiverforening.[9]

Politiske karriere[redigér | rediger kildetekst]

Før og efter Frederiksens ansættelser i Landbrugsministeriet og arbejdsgiverforeningen var han ansat i Venstres organisation. Først som sekretær i Venstres folketingsgruppes sekretariat fra 1973 til 1977. Han var administrationschef i Venstres Landsorganisation fra 1983 til 1985 for derefter at blive partisekretær i partiet frem til 2001.

Beskæftigelsesminister[redigér | rediger kildetekst]

Efter folketingsvalget 2001 blev Claus Hjort Frederiksen beskæftigelsesminister i Regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-2005) – en stilling, som han fortsatte med at bestride i Regeringen Anders Fogh Rasmussen II (2005-2007) og Regeringen Anders Fogh Rasmussen III (2007-2009).

I tidligere transportminister Flemming Hansens selvbiografi fra 2008 er det eneste Frederiksen erindres for at Frederiksen havde tendens til at blunde under statsrådet.[10]

I 2009 vandt radiojournalist Jesper Tynell Cavlingprisen for i en serie på 15 indslag i DR P1's Orientering at afdække det som på Orienterings hjemmeside blev kaldt for "ministerens mindre demokratiske metoder".[11][12][13]

Finansminister[redigér | rediger kildetekst]

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen trådte ud af regeringen for at blive NATO's generalsekretær, blev Lars Løkke Rasmussen statsminister og udnævnte Claus Hjort Frederiksen til finansminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-2011). Som finansminster fremlagde han den såkaldte Tilbagetrækningsreform den 13. maj 2011. Han fik 3.865 personlige stemmer ved Folketingsvalget 2011.[14] Rasmussens regerings havde ikke længere flertal, Helle Thorning-Schmidt dannede regering og Frederiksen overlod sin finansminsterpost til Bjarne Corydon.

Ved Folketingsvalget 2015 modtog Frederiksen 8.222 personlige stemmer og fik dermed partiets andet kredsmandat i Nordsjællands Storkreds efter Sophie Løhde.[15] Claus Hjort Frederiksen blev atter finansminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II (2015-2016).

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen lod Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indtræde i hans tredje regering blev Frederiksen flyttet fra Finansministeriet og Kristian Jensen overtog ministerposten.

Forsvarsminister[redigér | rediger kildetekst]

I Regeringen Lars Løkke Rasmussen III overtog Frederiksen posten som forsvarsminister efter Peter Christensen.

Jim Mattis og Claus Hjort Frederiksen ved Eigtveds Pakhus.

Under Frederiksens ministertid ønskede det kinesiske statsejede selskab, China Communications Construction Company, at få mulighed for at bygge eller udvide grønlandske lufthavne. Frederiksen mødtes da med den amerikanske udenrigsminister James Mattis i maj 2018, der advarede ham mod de kinesiske investeringer. I en lignende sag, men med det kinesiske selskab Huawei og deres 5G-teknologi, delte Frederiksen sine bekymringer om kinesisk tilstedeværelse i dansk netværksinfrastruktur.[16]

Som forsvarsminister bidrog han tre gange med kapitler til årsrapporter fra Dansk Institut for Internationale Studier.[17][18][19]

I opposition[redigér | rediger kildetekst]

Ved Folketingsvalget 2019 modtog Frederiksen 6.405 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds og fik partiets tredje og sidste kredsmandat efter Sophie Løhde og Hans Andersen.[20] Efter valget overgik forsvarsministerposten til Trine Bramsen.[21] Frederiksen blev formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og var det frem til 2020.[9]

Den 14. januar 2022 meddelte Frederiksen at han var blevet sigtet efter straffelovens paragraf 109.[22] Nogle måneder senere, den 12. maj 2022, meddelte Justitsministeriet at Rigsadvokaten ønskede at rejse tiltale mod Frederiksen for "overtrædelse af straffelovens § 109 om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger". Han var da omfattet af parlamentarisk immunitet, så for at han kunne tiltales skulle Folketinget ophæve hans immunitet.[23] Sagen blev ikke formelt forelagt Folketinget af justitsminister Mattias Tesfaye idet et flertal i Folketinget forinden tilkendegav ikke at støtte en ophævelse af Frederiksens parlamentariske immunitet. Det er første gang at Folketinget har nægtet at ophæve et af sine medlemmers immunitet når det ikke har drejet sig om ytringer fremsat i Folketinget.[24] Danske dagblade sammenkædede i 2022 sigtelserne mod Frederiksen efter straffelovens paragraf 109 med sigtelser efter samme paragraf mod den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.[25][26][27] Straffelovens paragraf 109 fandt sidste gang anvendelse i 1980.[28]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Claus Hjort Frederiksen (2017), "Denmark in a rapidly changing security environment", Danish Foreign Policy Yearbook 2017: 23-30Wikidata Q110598053
  • Claus Hjort Frederiksen (2018), "The role of Denmark in a more complex security environment", Danish Foreign Policy Review 2018: 32-43Wikidata Q110639086
  • Claus Hjort Frederiksen (2019), "Danish defence in the midst of change", Danish Foreign Policy Review 2019: 32-45Wikidata Q110638935

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://www.altinget.dk/artikel/flere-markante-politikere-forlader-folketinget-se-hele-listen
  2. ^ Hvidtfeldt og Buch-Andersen, siderne 40-44.
  3. ^ Hvidtfeldt og Buch-Andersen, side 44.
  4. ^ Hvidtfeldt og Buch-Andersen, side 46.
  5. ^ Hvidtfeldt og Buch-Andersen, side 47.
  6. ^ Hvidtfeldt og Buch-Andersen, side 47-48.
  7. ^ Hvidtfeldt og Buch-Andersen, siderne 55–56.
  8. ^ Hvidtfeldt og Buch-Andersen, siderne 69-70.
  9. ^ a b "Claus Hjort Frederiksen (V)". Folketinget.
  10. ^ Flemming Hansen; Jette Hvidtfeldt (2008), Politik til tiden, Rødovre: Forlaget Sohn, s. 249, ISBN 978-87-91959-20-2Wikidata Q110875288
  11. ^ "Prismodtagere". Arkiveret fra originalen 26. marts 2010. Hentet 17. januar 2011.
  12. ^ DR P1 Orienterings webside med radioprogrammerne og Tynells metoderapport
  13. ^ Jesper Tynell vinder Cavlingprisen 2009 | Journalisten
  14. ^ Folketingsvalget den 15. september 2011, Danmarks Statistik, juni 2012, ISBN 978-87-501-1999-9Wikidata Q100155390
  15. ^ Folketingsvalget 18. juni 2015, Danmarks Statistik, marts 2016, ISBN 978-87-501-2232-6Wikidata Q100156036
  16. ^ Yang Jiang (12. februar 2020), Danmarks politik i forhold til kinesiske investeringer: Pragmatisk balancegang mellem voksende trusselsperspektiver, vol. 78, s. 43-53, doi:10.23865/INTPOL.V78.2058Wikidata Q110639289
  17. ^ Claus Hjort Frederiksen (2017), "Denmark in a rapidly changing security environment", Danish Foreign Policy Yearbook 2017: 23-30Wikidata Q110598053
  18. ^ Claus Hjort Frederiksen (2018), "The role of Denmark in a more complex security environment", Danish Foreign Policy Review 2018: 32-43Wikidata Q110639086
  19. ^ Claus Hjort Frederiksen (2019), "Danish defence in the midst of change", Danish Foreign Policy Review 2019: 32-45Wikidata Q110638935
  20. ^ Danmarks Statistik (september 2020), Folketingsvalget 5. juni 2019, Danmarks Statistik, ISBN 978-87-501-2361-3Wikidata Q110572968
  21. ^ Sebastian Myrup Hansen (27. juni 2019), Trine Bramsen med kæk gave til afgående ministerWikidata Q110559422
  22. ^ Nicolas S. Nielsen (14. januar 2022), "Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have delt statshemmeligheder", DR.dkWikidata Q110572887
  23. ^ Justitsministeriet (12. maj 2022), Rigsadvokaten indstiller tiltalerejsning i sagen mod Claus Hjort Frederiksen, JustitsministerietWikidata Q111975878
  24. ^ "FAKTA: Sag om Hjorts immunitet kan tages op igen senere", JydskeVestkysten, Ritzau, 19. maj 2022, hentet 24. maj 2022
  25. ^ "FE-chef Lars Findsen udstillet som cykeltyv over for toppolitikere". berlingske.dk. 2022-06-29. Hentet 2022-12-30.
  26. ^ "Kan Lars Findsen retsforfølges, når Claus Hjort slipper ?". nordtinget.dk. 2022-05-20. Hentet 2022-12-30.
  27. ^ "Claus Hjort og Lars Findsen må være skuffede, hvis de havde regnet med en tidlig julegave". politiken.dk. 2022-12-14. Hentet 2022-12-30.(abonnement nødvendigt)
  28. ^ "Støvet paragraf tages i brug for første gang i 40 år mod den fængslede spionchef". dr.dk. 2022-01-11. Hentet 2022-12-30.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]