Claus Jensen (fagforeningsmand)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Claus Jensen
Født 30. april 1964 (59 år)
Nationalitet Dansk
Børn 2
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Plade- og konstruktionssmed
Berømt for Formand hos Dansk Metal

Claus Jensen (født 30. april 1964) er en dansk fagforeningsmand, der siden september 2012 har været forbundsformand for Dansk Metal.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

I 1980 fik Claus Jensen læreplads på Odense Staalskibsværft (Lindøværftet) som plade- og konstruktionssmed. Efter læretiden fik han i 1985 ansættelse hos Wittenborg, hvor han tillids- og sikkerhedsrepræsentant. I 1990 vendte Jensen tilbage til Lindø. Indtil 2003 nåede han at blive fællestillidsrepræsentant og medlem af A/S bestyrelsen på værftet.

I 2003 tog Claus Jensen turen til København, hvor han blev valgt til faglig sekretær i Dansk Metals forbundshus. Året efter blev han Forbundssekretær i fagforeningens organisationssekretariat. I 2007 skiftede han til samme post i forhandlingssekretariatet. Den 1. december 2008 blev han valgt til næstformand for det private og offentlige arbejdsmarkedsområde. I 2009 blev han næstformand for hele Dansk Metal.

Ved forbundets kongres i september 2012 blev Claus Jensen valgt som ny forbundsformand, hvor han afløste Thorkild E. Jensen på posten.[1]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Dansk Metal har fået ny formand". TV2. 11. september 2012. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 17. juni 2013.