Cloetta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Cloëtta eller rettelig Brødrene Cloëttas Damp-Chokolade-Fabrik var en af Danmarks første chokoladefabrikker, stiftet 1862 af de schweiziske brødre Bernhard, Christoph og Nuttin Cloëtta.

I 1848 kom schweizeren Bernhard Cloëtta til København og to år efter ankom hans brødre Christoph og Nuttin. I 1862 grundlagde de tre driftige brødre en chokoladefabrik i Sortedamsmøllen, der baserede sig på de nyeste teknikker fra Paris. Brødrene solgte deres produkter fra en butik i byen, og chokoladerne blev hurtigt berømmet og efterspurgt for deres overlegne kvalitet. I 1865 blev fabrikken flyttet til Niels Hemmingsensgade. Efter Christophs Cloëttas død i 1897 rejste broderen Bernhard tilbage til Schweiz, mens Christophs enke og sønnen Fritz drev fabrikken videre. Chokoladefabrikken blev i 1901 udvidet endnu en gang med en ny stor bygning i Hørsholmsgade, hvorved fabrikken blev Nordens største. Fabriksbygningen var tegnet af arkitekten Ludvig Knudsen og findes endnu ved siden af den samtidige bygning for Schioldanns Stiftelse.

I 1873 blev der anlagt en filial i Malmø og i 1896 en i Kristiania.

Fabrikken kom på svenske hænder i 1917, hvor Svenska Chokladsfabrik AB overtog aktiemajoriteten fra Cloëtta-familien, og i 2000 gik Cloëtta sammen med en anden chokoladefabrik, finske Fazer, under navnet Cloetta Fazer. Ved udgangen af 2008 blev Fazer igen en del af Fazer-koncernen, mens Cloetta blev et selvstændigt børsnoteret selskab noteret på Stockholmsbörsen 8. december 2008. I december 2011 fusionerede Cloetta med Leaf og koncernen fik navnet Cloetta AB.

DanskSpire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Denne artikel er mærket geografiske koordinater mangler og der er defineret et hovedkvarter
Pt. kan skabelonen, som sættes denne besked, ikke håndtere geografiske koordinater på et hovedkvarter. Men der arbejdes på sagen. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.