Commedia dell'arte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Harlekin og Columbine

Den italienske maskekomedie, la commedia dell'arte (pantomimeteater), opstod i 1500-tallet som del af "karnevalstraditionen".

Fælles for commedia dell'arte-forestillingerne er, at de er komedier med pointer "under bæltestedet" med en temmelig erotisk/vulgær undertone, og at de ikke er nedskrevne.

Relationerne mellem de forskellige roller ligger fast. En skuespiller i et commedia dell'arte kompagni har én rolle, som udvikles gennem hele livet.

Oversat fra italiensk betyder commedia dell’arte komediekunst eller den professionelle komedie. Commedia dell’arte tog sit udgangspunkt i den første halvdel af 1500-tallet (renæssancen) i Italien. Først spillede man gamle græske tragedier på originalsproget eller latin. Men mange af datidens forfattere fik idéen til at spille nutidige komedier efter gamle idealer på italiensk i stedet. Machiavelli skrev bl.a. nye komedier.

De nye komedier krævede nye skuespillere til de folkelige og komiske roller. Tidligere havde det været adelen, der spillede teater for hinanden, men de kunne ikke nedlade sig til at spille simple, vulgære eller folkelige karakterer. Det kunne hofnarrene til gengæld være de rette til. Hofnarrene fik hurtigt stjernestatus hos fyrstene, da de besad de rigtige egenskaber til rollen: De var nemlig kreative, spillede musik, dansede og havde en virkelighedfornemmelse til at kunne føre rollerne ud i livet. Men den nye komediestil bredte sig også uden for adelens cirkler. Hofnarre, cirkusartister, gøglere og linedansere udgjorde et omrejsende teater, hvor comedia dell'arte-optrin var en del af forestillingen.

I begyndelsen var der kun mænd med i teateret. Prostituerede måtte godt være med, da skuespiller var et lavt rangeret erhverv. Langsomt blev der dannet trupper, der havde samme karaktertræk som familier. Den enkelte skuespiller skiftede roller i takt med alderen. Trupperne rejste fra by til by i kærrer, som både fungerede som transportmiddel, sovested og scene for skuespillerne.

Penge og sex er tilbagevendende temaer i commedia dell'arten, ligesom "den mindre kloge narrer den lærde" .

Persongalleri[redigér | redigér wikikode]

Fordi man ikke havde en færdigskrevet tekst med alle replikker, men i stedet et scenario, bestod forestillingen udelukkende af improvisationer. Derfor var der også nogle faste persontyper med, som det var muligt at improvisere ud fra. Rollerne blev spillet af de samme skuespillere i årevis, så man kunne nemt variere og perfektionere dem. Alle rollerne bar en maske og et kostume. Disse brugtes som regel til at understrege personens karakteristika.

Dansk-norske Ludvig Holberg og franske Molière var begge kraftigt inspireret af den italienske Commedia dell'Arte, og hinanden i øvrigt, og derfor kan mange af personerne genkendes og krydshenvises i deres værker igennem tiden.

De besiddende[redigér | redigér wikikode]

De besiddende var i starten fyrsten, men da det var risikabelt at kritisere magthavere, blev han senere til den gamle og rige købmand Pantalone. Pantalone var gammel og gerrig, og han repræsenterede derfor ofte griskhed og nydelsessyge. Hans kostume er som regel udstyret med en stor pengepung foran skridtet eller et meget langt og voluminøst kalvekrøs, som gik helt ned til skridtet - begge dele for at henlede opmærksomheden på hans kraftige seksualdrift.

En pendant er som regel Holbergs gamle gårdmand Jeronimus i eksempelvis "Juule-Stuen" (1724), samt Molières Harpagon i "Den gerrige" (1668).

Snylterne[redigér | redigér wikikode]

Snylterne var blandt andre doktoren (Il Dottore) og kaptajnen (Il Capitano). De blev kaldt snyltere, fordi de ville snylte sig op i hierarkiet - oftest ved at gifte sig med den rige overklasses døtre. Doktoren var den lærde, og kaptajnen var den stærke og modige. Men det viste sig til tider, at deres visdom, styrke og mod var falske, når det virkelig gjaldt.

Hos Holberg er snylterne ofte naboer eller andre almindelige borgere i byen.

De unge elskende[redigér | redigér wikikode]

Kærligheden betyder alt i disse komediespil, og omdrejningspunktet er derfor ofte de unge elskende. De er som regel børn af middel- eller overklassen, og de elsker hinanden (nærmest) betingelsesløst. Men deres forældre - ofte er datteren barn af "de besiddende" som eksempelvis Pantalone - har andre planer med dem. De vil nemlig gerne have deres smukke datter gift med en den kloge doktor, den modige kaptajn eller tilsvarende. Men de unge vil kun have hinanden og den ægte kærlighed.

Typiske navne i Commedia dell'Arte er Flaminia til den unge kvinde og Flavio til den unge mand. I Holbergs komedier hedder den unge mand som regel Leander, og kvinden hedder ofte Leonore.

Tjenestefolkene[redigér | redigér wikikode]

Tjenestefolkene er opfindsomme, intrigante og ublu typer - og de er ofte heltene i historien. Af tjenestefolkene kender vi i dag bedst Harlekin, den rappe tjener med lapper på tøjet, den yndige tjenestepige Kolumbine og den hvidklædte tjener Pedrolino, der i dag kendes som Pjerrot. De kan med deres luner og intriger snøre hele byen, og derfor kan de også løse "de unge elskendes" problemer med både kærlighed og penge.

I Holberg hedder tjenestefolkene som regel Henrik og Pernille, hvor det dog oftest er Pernille, der spinder intrigerne, og Henrik, der hjælper til.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Efter sin storhedstid i renæssancen udvandes commedia dell'arte-formen, fordi den magtfulde kirke fordriver kompagnierne til udlandet på grund af deres vulgære stil, og fordi de gør grin med magthaverne.

I dag[redigér | redigér wikikode]

En forfinet udgave af maskekomedien ses i dag i Pantomimeteatret i Tivoli, København, men selv om temaerne går igen her – kærlighed og penge – er den rå, folkelige og vulgære commedia dell'arte renset bort.

Figurerne[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]