Comorerne

Union des Comores Udzima wa Komori اتحاد القمر
Flag Nationalvåben
Motto: Unité, Justice, Progrès (fransk: Enhed, Retfærdighed, Fremskridt)
Nationalmelodi: Udzima wa ya Masiwa
Hovedstad og største by	Moroni 11°41′S 43°16′Ø
Officielle sprog	Shikomor, arabisk, fransk
Regeringsform	Republik
Uafhængighed
Areal
• Total	2.170 km2  (nr. 170)
• Vand (%)	Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået 2005	671.247 (nr. 158)
• Tæthed	309,3/km2  (nr. 23)
Valuta	Comorisk franc (KMF)
Tidszone	UTC+3
• Sommertid	UTC+3
Internetdomæne	.km
Telefonkode	+269
ISO 3166-kode	KM, COM, 174

Kort over Comorerne.

Comorerne er en øgruppe i det Indiske Ocean i Mozambique-kanalens nordlige udmunding mellem Madagaskars nordspids og det afrikanske kontinent. De fleste af øerne begrænser sig til små koralrev, men de fire største, Grande Comore, Anjouan, Mayotte og Mohéli er af vulkansk oprindelse og udgør hovedparten af arealet. Øerne ligger på 12 grader sydlig bredde og 44 grader østlig længde.

Republikken Comorerne består af øerne Grande Comore, Anjouan og Mohéli, mens Mayotte er et fransk departement.

Landet omtales i Jan Kjærstads Wergeland-trilogi.

Historie

Araberne har kendt til Comorerne siden 2. århundrede e.Kr., og selv efter at europæerne opdagede øgruppen i det 16. århundrede, fungerede de stadig som handelsstation for araberne, der brugte øerne som terminal for slaver og krydderier.

I perioden 1843-1909 var landet en koloni under Frankrig, der 1947 gav landet status som oversøisk territorium, og i 1961 fik landet indre selvstyre. Efter en afstemning erklærede landet sig suveræn østat, og den endelige selvstændighed blev skænket i 1975. Året efter valgte Mayotte dog at trække sig ud og atter slutte sig til Frankrig.

I al den tid, landet har været selvstændigt, har det oplevet ikke mindre end 20 politiske kup; i 1992 omstødte præsident Djohar forfatningen, men desværre satte det ikke bom for de mange uroligheder, der hærgede landet. I 1995 slog et statskup fejl.

I 1996 blev Mohamed Taki Abdoulkarim, en konkurrent til Djohar, valgt til præsident. Han indførte en islamisk forfatning og gjorde landet til et teokrati; efter Takis død faldt magten i 1999 i hænderne på oberst Assoumane.

Økonomi

Økonomien er i store problemer. Manglende udenlandske investeringer som følge af det ustabile politiske styre har overladt den lille landbrugsbefolkning til sig selv. Der dyrkes vanilje, kryddernelliker, kaffe, sisal, kopra, maniok, ris, majs og kakao foruden blomster beregnet til fremstilling af parfume.

Store arealer landbrugsland går tabt på grund af erosion. Det meste af jorden består af sort basaltmateriale, der gør den porøs, hvilket er hovedårsagen til erosionen. Det store fåre- og gedehold samt mangelen på konturpløjning bidrager til problemet.

Terræn og miljø

Øerne er fortrinsvis stejle. På øen Grande Comore ligger den endnu aktive vulkan Mt. Katala, der med sine 2.361 meter danner landets højeste punkt. Den porøse basaltjord dræner landet for overfladevand og er skyld i, at der kun på de øverste skråninger kan eksistere regnskov.

Kilder

• Geographica – Det Store Verdenskort med Landefakta, forlaget Könemann, Tyskland 2003, ISBN 3-8331-1213-1
• Hvad enhver dansker bør vide, Gyldendal, Ljubljana 2006, ISBN 87-02-04092-1
• Lademanns Leksikon, Lademanns forlag, København 2001, ISBN 87-15-06398-4

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Comorerne

• The World Factbook om Comorerne

Spire Denne artikel om afrikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.