Concertgebouw

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. mar. 2013, 06:28 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 21 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q849957)
Concertgebouw
Concertgebouw i 1902

Concertgebouw er et koncerthus i Amsterdam, Holland. Det hollandske ord "concertgebouw" betyder direkte oversat koncertbygning. Grundet bygningens meget gode akustik, anses Concertgebouw for et af de tre bedste koncerthuse i verden sammen med Bostons Symphony Hall og Musikverein i Wien.[1]

Historie

Arkitekten på bygningen var Adolf Leonard van Gendt, der bl.a. var inspireret af Neue Gewandhaus i Leipzig, der blev bygget to år tidligere (og ødelagt i 1943). Byggeriet begyndte i 1883 på en plads der på det tidspunkt var udenfor byen i Amstelveen. 2.186 piller 12-13 meter lange blev drevet ned i jorden for at understøtte bygningen. Huset åbnede den 11. april 1888, med en åbningskoncert hvor 120 musikere og et kor på 500 sangere optrådte med værker af Wagner, Händel, Bach og Beethoven.

Husorkestret i Concertgebouw er Royal Concertgebouw Orchestra (Koninklijk Concertgebouworkest), der gav deres første koncert i bygningen den 3. november 1888 som Concertgebouw Orchestra (Concertgebouworkest).

Grote Zaal ("Store sal") kan huse 2.037 tilskuere, og er 44 m lang, 28 m bred og 17 m høj. Salens rumklang er 2,8 sek. uden publikum, 2,2 sek. med publikum hvilket gør den ideel for musik fra den sene romantiske periode som værker af Mahler. Dettte karakteristika gør den dog mindre velegnet til opførelse af moderne musik, grupper som The Who og Pink Floyd optrådte der i 1960'erne.

Bag hovedhallen ligger en mindre oval scene Kleine Zaal ("Lille sal"), der har 478 sæder. Kleine Zaal er 20 m lang og 15 m bred. Dets mere intime rum gør den velegnet til kammermusik og lieder.

Referencer

  1. ^ Tapio Lahti and Henrik Möller. "Concert Hall Acoustics and the Computer". ARK -The Finnish Architectural Review. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)

Eksterne links

Wikimedia Commons har medier relateret til:

52°21′22.46″N 4°52′44.72″Ø / 52.3562389°N 4.8790889°Ø / 52.3562389; 4.8790889