Conquistador

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. feb. 2014, 00:35 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Ret link til commons)
Conquistadores-monumentet i Lissabon i Portugal

Conquistadorer, "erobrere", er den betegnelse historien har givet de første europæere der, fortrinsvis med rødder på den iberiske halvø, ankom i den nye verden.

Den typiske "conquistador",er gerne blevet fremstillet som spanske adelsmænd til hest og med puf-ærmer, sværd og brystkyras og den typiske morion-hjelm på hovedet, loyal overfor den Spanske krone som havde sendt dem ud for at hente rigdomme til Spanien. Det er af flere grunde ikke en særligt dækkende beskrivelse. For at forstå lidt mere om conquistadorene må man se på den historiske baggrund, de trådte ud af.

Omkring år 1500 var den iberiske halvø inddelt i fire kongeriger, Aragonien (nogenlunde svarende til det der i dag er Catalonien), Kastilien, det lille baskiske kongerige Navarra, og Portugal. I år 1492 have den kastiliansk/aragonske alliance overvundet det sidste mauriske kongerige Granada og Navarra blev i 1512 indlemmet i Aragonien. På grund af ægteskabet mellem Dronningen Isabella af Kastilien og Kong Ferdinand af Aragonien tilfaldt de tre riger i 1516 deres dattersøn Carlos, og kongeriget Spanien var samlet.

Conquistadorene var altså ikke spaniere, kun i den forstand at de kom fra den hispaniske eller iberiske halvø, men ikke af nationalitet. De var kastilianere, aragonesere, og baskere, og de talte, akkurat som spaniere i dag, forskellige sprog og havde forskellige traditioner. I løbet af den femhundrede år lange kamp mod maurerne havde spanierne opbygget et feudalt system hvorigennem adelsmænd stod for opbygningen af mindre hære til at deltage i den fælles kristne hær. En hær var altså ikke først og fremmest loyal overfor en nation, men overfor den adelsmand der ledte dem. Det gjaldt også Conquistadorene.

Den gruppe mænd som var med på de elleve skibe der udgjorde Hernán Cortés' ekspedition var ikke nogen homogen gruppe. Det var en gruppe herremænd, hvoraf nogle var adelige Hidalgoer og næsten ligestillede med Cortés (som var ekspeditionens leder i kraft af sine penge og forbindelser) og andre var længere nede af den feudale rangstige, og deres respektive hushold af tjenere, pager og lejesoldater, og sømænd. Alle var de på jagt efter chancer for at stige op ad rangstigen og sikre sig nogle af de privilegier og rigdomme i form af guld og nye jordbesiddelser som var kolonisationens drivkraft. De forskellige herremænds status fremgår af Bernal Díaz del Castillos beskrivelse af hvordan der var forskel på deres hushold, nogle, som f.eks. Alvarado brødrene havde bemandet deres egne skibe og medbragte heste og slaver. Det er således et ofte overset faktum at der var indtil flere medlemmer af ekspeditionen med afrikanske rødder, nogle som pager og slaver og andre som frie mænd, en af disse var for eksempel den tidligere slave Juan Garrido.

Den første spanske erobring i Amerika var øen Hispaniola. Derfra erobrede Juan Ponce de León Puerto Rico og Diego Velasquez indtog Cuba. Den første bebyggelse på fastlandet var Darién i Panama, bosat af Vasco Núñez de Balboa i 1512.

Den mest succesrige conquistador var Hernán Cortés, der i 1520-1521, sammen med indianske allierede, løb det aztekiske rige over ende og dermed gjorde Mexico (på den tid Nyspanien) til en del af det spanske rige. Francisco Pizarros erobring af Inka-riget var af tilsvarende vigtighed.

Dernæst medførte rygterne om de gyldne byer (Cibola i Nordamerika og El Dorado i Sydamerika), at flere ekspeditioner blev udsendt, men mange af dem vendte tilbage uden at have nået deres mål, eller fundet det, men konstateret at det var af langt mindre værdi, end man havde håbet på.

Nogle spaniere, især præsten Bartolomé de las Casas forsvarede den indfødte indianske befolkning mod conquistadorernes misbrug. Den indfødte befolkning blev behandlet grusomt af mange conquistadorer, i de områder som conquistadorene besøgte eller erobrede; indbyggerne blev dræbt, gjort til slaver eller misbrugt på anden vis. I 1542 vedtog man nogle nyspanske koloniale love for at beskytte indianerne. I 1552 udgav Bartolomé de las Casas Kortfattet beretning om ødelæggelsen af Vestindien (Brevísima relación de la destrucción de las Indias), som af de andre europæiske kolonimagter, Spaniens rivaler, blev brugt til at kritisere Spaniens rolle.[1]

Herunder en oversigt over conquistadorer og andre spanske opdagelsesrejsende, med angivelse af periode og erobret eller opdaget sted:

Se også

Kilder

  • Restall, Matthew. 2003. Seven Myths of the Spanish Conquest. Oxford University Press.
  • Nielsen, Jesper. 2001. Under Slangehimlen. Aschehoug.

Referencer

  1. ^ "Mirror of the Cruel and Horrible Spanish Tyranny Perpetrated in the Netherlands, by the Tyrant, the Duke of Alba, and Other Commanders of King Philip II". World Digital Library. 1620. Hentet 2013-08-27.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Conquistador&oldid=7509810"