Constantijn Huygens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Constantijn Huygens.

Constantijn Huygens (4. september 1596 i Haag - 28. marts 1687 sammesteds) var en nederlandsk forfatter. Han var far til Christian Huygens.

Hans fader var statsrådets sekretær og opdrog ligeledes sin søn til at indtage en fremragende stilling i statens tjeneste. Han foretog flere rejser med hollandske gesandtskaber såvel til Italien som til England. I 1625 udnævnte prins Frederik Henrik ham til sin privatsekretær, og 1630 gjorde han ham tillige til rådsherre og regnemester, og i denne egenskab tjente han Huset Oranien under vekslende regenter indtil sin høje alderdom. Huygens' første litterære arbejde: Doris oft Herdersklachte var et digt i hyrdestil, men farvet af personlige oplevelser. Så fulgte Ses boecken van de ledighe uren (1625) og forskellige religiøse betragtninger, således en forklaring af de 12 artikler i den kristelige tro. Skønt han var indført i den Hooftske kreds, viste han dog en afgjort forkærlighed for Jacob Cats, hvem han stod nærmere i anskuelser og følelser såvel på det religiøse som på det borgerlige område. Af hans senere skrifter nævner vi: Eufrasia Oogh-en-troost aen Parthenine, bejaerde maeghd: over de verduijsteringh van haer een ooghe (1647) og Heijlige dagen (1648). Også et lystspil Trijntje Cornelis og en samling bryllupsdigte skyldes ham. Han er ofte noget plat og usikker i sin smag; hans flugt går ikke højt, men i et stykke som Trijntje Cornelis, hvis fabel er lånt fra Decameron, udfolder han en djærv og bred folkelig lystighed. Hans Mémoires udgavs af Jorissen (1883); en fuldstændig udgave af hans digte udkom i Groningen 1892 ff.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]