Constantin Meunier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Constantin Meunier

Constantin Meunier - Painted self-portrait.jpeg

Personlig information
Født 12. april 1831Rediger på Wikidata
EtterbeekRediger på Wikidata
Død 4. april 1905 (73 år)Rediger på Wikidata
Region BruxellesRediger på Wikidata
Gravsted Ixelles KirkegaårdRediger på Wikidata
Søskende Jean-Baptiste MeunierRediger på Wikidata
Barn Karl MeunierRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Académie Royale des Beaux-Arts,
Académie des beaux-artsRediger på Wikidata
Elev af François-Joseph NavezRediger på Wikidata
Medlem af Kunst van HedenRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, billedhuggerRediger på Wikidata
Kendte værker I det sorte LandRediger på Wikidata
Bevægelse RealismeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Constantin Meunier (født 12. april 1831 i Mesbeck ved Bryssel, død 4. april 1905 i Bryssel) var en belgisk billedhugger og maler.

Meunier førtes ind på kunststudiet under sin ældre broder, kobberstikkeren J.B. Meunier, og uddannede sig til billedhugger på Bryssel-Akademiet og under Fraikin uden dog i længden at føle sig tilfredsstillet ved de tilvante skønhedsformer, han her oplærtes i. Under De Grouxs kyndige vejledning øvede han sig som maler og vandt snart navn som sådan; han malede »Trappistbegravelse« (Mus. i Courtrai), »D. hell. Frantz’ Henrykkelse« (Kirken i Xhendelesse), »St. Stefan’s Martyrium« (1868, Mus. i Gent), »Brabantske Bønder forsvarer sig 1797« (Mus. i Bryssel), Fresker i St-Josefskirken i Louvain, »Pieta« m. m., Arbejder, baarne af ægte Følelse og hørende til moderne religiøs Kunsts bedste Ydelser i Belgien. En Rejse 1880 til Bjergværksegnene mellem Charleroi og Liège (hvor han senere slog sig ned) vakte den Interesse for dette Kullands Natur og sociale Liv, der blev Nerven i hans senere Produktion; i adskillige Billeder (Akvareller, Tegninger), »I det sorte Land« (Luxembourg Mus.), »Pudlen« (Dresdens Gal.) etc., har han skildret Naturen der med dens Hundreder af Højovne, dens Kuldynger og dens slidende Arbejderes Liv. Fra 1885 kaster M. sig igen efter 30 Aars Forløb over Skulpturen: »Hammersmeden« (1886, Berlins Nationalgal.) er den første i Rk. af hans berømte Skulpturer (oftest Bronzestatuetter), hvori han har skabt Arbejdertypen, en moderne Arbejderskikkelse med noget af den antikke Atlettypes Linievirkning over sig, men dog realistisk udformet med dybt rammende Karakteristik, og paa sin Vis overført Millet’s Skildring af Arbejdernes Liv paa Skulpturens Omraade; herefter »Pudler« (Museet i Bryssel), Gruppen »Grubegas« (Mus. i Bryssel), »Den fortabte Søn« (Berlins Nationalgal.) etc. M. planlagde et mægtigt »Arbejdets Monument« i Statuer og Relieffer, det blev aldrig færdigt; de bedste af Reliefferne kom til Luxembourg-Mus. og Mus. i Bryssel; andre udstilledes i det fri i denne By. Heller ikke det sammen med Charpentier i Paris paabegyndte Monument for E. Zola naaede Fuldendelsen. 1882 blev M. Prof. i Louvain. Et halvt Dusin af de M.’ske Bronzer findes nu i Dresdens Albertinum; i Bronzestatuetten »Arbejder« saas paa den intern. Kunstudstill. i Kbhvn 1897 en god Prøve paa hans Kunst. Ny Carlsberg Glyptotek har efterhaanden erhvervet sig en fortrinlig Samling af denne berømte Kunstners Skulpturer: Bronzestatuerne »Støberiarbejdere«. »Saamand«, »Havnearbejder«, Gipsrelieffet »Smelteriarbejdere« (et af de fire Relieffer til Fodstykket af »Arbejdets Monument«), Bronzegruppen »Moderkærlighed«, Gipsgruppen »Den fortabte Søn« o. s. fr., endvidere i 1908 en stor Mængde Statuetter, Relieffer og Grupper.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.