Consul
For alternative betydninger, se Konsul.
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik. Consulerne var oprindelig både ledere af hæren, når den drog i krig og udøvere af en række embedshandlinger. Efterhånden gled nogle af funktionerne over til de lavere embeder og efter 367 f.kr. var consulernes vigtigste opgaver i fredstid at lede forhandlingerne på Folkeforsamlingen (Rom) og i Senatet.
Consulerne valgtes for ét år ad gangen, men i republikkens såkaldte kriseår efter ca. 90 f.kr opnåede flere genvalg. Under kejserdømmet fortsatte stillingen som consul, og blev i begyndelsen ofte beklædt af kejseren selv, men reduceredes snart til en ærestitel eller underordnet administrativ funktion.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Liste over romerske consuler 166-31 f. Kr. Arkiveret 6. oktober 2007 hos Wayback Machine (engelsk)
|