Consul

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Konsul.
rmn-military-header.png

Romerske kongerige
753 f.Kr.509 f.Kr.
Romerske republik
509 f.Kr.27 f.Kr.
Romerriget
27 f.Kr.1453

Principatet
Vestromerske rige
Dominatet
Byzantinske Rige
Almindelige magistrater
Consul
Proconsul
Praetor
Propraetor
Censor
Folketribun
Ædil
Kvæstor
Særlige magistrater
Diktator
Kavalleriets mester
Militære tribuner
Interrex
Decemvir
Triumvir
Titler og æresbevisninger
Romersk kejser
Augustus
Cæsar
Præfekt
Tetrarkiet
Dux
Magister militum
Princeps senatus
Pontifex maximus
Roms præfekt
Imperator
Legat
Liktor
Institutioner og love
Roms forfatning
Det romerske Senat
Folkeforsamlingen
Magistrat
Cursus honorum
Auctoritas
Romerret
Mos majorum
Romersk borger
Imperium
Potestas
Del af historieportalen

Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik. Consulerne var oprindelig både ledere af hæren, når den drog i krig og udøvere af en række embedshandlinger. Efterhånden gled nogle af funktionerne over til de lavere embeder og efter 367 f.kr. var consulernes vigtigste opgaver i fredstid at lede forhandlingerne på Folkeforsamlingen (Rom) og i Senatet.

Consulerne valgtes for ét år ad gangen, men i republikkens såkaldte kriseår efter ca. 90 f.kr opnåede flere genvalg. Under kejserdømmet fortsatte stillingen som consul, og blev i begyndelsen ofte beklædt af kejseren selv, men reduceredes snart til en ærestitel eller underordnet administrativ funktion.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]