Corfitz Anton Ulfeldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Corfitz Anton Ulfeldt
Corfitz Anton Ulfeldt.jpg
Corfitz Anton Ulfeldt
Personlig information
Født 15. juni 1699Rediger på Wikidata
KronstadtRediger på Wikidata
Død 31. december 1769 (70 år)Rediger på Wikidata
WienRediger på Wikidata
Far Leo UlfeldtRediger på Wikidata
Mor Anna Maria UlfeldtRediger på Wikidata
Søskende Frantz Anton UlfeldtRediger på Wikidata
Barn Maria Wilhelmine von Thun und HohensteinRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Diplomat, politikerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Den gyldne Vlies (6. januar 1744)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Corfitz Anton[1] rigsgreve Ulfeldt (også stavet Uhlefeld, Ulfeld) (født 15. juni 1699 i Kronstadt, død 31. december 1769 i Wien) var en østrigsk statsmand og diplomat. Med hans død uddøde slægten Ulfeldt på mandslinjen.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af Leo Ulfeldt og Anna Maria Ulfeldt, født Sinzendorf, og broder til Frantz Anton Ulfeldt. Han deltog 1716 som ritmester i felttoget mod tyrkerne ved faderens regiment og var 1716-20 udenlands.

I 1724 blev Ulfeldt kejserlig-kongelig øverste kæmmerer, dvs. øverste finansembedsmand og 1. oktober virkelig rigshofråd ved administrationen i Wien. 1726 fik han titel af råd i den nedreøsterrigske regering.

Diplomat og udenrigsminister[redigér | redigér wikikode]

Dernæst slog Ulfeldt ind på en diplomatisk karriere ved kejserhoffet i Wien. Han blev 1728 Østrigs sendebud ved hoffet i Savoyen, 1733 bøhmisk komitialgesandt i Regensburg, generalbefuldmægtiget ved generalstaterne i Haag, og fra 1739 til 1741 havde han den vigtige og prekære post som ambassadør i Konstantinopel ("storambassadør ved den ottomanniske port").

I august 1741 blev Ulfeldt virkelig konferenceminister, dvs. en del af selve regeringen og inderkredsen ("konferencen") omkring kejserinde Maria Theresia, og i februar 1742 nåede han det højeste udenrigspolitiske embede, idet han efterfulgte Johann Christoph von Bartenstein som ledende minister for de udenrigske anliggender. Denne post bevarede han til 1753, hvor han blev afløst af Wenzel Anton von Kaunitz-Rietberg.

Dermed lykkedes det for Corfitz Anton at få den store internationale og udenrigspolitiske karriere, som var glippet for hans forfader Corfitz Ulfeldt.[2]

Andre embeder i de habsburgske lande[redigér | redigér wikikode]

Ulfeldt var i 1734 blevet gehejmeråd og var den 6. januar 1744 blevet dekoreret med ordenen af Det gyldne Vlies. Han havde også en række sekundære stillinger i de forskellige habsburgske lande: Fra 1742 var han kgl. ungarsk hof- og statskansler, fra maj 1743 Oberst-Erbland und Silberkämmerer i Bøhmen og generalpostdirektør i Arvelandene. Samme år blev han optaget i det steierske landmandsskab.

Efter sin afgang i 1753 forlod han helt statstjenesten og helligede sig livet som herremand, for han ejede godserne Goltzsch, Jendkau, Hostaschow, Prodlitz og Ottaslawitz.

Ægteskaber[redigér | redigér wikikode]

Ulfeldt var første gang gift med Maria Anna von Virmont, der var datter af grev Damian Hugo von Virmont zu Neersen og Johanna Petronella Victoria von Nesselrode, og som efter et kort ægteskab døde den 19. december 1731.

Ulfeldt giftede sig anden gang den 16. april 1743 med Marie Elisabeth prinsesse af Lobkowicz (født 23. november 1726, død 29. juli 1786), datter af fyrste Philipp Hyazinth von Lobkowicz og Anna Maria Wilhelmine grevinde von Althann. I dette ægteskab fik han to døtre, mens deres søn Johann Baptist døde som spæd, hvorfor slægten Ulfeldt uddøde med ham.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnerækkefølge "Corfitz Anton" ifølge omtale i Danmarks Adels Aarbog, Personalhistorisk Tidsskrift, Historisk Tidsskrift, Danske Magazin, Biographisches Lexikon des Kaisertums Österreich (1883, bind 48) og omtale i danske historiske bøger. Allgemeine Deutsche Biographie (1895, bind 39) benytter derimod "Anton Corfitz" i teksten, mens selve opslagsordet er "Ulfeldt, Corfiz Graf", dvs. med Corfitz som det primære navn.
  2. ^ Elisabeth Strandberg (2001). "Kong Christian IV og Ulfeldt-familiens forbindelser til de tjekkiske lande". Dansk-tjekkisk DIALOG (april): 4. Digitaliseret udgave