Coronaviruspandemien i 2019-2020

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
     100.000+ bekræftede tilfælde      10.000-99.999 bekræftede tilfælde      1.000–9.999 bekræftede tilfælde      100–999 bekræftede tilfælde      10–99 bekræftede tilfælde      1–9 bekræftede tilfælde
Smittetilfælde i Kina

Coronaviruspandemien i 2019-2020 er en pandemi af luftvejsinfektionen COVID-19, der skyldes coronavirussen SARS-CoV-2. Sygdommen blev oprindeligt identificeret i december 2019 i byen Wuhan i det centrale Kina efter at mange mennesker, af ukendte årsager fik lungebetændelse. Disse mennesker var primært knyttet til salgsboderne på Huanan Seafood Market (華南 海鮮 市場), som også sælger levende dyr.[1][kilde mangler] Kinesiske forskere isolerede derefter en ny coronavirus, betegnet SARS-CoV-2, hvis gensekvens har vist sig at svare mindst 70% til den hos SARS-CoV. Den har dog endnu ikke vist sig at være lige så alvorlig eller dødbringende som SARS. Fra Wuhan spredte virussen sig til provinsen Hubei og dele af det øvrige Kina-, sig herfra til mange andre lande. Torsdag aften 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19-udbruddet for en international sundhedskrise.[2]Virus er fundet og har spredt sig på alle kontinenter undtagen Antarktis.

Per 2. april 2020 var der på verdensplan rapporteret om 928.437 tilfælde og 46.891 døde.[3] Per 2. april 2020 er 3.386 personer i Danmark bekræftet med COVID-19, og derudover er 117 personer på Færøerne testet positiv.[4][5][6] Per 11. marts var ti indlagt og to personer i kritisk tilstand.[7] Den første smittede dansker er erklæret rask igen, ligesom mere end halvdelen af de smittede på verdensplan.[8]

Virussens oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Den 20. januar 2020 bekræftede de kinesiske myndigheder og WHO at virussen kan smitte fra menneske til menneske.[9] Den 22. januar havde virussen spredt sig til Bangkok, Tokyo, Sydkorea, Beijing, Shanghai, Guangdong-provinsen, Taiwan og staten Washington i USA; dødstallet var på 9 døde og over 400 smittede.[10][11][12][13][14] Den 15. februar havde virussen spredt sig til 28 lande Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien, Egypten, Belgien, Finland, Sydkorea, Singapore, Taiwan, Vietnam, Storbritannien, Macau, Indien, Filippinerne, Rusland og Egypten. I Kina har i 66.492 smittede mens 1500 mennesker har mistet livet.[15] De første danske smittede havde haft forbindelse til Norditalien.

Torsdag aften 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19-udbruddet for en international sundhedskrise.[2] Per 2. marts 2020 er WHO's strategi stadig at inddæmme sygdommen.[16]

Den 22. januar 2020 udgav Journal of Medical Virology en rapport med en genomisk analyse, som overvejer, at slanger i Wuhan-området er "the most probable wildlife animal reservoir" for virusen; mere forskning er dog påkrævet.[17][18] En homolog rekombinationshændelse[19] kan have blandet en "clade A" (flagermus SARS-lignende vira CoVZC45 og CoVZXC21) virus med RNA binding domain[20] af en indtil videre ukendt Beta-CoV.[21][22]

SARS-CoV-2's formodede genomorganisation. (GenBank-nummer MN908947)[23]

Isolaten Wuhan-Hu-1 (GenBank-nummer MN908947[23]) af 2019-nCoV viser store fylogenetiske ligheder med to coronavirus-isolater fra kinesiske flagermus, som blev karakteriseret i 2015 og 2017.[24] Isolatens virusgenom omfatter 29.875 bp med 281 bp henholdsvis 325 bp lange uoversatte områder ved 5'-enden og henholdsvis 3'-enden. De formodede kodende områder fordeler sig på 10 proteiner: en 7096 lang aminosyre (AS) ORF1ab-polyprotein, en 1282 AS lang overflade-glykoprotein (S), et 75 AS hylsterprotein (E), 222 AS membranglykoprotein (M), en 419 AS nukleokapsid-fosfoprotein og yderligere 5 proteiner (ORF3a, ORF6, ORF7a, ORF8 og ORF10). Disse udgør genfølgen i SARS-virus og alle coronavira.[25]

Diagnose[redigér | redigér wikikode]

Diagnose af COVID-19 kunne under udbruddet foretages på et hospital ved podning med en vatpind, der derefter kunne sendes til undersøgelse.[26] Læger i Kina har også benyttet CT-skanning af lungerne.[27][28]

I Sydkorea diagnosticerede man folk i stor skala og her organiserede man drive-in-diagnosticering. Personerne behøvede ikke at forlade deres bil, da prøvetagningen foregik gennem den nedrullede bilrude.[29] Denne metode blev i marts 2020 efterlignet af Aarhus Universitetshospital.[30] Den 10. marts 2020 var der også indført drive-in-test ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde.[31]

Test for antistoffer var under udvikling tidligt under pandemien,[32] og en ELISA-baseret metode blev beskrevet den 18. marts 2020.[33]

Forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Forebyggelse under udbruddet sker ved god hygiejne specielt ved hænder og åndedrættet, karantæne, isolation og smitteopsporing. Således er Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smitte "vask dine hænder ofte" og "host eller nys i ærmet".[34]

Begrænsning af fysisk/social kontakt[redigér | redigér wikikode]

Begrænsningen af fysisk/social kontakt kan ske ved at undgå håndtryk, kys og kram.[35] Begrænsningen kan også ske ved at neddrosle social aktivitet ved aflysning af arrangementer, lukning af skoler, kulturinstitutioner og restriktioner på antallet af personer der må samles, opfordring til begrænsning af brug af kollektiv transport.

Sundhedsstyrelsens strategirapport af 5. marts 2020 anbefalede "opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, busser og S-tog fx cykel" og "undgå offentlig transport i myldretid" samt "henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus mv".[36] Den 10. marts begyndte den danske regering at opfordre rejsende til at rejse uden for myldretid og til at benytte cyklen ved kortere ture fremfor kollektiv transport. Derudover blev udbydere af kollektiv transport bedt om at sørge for at folk ikke stod tæt, for eksempel ved indsættelse af flere tog og busser.[37]

God hosteetikette[redigér | redigér wikikode]

God hosteetikette kan ske ved at man nyser eller hoster i ærmet. De danske myndigheder anbefaler at hvis man har hoste, let feber eller forkølelse bliver man hjemme.[35]

God håndhygiejne[redigér | redigér wikikode]

God håndhygiejne kan ske ved at vaske hænderne tit eller ved brug af håndsprit.[35] Den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention anbefaler håndvaskning med vand og sæbe i 20 sekunder eller mere, og især efter hosten, nysen, næsepudsning.[38]

Sundhedsstyrelsens strategirapport af 5. marts 2020 anbefalede "obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige, togstationer, metro og S-tog".[36]

Tag hensyn til ældre og kronisk syge[redigér | redigér wikikode]

Ældre og kronisk syge kan blive hårdt ramt af COVID-19. Man skal holde afstand.[35]

Isolation[redigér | redigér wikikode]

Er man smittet, kommer man sædvanligvis i isolation så man undgår at smitte andre. Isolation er en foranstaltning som en læge iværksætter.[39]

Karantæne[redigér | redigér wikikode]

Person uden symptomer men med høj risiko for at være smittet kan komme i karantæne. Det er typisk personer der har været i tæt kontakt med en smittet person. Karantænen sker sædvanligvis i eget hjem, det vil sige som hjemmekarantæne, hvor man bliver bedt om at blive hjemme og undgå tæt kontakt til andre. Perioden kan vare 14 dage.[39]

I Danmark sættes karantænen i værk af Styrelsen for Patientsikkerhed. De sørger for daglig kontakt til karantæneramte og anbefaler at de karantæneramte bestiller mad via Internettet, dagligt har telefonisk kontakt til familien, får passet husdyr og ellers kontakter en læge hurtigt hvis symptomer opstår.[39]

Sundhedspersonale[redigér | redigér wikikode]

Bologna lufthavn med sundhedskontrol hvor kontrolløren bærer visir, maske og handsker.

Ved direkte patientkontakt anbefalede den danske Sundhedsstyrelse at sundhedspersonalet bar handsker, væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel, kirurgisk maske og visir/beskyttelsesbriller.[40]

Vaccine[redigér | redigér wikikode]

Der er per marts 2020 ingen godkendte vacciner, men det amerikanske National Institute of Health meddelte den 16. marts 2020 at et klinisk forsøg i fase 1 var gået i gang hos Kaiser Permanente Washington Health Research Institute i Seattle med en vaccine kaldet mRNA-1273. Over 6 uger ville 45 raske voksne frivillige gennemgå en forsøgsvaccination.[41]

Behandling[redigér | redigér wikikode]

"Flatten the curve": Der er en bekymring for at en hurtig udbredelse af smitten kan overvælde behandlingskapaciteten. Afbødning af pandemien ses som en strategi.

Ved milde tilfælde er den sygdomsramte normalt i hjemmekarantæne. I mere alvorlige tilfælde kan der ske indlæggelse på hospital hvor der kan gives ilttilskud og i særligt alvorlige tilfælde kan patienten sættes i respiratorbehandling.[26]

I begyndelsen af marts 2020 var der i Danmark 431 respiratorpladser og i for eksempel Region Hovedstaden 139 pladser med respirator.[42] På baggrund af udviklingen af antallet af smittede med en forventet pukkel af kritiske patienter blev der fundet flere respiratorer.

Forsøgsbehandlinger[redigér | redigér wikikode]

Der var per februar 2020 ingen godkendt medicinsk behandling, men en længere række kliniske forsøg med forsøgsbehandlinger blev sat i værk for at undersøge forskellige former for behandling.[43] Det gjaldt specielt i Kina og for antimalariamidlet klorokin.[44] Et enkelt in vitro-studie der blev udgivet i begyndelsen af februar 2020 viste en effekt,[45] hvilket fik eksperter til at gøre sig forhåbninger om at det kunne have en effekt som lægemiddel.[46] Rygterne om klorokins mulige virkning fik folk til at selv-medicinere sig, — i et tilfælde med fatale følger.[47]

Den 18. marts 2020 blev det kinesiske forsøg ChiCTR2000029308[48] offentliggjort. Her var kombinationsbehandlingen lopinavir–ritonavir forsøgt i en gruppe af alvorlige tilfælde med COVID-19. Indenfor 28 dage var 19 ud af 99 døde i lopinavir–ritonavir-gruppen mens 25 ud af 100 var døde i den gruppe der fulgte standardbehandling. Omend der er tale om en forbedring på 5,8 procent er den statistiske usikkerhed så stor at folkene bag forsøget ikke ville konkludere at kombinationsbehandlingen med lopinavir–ritonavir var bedre.[49]

Strategier[redigér | redigér wikikode]

WHO har anbefalet omfattende tests af formodet smittede for at skabe størst mulig evidens for sygdommens forløb og udbredelse. Anbefalingen lyder: "Den bedste metode til at forebygge og neddrosle overførslen af sygdommen er sikre informationer om the COVID-19 virus, om sygdommen, dens årsager og hvordan den breder sig.[50] Endvidere har WHO anbefalet, at landene så vidt muligt isolerer de syge for at undgå smittespredning.[51]

"Hurtigere diagnose, isolation og karantæne" samt udbygning af kapaciteten på hospitalerne, anser WHO's ekspert i virus Bruce Aylward for den bedste strategi.[52]

Flere lande tøvede med at foretage omfattende tests, men i løbet af marts valgte de fleste, herunder Danmark at intensivere disse, hvilket betød, at der opstod mangel på de for testen nødvendige remedier.[53]

Landene har fulgt forskellige strategier for at afbøde konsekvenserne af sygdommen. Kina lukkede de værst ramte byer med udgangsforbud, isolerede tusinder af syge og gennemførte et landsdækkende testprogram. Dermed begrænsede myndighederne virussens spredning og i midten af marts var epicenteret flyttet til Europa.[52]

I Sydkorea benyttede myndighederne ligeledes omfattende tests og personlig overvågning af smittede. En ekspert vurderer at sådanne redskaber ville være uønskede i Danmark,[54] mens andre har fremført, at denne strategi fører til større faglig viden og dermed på længere sigt mindre konsekvenser end andre strategier.[55]

En anden strategi går ud på at skabe flokimmunitet, dvs. at skabe immunitet "ved at store dele af befolkningen bliver smittet under epidemiens første bølge".[51] Den danske ekspert Kåre Mølbak anbefalede på daværende tidspunkt denne strategi, kombineret med foranstaltninger, som "flader kurven ud" for ikke at overbelaste hospitalsvæsenet.[51]

WHO's ekspert i virus Bruce Aylward advarede mod flokimmunitet som strategisk koncept. "Flokimmunitet betyder at folk dør. Og I prøver ikke at stoppe det."[52]

I EU besluttede ministerrådet at lukke alle ydre grænser i 30 dage med få undtagelser.[56] Dette skete i forlængelse af en række medlemslandes restriktioner overfor persontransport over grænserne.[57][56] Flere medlemslande, iblandt disse Danmark, lukkede samtidig store dele af den offentlige sektor og gav den private sektor pålæg, som betød, at virksomhederne måtte lukke for en periode eller begrænse deres aktivitet.[55][56] Strategierne kan også kombineres, men det er meget dyrt, hvorfor nogle lande valgte at tilbyde hjælpepakker til berørte virksomheder og lønmodtagere.[56]

Sidst i marts vurderede eksperter at den danske strategi om inddæmning havde virket,[58] men at tests kunne forbedre det. Mangel på reagens gjorde dog at øvrigt test-udstyr ville være nyttesløst.[59] Sundhedsstyrelsen offentliggjorde en simpel metode til at forberede reagens for RNA og derved øge mængden af mulige tests.[60]

Pandemiens forløb[redigér | redigér wikikode]

Ifølge visse kilder begyndte pandemien i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. Det første tilfælde kan have sket den 8. december 2019. Det andet sporede tilfælde opstod to dage efter den 10. december og igennem resten af december fandt man en række nye tilfælde. Den 29. december indså man at et stor del af tilfældene kunne tilbageføres til Huanan-fiskemarkedet og markedet blev lukket den 1. januar 2020. Her var det første tilfælde sket den 13. december.[61] Andre kilder hævder at det første tilfælde kan spores tilbage til den 17. november 2019.[62]

I midten af januar 2020 begyndte man at beskrive sygdommen i vestlige medier. Her hed det sig først at en 61-årig mand var død af lungebetændelse i Wuhan som følge at en ny virus. Yderligere 41 personer var smittet og 739 var i karantæne og der ikke var flere smittede siden den 3. januar ifølge de kinesiske sundhedsmyndigheder.[63]

Antallet af syge i Kina og en hastig spredning af virussen til hele Hubei-provinsen, betød imidlertid, at myndighederne indførte en række restriktioner i befolkningens bevægelsesfrihed samt store investeringer i hospitalsudstyr. Blandt andet indkøbte man dansk producerede robotter, der kan dræbe virus.[64] Den 4. marts 2020 opgraderede de kinesiske myndigheder antallet af smittede til mere end 30.000, mens antallet af døde var steget til 3012.[65]

Italien[redigér | redigér wikikode]

Det første tilfælde af sygdommen i Europa blev registreret i det nordlige Italien den 20. februar.[66] Den var i starten især koncentreret i Lombardiet, men herfra udviklede den sig hurtigt til andre regioner i landet. Den 7. marts reagerede Italiens premierminister, Giuseppe Conte med at udstede en forordning, der lukkede dele af det nordlige Italien ned.[67] Initiativet blev af kritikere opfattet som en alt for sen reaktion, og den 16. marts var der 24.747 bekræftede smittetilfælde og 2158 døde.[66] At Italien var særdeles hårdt ramt blev bekræftet den 19. marts, hvor landet overhalede Kina som landet med flest registrerede coronavirus-relaterede dødsfald i verden med i alt 3405 omkomne.[68][69]

Spanien[redigér | redigér wikikode]

Den 31. januar 2020 blev en tysk turist testet positiv for sygdommen i La Gomera.[70] Epidemien spredte sig hastigt, og den 24. marts blev det reporteret, at 514 var døde af sygdommen på en enkelt dag, det indtil da højeste antal dødsfald på en enkelt dag.[71] Samlet set var der på dette tidspunkt registreret 39.676 tilfælde og 2,800 døde samt mere end 350.000 tests for COVID-19.[72]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Første danske tiltag[redigér | redigér wikikode]

Den 24. februar 2020 ændrede Sundhedsstyrelsen på retningslinjerne på håndtering af COVID-19. Styrelsen anbefalede at personer under mistanke for COVID-19 ikke skulle møde op hos deres læge, lægevagtsklinikker eller akutmodtagelser, men i stedet udspørges telefonisk om "rejsemål, smitterisiko, symptomdebut og symptomer". Herefter kunne de henvises til de infektionsmedicinske afdelinger som kunne vurdere patienten. Seks hospitaler var sat op til at håndtere patienter under mistanke: Rigshospitalet på Blegdamsvej, Hvidovre Hospital, Aarhus Universitetshospital i Skejby, Aalborg Universitetshospital (Syd), Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Odense Universitetshospital i Odense.[73]

Første danske tilfælde[redigér | redigér wikikode]

COVID-19-udbruddet fra Wuhan spredte sig til Danmark via en rejsende fra Norditalien. Den første rapport om et tilfælde kom den 27. februar 2020.[74] Der var tale om TV 2-redaktøren Jakob Tage Ramlyng, der med familien havde været på skiferie i Chiesa i den norditalienske provins Sondrio og fløj hjem via Milanos Malpensa lufthavn den 24. februar 2020.[74][75] Den 26. februar fik han det dårligt og blev efterfølgende testet positiv på hospitalet i Roskilde. Resten af familien der havde været i Norditalien blev testet negativ.[75] Ramlyng var kortvarigt på arbejde den 26. februar 2020. Den kontakt han havde haft på sin arbejdsplads betød at flere TV 2-medarbejdere gik i hjemmekarantæne efter en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gjaldt også studievært på TV 2 News Karen-Helene Hjort, der havde siddet ved siden af Ramlyng på arbejdet den 26. februar 2020.[76][77]

Den 28. februar 2020, dagen efter det første tilfælde, meddelte Sundhedsstyrelsen at en anden dansker var testet positiv. I lighed med Ramlyng havde personen været på skiferie i Norditalien, men var kommet hjem allerede den 15. februar. Tre dage efter hjemrejsen var personen blevet syg med hoste og feber.[78] Først den 27. februar havde personen henvendt sig til egen læge, der henviste til undersøgelse på Rigshospitalet hvor den positive test for SARS-CoV-2 blev gjort. I lighed med det første tilfælde blev personen sat i hjemmeisolation.[79] Den fjerde rapport om et dansk tilfælde havde haft kontakt til patienten fra den anden rapport.[80]

Den 29. februar 2020 blev det tredje tilfælde rapporteret. Der var tale om en medarbejder på Aarhus Universitetshospital som øjensynligt var smittet i forbindelse med en konference i München.[81] Medarbejderen havde været i tæt kontakt med en italiener på konferencen og da medarbejderen fik oplysninger om at italieneren var testet positiv for SARS-CoV-2, satte medarbejderen sig selv i karantæne. I forbindelse med dette tilfælde blev 30 personer sat i karantæne.[82]

Tidligere håndboldslandstræner Ole "livet er for kort til kvindehåndbold" Eliasen var den første COVID-19-patient der blev indlagt på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Det var den 9. marts 2020.[83]

Videre udvikling i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den 1. marts var 122 raske danskere i karantæne;[84] den 12. marts var det steget til 1314 i Danmark og yderligere 33 på Færøerne.[5]

Ved afholdelse af Dansk Melodi Grand Prix 2020 fik publikum ingen adgang efter Sundhedsstyrelsen havde anbefalet at udskyde eller aflyse alle arrangementer med mere end 1.000 deltagere i perioden 6.-31. marts 2020, i et forsøg på at begrænse smitte med COVID-19.[85][86] Den 8. marts lukkede Rysensteen Gymnasium midlertidigt efter to elever havde fået konstateret COVID-19 for at "hindre smittespredning blandt elever og skolens medarbejdere".[87][88]

Den 11. marts 2020 annoncerede Danmarks statsminister Mette Frederiksen at regeringen havde valgt at "lukke Danmark ned". For at begrænse smitningen lukkes alle folkeskoler og daginstitutioner mandag 16. marts og privatskoler opfordres samtidig til at lukke ned. Derudover sendes alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem. Dem der ikke sendes hjem er den der har en kritisk rolle for samfundet altså blandt andet dem, der arbejder i sundhedssektoren, i politiet og med ældre. Kort efter pressemødet oplevede supermarkederne usædvanligt mange kunder og store indkøb af basisvarer som rugbrød, pasta og wc-papir, og efterladte ferskvarer måtte smides ud.[89] Situationen blev normaliseret i løbet af et par dage.[90] Coop havde i forvejen begrænset modermælkserstatning til 5 styk per kunde, og sammen med Salling Group blev håndkøbsmedicin og håndsprit også begrænset per kunde.[91]

For at virksomheder ikke skulle se det som økonomisk nødvendigt at fyre medarbejdere præsenterer regeringen en økonomisk hjælpepakke hvor man udskyder virksomhedens betaling af moms og skat.[92] Den 15. marts annoncerede regeringen en aftale, hvor staten ville dække 75 % af lønnen i virksomheder, som står overfor at skulle fyre over 30 % af medarbejderne eller mere end 50 ansatte. Ordningen gælder fra 9. marts til 9. juni[93] Nationalbanken øgede udstedelsen af årlige statsobligationer fra 75 til 125 milliarder kroner for at finansiere nogle af de mange tiltag.[94] I februar 2020 havde danske virksomheder 426 mia kr,[95] dog hovedsageligt i de store virksomheder.[96]

Store virksomheder sendte sårbare medarbejdere hjem med løn, og afgrænsede øvrige medarbejderes sandsynlighed for at smitte hinanden.[97] Forlystelsesparker som Tivoli, Bakken, og Legoland udskød sin forårsåbning i foreløbig nogle uger.[98]

Danmarks grænser blev lukket fra 14. marts kl 12.[99] Denne beslutning mødte kritik, da Sundhedsstyrelsen ikke havde anbefalet det, og beslutningen var derfor udelukkende politisk.[100] Den danske professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet udtalte, at tiltaget ikke ville bidrage til at begrænse spredningen af coronavirus på nuværende tidspunkt, hvor epidemien allerede har ramt Danmark. Omkring 100.000 danskere forventes desuden at komme fra udlandet til Danmark.[101] Den 15. marts blev det udmeldt, at Tyskland ville lukke grænsen til Danmark fra den 16. marts kl 6:00.[102]

Raske unge har lav risiko for at blive syge af Covid-19, men stadig mulighed for at smitte andre. I marts 2020 var influencer Alexander Husum med til et internet-pressemøde om Coronaviruspandemien sammen med statsminister Mette Frederiksen for at få især unge til bedre at forstå forskellen og tage ansvar for sårbare.[103][104][105][106] En læge udtalte sig også om raskes ansvar om smittespredning.[107]

Den 17. marts holdt regeringen igen pressemøde, hvor det blev meddelt at alle offentlige forsamlinger på over 10 personer blev gjort ulovlige, at alle storcentre, restauranter, cafeer og værtshuse samt ervherv med tæt kontakt mellem personer, herunder bl.a. solcentre, frisører og tatovører skulle holde lukket fra den 18. marts kl 10. Det var dog fortsat tilladt for restuaranter at levere take away.[108] Ved pressemødet der opfordret til at der kune blev sendt én journalist eller korrespondent per medie for at begrænse antallet af personer til stede.[109] Kl 20:00 same aften blev der transmitteret en optaget tale med dronning Margrethe 2., hvor hun formanede befolkningen til at overholde myndighedernes retningslinjer for at forhindre smitespredningen.[110]

Citat Min opfordring gælder naturligvis ikke kun de unge. Man kan stadig se grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage.

Det synes jeg ikke, man kan være bekendt.

Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst.

Citat
Dronning Margrethe 2.[111]

Talen blev kaldt historisk idet Danmarks regent traditionelt kun har talt til befolkningen én gang om året, ved den traditionelle nytårstale, der går tilbage til 1941. Det var således første gang en siddende regent holdt en tale til befolkningen siden Christian 10. gjorde det i forbindelse med befrielsen i 1945.[112]

På blot 2-3 uger faldt trafikken drastisk på vejene og i offentlig trafik. På Køge Bugt Motorvejen var der 55% færre biler, og de øvrige motorveje havde også mindre trafik end normalt. Københavns Metro havde 90% færre passagerer trods myldretidsdrift hele dagen, og der var 75% færre i forlængede S-tog.[113]

Fristaden Christiania lukkede den 20. marts med hegn på ubestemt tid for at mindske smittespredning.[114]

Samme dag annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke en mere offensiv teststrategi. Dette besværliggøres imidlertid af mangel på nødvendige materialer.[53]

Antallet af ledige steg[115] mens antallet af ledige jobs faldt.[116]

Øvrige Europa[redigér | redigér wikikode]

Mens Norge og Finland i lighed med Danmark hurtigt indførte restriktioner i bevægelsesfriheden og lukkede offentlige institutioner, valgte Sverige at nøjes med en række henstillinger til befolkningen. De fleste offentlige institutioner var åbne (bortset fra universiteterne, ligesom restauranter, lufthavne og andre "højrisikoerhverv" holdt åbent.[117]

I Sverige har politikerne - i modsætning til de fleste andre lande - overladt beslutningerne til sundhedsmyndighederne, der ledes af statseepidemiolog Anders Tegnell. Sverige testede ikke smittespredningen generelt blandt dem, som har symptomer eller har været på udlandsrejse. Fra den 12. marts begyndte man at teste ældre, perosner der indlægges på hospitaler og sygehuspersonale.[118] Medio marts havde ca. 2000 forskere underskrevet en erklæring, der opfordrede regeringen til at indføre skrappe restriktioner.[117]

Rejsevejledning[redigér | redigér wikikode]

Rød (Fraråder alle rejser til)
Hubei, Iran, Piemonte, Lombardiet, Emilia-Romagna, Aostadalen, Veneto, Marche, Ischgl, Daegu, Gyeongbuk, Tyrol
Orange (Fraråder alle ikke-nødvendige rejser til)
Resten af verden
Gul (Vær ekstra forsigtig)
(ingen områder er i denne kategori)

Udenrigsministeriets rejsevejledninger har ændret sig gennem tiden som følge af COVID-19-udbruddet. Per 10. marts 2020 var rejsevejledning "rød" for Hubei, hele Iran, de norditalienske regioner Piemonte, Lombardiet, Emilia-Romagna, Aostadalen, Veneto og Marche, det østrigske skisportssted Ischgl samt den sydkoreanske by Daegu og den sydkoreanske provins Gyeongbuk, det vil sige at Udenrigsministeriet fraråder alle rejser dertil. I orange, det vil sige at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser, var resten af Kina uden for Hubei, Hongkong, Macau og Taiwan, resten af Italien, den østrigske delstat Tyrol, Palæstina og de spanske regioner Madrid, La Rioja og Baskerlandet. I gult, det vel sige "vær ekstra forsigtig" var resten af Sydkorea, resten af Østrig og resten af verden.[119] Flere områder kom dog hurtigt i alvorligere kategorier og den 13. marts kom alle udenlandske områder i mindst den orange kategori.

Den 9. marts 2020 indførte Israel 14 dages karantæne for indrejste personer, herunder danskere.[120] Vietnam og Indien har også indført indrejserestriktioner.

Reaktioner[redigér | redigér wikikode]

Den store efterspørgsel på produkter til håndhygiejne blandt både sundhedsorganisationer og privatpersoner fik i løbet af marts måned flere producenter af især håndsprit til at melde ud, at deres produktion ikke kunne følge med efterspørgslen;[121] et dansk hospital bruger omkring 1 ton håndsprit i døgnet.[122] Pr. medio marts omlagde LVMH i Frankrig en del af deres deres parfumeproduktion til at fremstille håndsprit som doneredes til franske sundhedsmyndigheder,[123] og Amway i USA begndte at fremstille hånddesinficering ved siden af deres almindelige produktion, som blev doneret til såvel hospitaler som private hjælpeorganisationer.[124] Hermed var de blandt de første virksomheder, som omlagde produktion til at imødekomme den globale mangel på værnemidler under krisen; siden fulgte mange flere små og store virksomheder efter.[125][126][127]

Sammenligning med andre epidemier[redigér | redigér wikikode]

Epidemi COVID-19 2019 Den spanske syge 2009 influenza Ebola 2014
Første rapporterede dato November 2019 1917 2008–2009[128] 2013[129]
Første rapporteret sted Wuhan Kansas Mexico Guéckédou, Vestafrika
Smitte SARS-CoV-2 A/H1N1-influenzavirus A/H1N1-influenzavirus (H1N1pdm09) Ebolavirus
Antal smittede 900.306 (bekræftede, per 2. april 2020)[130] 28.600[131]
Antal døde 45.693 (bekræftede, per 2. april 2020)[130] ca. 50 millioner[132] 18.500 (bekræftede), cirka 200.000 (estimeret)[133] 11.325[131]
Letalitet 0.008% til 0.01%[134] 50%[135]
Dansk skolelukning Generelt fra 16. marts 2020[136] enkelte før[137] periodevis[138] Nej Nej

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Viruset kan være framprovosert av mennesker (27.03.2020) NRK
  2. ^ a b 30. jan. 2020, ekstrabladet.dk: WHO erklærer coronavirus en global sundhedskrise. WHO slår alarm: Virus udgør en international sundhedskrise. Med WHO-alarm pålægges lande i verden at koordinere deres indsats mod den frygtede virussygdom, backup
  3. ^ "Situation update worldwide, 2. april 2020". Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. 
  4. ^ "Følg smittespredningen globalt, regionalt og lokalt". 
  5. ^ a b "Seneste tal på COVID-19 i Danmark". Styrelsen for Patientsikkerhed. 10. marts 2020. Hentet 10. marts 2020. 
  6. ^ LIVE-TV: Følg seneste nyt i corona-udviklingen: Statsministeriet holder pressemøde
  7. ^ Laura Juul (11. marts 2020). "Coronavirus: Ti er indlagt - to i kritisk tilstand". DR. 
  8. ^ Sundhedspolitisk tidsskrift. Hentet 11. marts 2020.
  9. ^ "China confirms human-to-human transmission of new coronavirus". CBC News. Jan 20, 2020. Hentet 2020-01-21. 
  10. ^ "China Virus Spreads to U.S. With Health Officials on High Alert". Bloomberg.com. 21 January 2020. Hentet 21 January 2020. 
  11. ^ "Wuhan virus: China reports fourth death in pneumonia outbreak; 15 medical workers infected". straitstimes. Hentet 20 January 2020. 
  12. ^ "CNBC: CDC confirms first US case of coronavirus that has killed 9 in China". Berkeley Lovelace Jr. Hentet 22 January 2020. 
  13. ^ "China virus death toll rises to nine". 9news.au. Hentet 22 January 2020. 
  14. ^ "Wuhan virus: Number of cases soars past 400 in China, death toll rises to 9". Channelnewsasia. Hentet 22 January 2020. 
  15. ^ "Første person død af covid-19 i Europa" TV2 Nyhederne Hentet 15-02-2020
  16. ^ "LIVE daily media briefing on #COVID19 with @DrTedros #coronavirus". WHO. 
  17. ^ BBC: China coronavirus: Fear grips Wuhan as lockdown begins
  18. ^ CNN: Snakes could be the source of the Wuhan coronavirus outbreak
  19. ^ en:Homologous recombination
  20. ^ en:RNA-binding_protein_database#Background_Information_about_RNA_Binding_Protein
  21. ^ Ji, Wei; Wang, Wei; Zhao, Xiaofang; Zai, Junjie; Li, Xingguang (22 January 2020). "Homologous recombination within the spike glycoprotein of the newly identified coronavirus may boost cross‐species transmission from snake to human". Journal of Medical Virology. doi:10.1002/jmv.25682. 
  22. ^ Haitao Guo; Guangxiang "George" Luo; Shou-Jiang Gao (22 January 2020). "Snakes could be the original source of the new coronavirus outbreak in China". The Conversation. Hentet 22 January 2020. 
  23. ^ a b ncbi.nlm.nih.gov: Wuhan seafood market pneumonia virus isolate Wuhan-Hu-1, complete genome Citat: "...This sequence has been updated. See current version..."
  24. ^ "Novel coronavirus complete genome from the Wuhan outbreak now available in GenBank". NCBI Insights (engelsk). 2020-01-13. Hentet 2020-01-14. 
  25. ^ Matthew Frieman, Ralph Baric (2008). "Mechanisms of Severe Acute Respiratory Syndrome Pathogenesis and Innate Immunomodulation". Microbiology and Molecular Microbiology Reviews (engelsk). 72: 672-685. doi:10.1128/MMBR.00015-08. , open access
  26. ^ a b Lars Østergaard (27. februar 2020). "Har du mistanke om Coronavirus? Ring til praktiserende læge! Mød ikke op!". Aarhus Universitetshospital. 
  27. ^ Tao Ai; Zhenlu Yang; Hongyan Hou; Chenao Zhan; Chong Chen; Wenzhi Lv; Qian Tao; Ziyong Sun; Liming Xia (26. februar 2020), "Correlation of Chest CT and RT-PCR Testing in Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) in China: A Report of 1014 Cases", Radiology: 200642, PMID 32101510 Tjek |pmid= (hjælp), doi:10.1148/RADIOL.2020200642. Wikidata Q86921788
  28. ^ Feng Pan; Tianhe Ye; Peng Sun; Shan Gui; Bo Liang; Lingli Li; Dandan Zheng; Jiazheng Wang; Richard L. Hesketh; Lian Yang; Chuansheng Zheng (13. februar 2020), "Time Course of Lung Changes On Chest CT During Recovery From 2019 Novel Coronavirus (COVID-19) Pneumonia", Radiology: 200370, doi:10.1148/RADIOL.2020200370. Wikidata Q86921936
  29. ^ Joohee Cho (27. februar 2020). "Why South Korea may have more coronavirus cases than the US". ABC News. 
  30. ^ Emma Lichscheidt (6. marts 2020). "Rul vinduet ned og få en vatpind i munden: Snart kan du køre i corona-drive-in og blive testet". DR. 
  31. ^ Jesper Hald (10. marts 2020). "34 er smittet med coronavirus i Region Sjælland - Nu indføres drive-in test". TV 2 Lorry. 
  32. ^ Gretchen Vogel (19. marts 2020), New blood tests for antibodies could show true scale of coronavirus pandemic, doi:10.1126/SCIENCE.ABB8028. Wikidata Q88457639
  33. ^ Fatima Amanat; Thi Nguyen; Veronika Chromikova; Shirin Strohmeier; Daniel Stadlbauer; Andres Javier; Kaijun Jiang; Guha Asthagiri-Arunkumar; Jose Polanco; Maria Bermudez-Gonzalez; Daniel Caplivski; Allen Cheng; Katherine Kedzierska; Olli Vapalahti; Jussi Hepojoki; Viviana Simon; Florian Krammer (18. marts 2020), A serological assay to detect SARS-CoV-2 seroconversion in humans, doi:10.1101/2020.03.17.20037713. Wikidata Q88458126
  34. ^ "Spørgsmål og svar om ny coronavirus, COVID-19". Sundhedsstyrelsen. 
  35. ^ a b c d "Coronavirus, COVID-19". Sundhedsstyrelsen. Hentet 13. marts 2020. 
  36. ^ a b Sundhedsstyrelsen (5. marts 2020), COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark, Sundhedsstyrelsen, ISBN 978-87-7014-162-8. Wikidata Q87716474
  37. ^ Mathilde Fischer Thomsen (10. marts 2020). "Regeringen reagerer på coronavirus: Undgå tog og bus i myldretid". TV 2. 
  38. ^ "Steps to Prevent Illness". Centers for Disease Control and Prevention. Hentet 13. marts 2020. 
  39. ^ a b c "COVID-19 og karantæne". Styrelsen for Patientsikkerhed. Hentet 12. marts 2020. 
  40. ^ Sundhedsstyrelsen. "Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet". Sundhedsstyrelsen. 
  41. ^ "NIH clinical trial of investigational vaccine for COVID-19 begins". National Institute of Health. 16. marts 2020. 
  42. ^ Rasmus Karkov (8. marts 2020). "Få intensivpladser, men godt coronaberedskab i Danmark". Berlingske. 
  43. ^ Charlotte Harrison (27. februar 2020), "Coronavirus puts drug repurposing on the fast track", Nature Biotechnology, doi:10.1038/D41587-020-00003-1. Wikidata Q86846316
  44. ^ Jianjun Gao; Zhenxue Tian; Xu Yang (19. februar 2020), "Breakthrough: Chloroquine phosphate has shown apparent efficacy in treatment of COVID-19 associated pneumonia in clinical studies", Bioscience Trends, doi:10.5582/BST.2020.01047. Wikidata Q86824600
  45. ^ Manli Wang; Ruiyuan Cao; Leike Zhang; Xinglou Yang; Jia Liu; Mingyue Xu; Shi Zhengli; Zhihong Hu; Wu Zhong; Gengfu Xiao (4. februar 2020), "Remdesivir and chloroquine effectively inhibit the recently emerged novel coronavirus (2019-nCoV) in vitro", Cell Research, 30 (3): 269-271, PMC 7054408free to read Tjek |pmc= (hjælp), PMID 32020029 Tjek |pmid= (hjælp), doi:10.1038/S41422-020-0282-0. Wikidata Q84360011
  46. ^ Philippe Colson; Jean-Marc Rolain; Didier Raoult (februar 2020), "Chloroquine for the 2019 novel coronavirus SARS-CoV-2", International Journal of Antimicrobial Agents: 105923, doi:10.1016/J.IJANTIMICAG.2020.105923. Wikidata Q86911130
  47. ^ "Banner Health experts warn against self-medicating to prevent or treat COVID-19". Hentet 24. marts 2020. 
  48. ^ "A randomized, controlled open-label trial to evaluate the efficacy and safety of lopinavir-ritonavir in hospitalized patients with novel coronavirus pneumonia (COVID-19)". Chinese Clinical Trial Registry. 
  49. ^ Bin Cao; Yeming Wang; Danning Wen; Wen Liu; Jingli Wang; Guohui Fan; Lianguo Ruan; Bin Song; Yanping Cai; Ming Wei; Xingwang Li; Jiaan Xia; Nanshan Chen; Jie Xiang; Ting Yu; Tao Bai; Xuelei Xie; Li Zhang; Caihong Li; Ye Yuan; Hua Chen; Huadong Li; Hanping Huang; Shengjing Tu; Fengyun Gong; Ying Liu; Yuan Wei; Chongya Dong; Fei Zhou; Xiaoying Gu; Jiuyang Xu; Zhibo Liu; Yi Zhang; Hui Li; Lianhan Shang; Ke Wang; Kunxia Li; Xia Zhou; Xuan Dong; Zhaohui Qu; Sixia Lu; Xujuan Hu; Shunan Ruan; Shanshan Luo; Jing Wu; Lu Peng; Fang Cheng; Lihong Pan; Jun Zou; Chunmin Jia; Juan Wang; Xia Liu; Shuzhen Wang; Xudong Wu; Qin Ge; Jing He; Haiyan Zhan; Fang Qiu; Li Guo; Chaolin Huang; Thomas Jaki; Frederick G. Hayden; Peter W. Horby; Dingyu Zhang; Chen Wang (18. marts 2020), "A Trial of Lopinavir–Ritonavir in Adults Hospitalized with Severe Covid-19", New England Journal of Medicine, doi:10.1056/NEJMOA2001282. Wikidata Q88370045
  50. ^ WHO: Coronavirus, hentet den 26. marts 2020
  51. ^ a b c Anders Legarth Schmidt (27. marts 2020). "Kåre Mølbak er uenig med WHO: Totalt passe at inddæmme smitte". Politiken. 
  52. ^ a b c Magnus Bredsdorff (28. marts 2020). "WHO - ekspert advarer Danmark: Flokmentalitet betyder at folk dør. Og I prøver ikke at stoppe det. Måske kan I ikke". Politiken. 
  53. ^ a b Frank Hvilsom: Mangel på udstyr: Hospitaler i Hovedstaden har testkit til corona en uge endnu, Politiken 21. marts 2020
  54. ^ "Sydkorea har knækket coronakoden - derfor følger Danmark ikke trop - TV 2". nyheder.tv2.dk. 17 March 2020. 
  55. ^ a b Janne S. Tolstrup (18. marts 2020). "Vi er nødt til at vide, om vi er på vej mod italienske eller sydkoreanske tilstande". Politiken. 
  56. ^ a b c d Keld Vrå Andersen & Ritzau (17. marts 2020). "EU lukker - næsten - sine ydre grænser i kampen mod coronavirus". TV2/nyheder. 
  57. ^ Layra Friis Wang (18. marts 2020). "Sydkorea tester næsten tre gange så mange for coronavirus som Danmark. Bør vi følge trop?". Information. 
  58. ^ "Professor om dansk corona-krise: 'Det bliver bedre dag for dag'". DR. 27. marts 2020. 
  59. ^ Kristensen, Nikolaj Rodkjær; Askjær Rasmussen, Andreas Oved (27. marts 2020). "Testforvirring: Derfor kunne hjælp fra Sydkorea ikke coronateste flere danskere". tjekdet. 
  60. ^ "Dansk forsker opfinder ny corona-test - i samarbejde med sin datter". DR. 27. marts 2020. 
  61. ^ Qun Li; Xuhua Guan; Peng Wu; Xiaoye Wang; Lei Zhou; Yeqing Tong; Ruiqi Ren; Kathy S.M. Leung; Eric H.Y. Lau; Jessica Y. Wong; Xuesen Xing; Nijuan Xiang; Yang Wu; Chao Li; Qi Chen; Dan Li; Tian Liu; Jing Zhao; Man Liu; Wenxiao Tu; Chuding Chen; Lianmei Jin; Rui Yang; Qi Wang; Suhua Zhou; Rui Wang; Hui Liu; Yinbo Luo; Yuan Liu; Ge Shao; Huan Li; Zhongfa Tao; Yang Yang; Zhiqiang Deng; Boxi Liu; Zhitao Ma; Yanping Zhang; Guoqing Shi; Tommy T.Y. Lam; Joseph T Wu; George F. Gao; Benjamin J. Cowling; Bo Yang; Gabriel Leung; Zijian Feng (29. januar 2020), "Early Transmission Dynamics in Wuhan, China, of Novel Coronavirus–Infected Pneumonia", New England Journal of Medicine, doi:10.1056/NEJMOA2001316. Wikidata Q84108313
  62. ^ Josephine Ma (13. marts 2020). "Coronavirus: China's first confirmed Covid-19 case traced back to November 17". South China Morning Post. 
  63. ^ Ritzau (11. januar 2020). "Mand smittet med mystisk virus dør under udbrud i Kina". Information. 
  64. ^ DRNyheder (20. februar 2020). "Danske robotter skal hjælpe med at bekæmpe coronavirus i Kina". DRFyn. 
  65. ^ John Hopkins Universitys statistik, gengivet i BT, 5. marts 2020
  66. ^ a b https://www.dr.dk/nyheder/udland/over-2000-coronasmittede-er-nu-doede-i-italien Over 2.000 coronasmittede er nu døde i Italien]], DRNyheder 16. marts 2020
  67. ^ Store dele af Norditalien lukker ned i kamp mod coronavirus, DRNyheder 8. marts 2020
  68. ^ "Italy coronavirus death toll overtakes China". The Independent. 19 March 2020. 
  69. ^ "Coronavirus: sono 33.190 i positivi - Comunicato Stampa". Dipartimento della Protezione Civile. 
  70. ^ "Sanidad confirma en La Gomera el primer caso de coronavirus en España". El Pais (spansk). 31 January 2020. Arkiveret fra originalen 31 January 2020. Hentet 31 January 2020. 
  71. ^ "Coronavirus en España, última hora: Más de 500 muertos en España en un solo día". El Mundo (spansk). 24 March 2020. Hentet 24 March 2020. 
  72. ^ "Sanidad dice que ya se han realizado 350.000 tests de coronavirus y espera la llegada de hasta un millón de pruebas rápidas". 20 minutos. 21 March 2020. Hentet 21 March 2020. 
  73. ^ "Retningslinjer for håndtering af COVID-19". Sundhedsstyrelsen. 
  74. ^ a b Natali Braagaard (27. februar 2020). "Dansker smittet med coronavirus". TV2.dk. 
  75. ^ a b Natali Braagaard (27. februar 2020). "Dansker smittet med coronavirus: Testet på Roskilde Sygehus". TV 2. 
  76. ^ Marie Jensen (27. februar 2020). "Tv-vært i karantæne - må ikke se datter i 14 dage". TV2.dk. 
  77. ^ Anna Sol Jørgensen (27. februar 2020). "Karen-Helene Hjort må ikke se sin datter i to uger: 'Det er virkelig hårdt'". dr.dk. 
  78. ^ Christian Krabbe Barfoed & Mikkel Secher (28. februar 2020). "Endnu en dansker smittet med coronavirus". TV 2. 
  79. ^ "En person, der er blevet undersøgt på Rigshospitalet, er det andet bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark". Sundhedsstyrelsen. 28. februar 2019. 
  80. ^ "Endnu en dansker bekræftet smittet med COVID-19". Styrelsen for Patientsikkerhed. 1. marts 2020. 
  81. ^ "Medarbejder fra Aarhus Universitetshospital smittet med coronavirus". dr.dk. DR. 29. februar 2020. 
  82. ^ Christoffer Løvstrup Bagge (29. februar 2020). "Dansk medarbejder på hospital smittet med coronavirus - 30 i karantæne". tv2.dk. TV 2. 
  83. ^ "Ole på 67 var indlagt med coronavirus: Jeg havde en brændende ild i kroppen". DR. 20. marts 2020. 
  84. ^ Emil Søndergård Ingvorsen og Nynne Hein Møller (1. marts 2020). "Efter fjerde coronatilfælde: Flere end 100 danskere er i karantæne". DR. 
  85. ^ "Corona-tiltag rammer Melodi Grand Prix: Publikum får ingen adgang". DR. 6. marts 2020. Hentet 6. marts 2020. 
  86. ^ "Myndighederne: Udskyd eller aflys alle arrangementer i Danmark med over 1000 gæster". TV 2 Danmark. 6. marts 2020. Hentet 6. marts 2020. 
  87. ^ Corona-lukket gymnasium: Elever slipper ikke for undervisning. TV 2 Lorry. Hentet 10/3-2020
  88. ^ Gymnasium lukker efter nyt tilfælde af corona-smitte. DR. Hentet 10/3-2020
  89. ^ "Københavnske supermarkeder måtte smide store mængder efterladt mad ud efter hamstring". FødevareWatch. 16 March 2020. 
  90. ^ Kjeldsen, Niels Philip (15. marts 2020). "Supermarkeder med ny udmelding om hamstring". BT. 
  91. ^ Kristensen, Mick (16 March 2020). "For at undgå hamstring: Coop har restriktion på »vitalt produkt«". FINANS. 
  92. ^ https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-tager-historisk-skridt-danmark-lukker-ned
  93. ^ Hjælpepakke på plads: Staten dækker stor del af fyringstruedes løn. DR. Hentet 15/3-2020
  94. ^ "Salget af statsobligationer hæves med 50 milliarder i 2020". FINANS. 16. marts 2020. 
  95. ^ "Statistik Nyhed, februar 2020 - Danske virksomheder havde 426 mia. kr. i banken". www.nationalbanken.dk. 
  96. ^ "Danske virksomheder har rekordmange penge i banken". Fagbladet 3F. 29. marts 2020. 
  97. ^ Østergaard, Karsten (17 March 2020). "Corona-frygt: Industrigiganter sender svage ansatte hjem med fuld løn". Fagbladet 3F. 
  98. ^ Ritzau, Fra (16 March 2020). "Corona skubber Tivolis sommeråbning to uger". Kristeligt Dagblad. 
  99. ^ Regeringen lukker grænsen for at stoppe coronavirus. TV 2 Lorry. Hentet 15/3-2020
  100. ^ Mette F. står ved grænselukning trods manglende evidens. DR. Hentet 15/3-2020
  101. ^ Professor: Grænselukning er nytteløst på nuværende tidspunkt. DR. Hentet 15/3-2020
  102. ^ Tyskland lukker grænsen til Danmark. DR. Hentet 15/3-2020
  103. ^ VIGTIGT: STATSMINISTEREN OM CORONA Video med Alexander Husum og statsminister Mette Frederiksen, 13. marts 2020.
  104. ^ "Forsker: Derfor tager nogle unge lettere på statsministerens corona-advarsler". Danmarks Radio. 17. marts 2020. Når du er ung, er risikoen for at blive alvorligt syg af coronavirus ikke særlig stor. Derfor er fordelene ved at følge retningslinjerne små, mens omkostningerne er meget store, siger forskeren 
  105. ^ "Opråb til danskerne: Minister gentager coronaopsang til de unge og festglade typer". Jyllands-Posten.dk. 17. marts 2020. Du risikerer at blive en del af en dødbringende smittekæde, som i enden har et barn med nedsat immunforsvar, en kronisk patient eller din egen far eller mor 
  106. ^ "Corona og kronisk syge børn og unge". www.herlevhospital.dk. Herlev Hospital. 
  107. ^ Læge med opsang til ubekymrede danskere: 'Jeres adfærd betyder liv eller død for de svage', 16. marts 2020
  108. ^ Forsamlinger og aktiviteter med mere end 10 personer bliver forbudt. DR. Hentet 20/3-2020
  109. ^ Pressemøde i Statsministeriet om COVID-199. Statsministeriet. Hentet 20/3-2020
  110. ^ Dronningen gav os alle en corona-opsang: 'Nu er hun gået viralt'. DR. Hentet 20/3-2020
  111. ^ Læs H.M. Dronningens tale til befolkningen. Kongehuset. Hentet 20/3-2020
  112. ^ Se den historiske tale: Dronningens farfar taler til danskerne efter krigen. DR. Hentet 20/3-2020
  113. ^ Josefsen, Hjalte (20. marts 2020). "Trafik er halveret på motorvejene under epidemien". Ingeniøren. 
  114. ^ "Christiania oplever et stort rykind af unge og lukker helt". DR. 20. marts 2020. 
  115. ^ Voldsomme tal: Over 22.000 danskere melder sig ledige på én uge, 23. marts 2020
  116. ^ Antallet af job-annoncer styrtdykker, 23. marts 2020
  117. ^ a b Sven Helms Skov (28. marts 2020). "Hejsan allihopa, har i styr på coronaen?". Politiken. 
  118. ^ "Covid-19 – coronavirus - 1177 Vårdguiden". www.1177.se. Hentet 2020-03-22. 
  119. ^ "CORONAVIRUS/COVID-19". Udenrigsministeriet. Hentet 11. marts 2020. 
  120. ^ Sofie Øgård Gøttler (9. marts 2020). "Israel vil sende alle indrejsende i 14 dages karantæne". Jyllands-Posten. 
  121. ^ BT: Producent af håndsprit kan ikke følge med: 'Vi kommer minimum til at producere to ton om ugen'.
  122. ^ Nyborg Destilleri i lynomstilling: producerer nu 1.000 liter ethanol i døgnet, Ingeniøren 24. marts 2020
  123. ^ (engelsk) LVMH, maker of Louis Vuitton, switches to making hand sanitizer for coronavirus pandemic.
  124. ^ (engelsk) Amway fremstiller hånddesinficering til hopitaler og hjælpeorganisationer.
  125. ^ Henning Mølsted, Hjalte Josefsen (19 March 2020). "Store og små alkoholproducenter i Europa omstiller til håndsprit – bare ikke i Danmark". Ingeniøren. 
  126. ^ "Fra rom til håndsprit". ekstrabladet.dk. 
  127. ^ Dansk juicefabrik træffer beslutning: Nu laver de håndsprit, 23. marts 2020
  128. ^ Gavin J D Smith; Dhanasekaran Vijaykrishna; Justin Bahl; Samantha J Lycett; Michael Worobey; Oliver G. Pybus; Siu Kit Ma; Chung Lam Cheung; Jayna Raghwani; Samir Bhatt; J S Malik Peiris; Y Guan; Andrew Rambaut (1. juni 2009), "Origins and evolutionary genomics of the 2009 swine-origin H1N1 influenza A epidemic", Nature, 459 (7250): 1122-1125, PMID 19516283, doi:10.1038/NATURE08182. Wikidata Q29619055
  129. ^ Sylvie Briand; Eric Bertherat; Paul Cox; Pierre Formenty; Marie-Paule Kieny; Joel K Myhre; Cathy Roth; Nahoko Shindo; Christopher Dye (20. august 2014), "The international Ebola emergency.", New England Journal of Medicine, 371 (13): 1180-1183, PMID 25140855, doi:10.1056/NEJMP1409858. Wikidata Q40196007
  130. ^ a b "Coronavirus disease (COVID-19) Pandemic". WHO. 
  131. ^ a b "2014-2016 Ebola Outbreak in West Africa". Centers for Disease Control and Prevention. 
  132. ^ Skovmand, Kaare (4. maj 2009). "Den spanske syges hærgen afsløret". Politiken. Hentet 2012-11-08. 
  133. ^ Fatimah S Dawood; A Danielle Iuliano; Carrie Reed; Martin I Meltzer; David K. Shay; Po-Yung Cheng; Don Bandaranayake; Robert F Breiman; W Abdullah Brooks; Philippe Buchy; Daniel Feikin; Karen B Fowler; Aubree Gordon; Nguyen Tran Hien; Peter Horby; Q Sue Huang; Mark A Katz; Anand Krishnan; Renu Lal; Joel M Montgomery; Kåre Mølbak; Richard Pebody; Anne M Presanis; Hugo Razuri; Anneke Steens; Yeny O Tinoco; Jacco Wallinga; Hongjie Yu; Sirenda Vong; Joseph Bresee; Marc-Alain Widdowson (september 2012), "Estimated global mortality associated with the first 12 months of 2009 pandemic influenza A H1N1 virus circulation: a modelling study", The Lancet Infectious Diseases, 12 (9): 687-95, PMID 22738893, doi:10.1016/S1473-3099(12)70121-4. Wikidata Q28269717
  134. ^ Heath Kelly; Heidi A Peck; Karen L Laurie; Peng Wu; Hiroshi Nishiura; Benjamin J. Cowling (5. august 2011), "The age-specific cumulative incidence of infection with pandemic influenza H1N1 2009 was similar in various countries prior to vaccination", PLOS ONE, 6 (8): e21828, PMC 3151238free to read, PMID 21850217, doi:10.1371/JOURNAL.PONE.0021828. Wikidata Q30406109
  135. ^ "Ebola virus disease". WHO. 
  136. ^ Christian Birk (16. marts 2020). "I dag lukkes skoler og daginstitutioner officielt: Men hvor længe skal det vare, før hverdagen normaliseres?". Berlingske. 
  137. ^ Sten Brøgger (10. marts 2020). "Skole lukker som landets første efter tilfælde af COVID-19". TV 2 Østjylland. 
  138. ^ Hans Trier (9. marts 2018). "Hvad betød den spanske syge – og kan den komme igen?". Jyllands-Posten. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: